Redegørelse om tilsyn med Danske Bank i forhold til Estland-sagen

Finanstilsynet har offentliggjort sin redegørelse om tilsynet med Danske Bank i forhold til Estland-sagen. Redegørelsen beskriver forløbet i sagen og indeholder derudover et idekatalog med 23 initiativer, der kan bidrage til et hvidvasktilsyn i europæisk topklasse. Redegørelsen indeholder også svar på en række af de kritikpunkter, der har været fremført.

Kontakt

Kommunikationschef

Søren Møller Christensen
+45 33 55 82 99
smc@ftnet.dk

Redegørelsen har været forelagt Finanstilsynets bestyrelse, der bl.a. har ansvar for at godkende tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.

”Bestyrelsen vurderer, at Finanstilsynet igennem hele perioden 2007-2018 har levet op til sine forpligtelser som ansvarlig tilsynsmyndighed for Danske Bank og ageret i overensstemmelse med ansvarsfordelingen på hvidvaskområdet mellem Finanstilsynet og det estiske finanstilsyn (EFSA),” siger Finanstilsynets bestyrelsesformand David Lando.

”Bestyrelsen har i forbindelse med redegørelsen også forholdt sig til en række af de kritikpunkter, der har været fremført i offentligheden,” siger David Lando.

Værtsland fører hvidvasktilsyn

Det estiske finanstilsyn (EFSA) har som værtslandstilsyn haft og har fortsat ansvaret for hvidvasktilsynet med den estiske filial. Det følger af EU-lovgivningen, og denne ansvarsfordeling blev også fulgt i praksis. EFSA gennemførte fire hvidvaskinspektioner i filialen i 2007-2014 og førte også et omfattende hvidvasktilsyn mellem inspektionerne.

Finanstilsynet koordinerede det samlede tilsyn med Danske Bank, herunder på hvidvaskområdet. Finanstilsynet besvarede alle henvendelser fra EFSA, og i ét tilfælde fra den russiske centralbank, om hvidvaskrisici i den estiske filial. Finanstilsynet indhentede i forbindelse med henvendelserne uddybende dokumentation fra Danske Bank.

Det må dog konstateres, at indsatsen med at spørge ind, inddrage oplysningerne fra EFSA’s hvidvasktilsyn med den estiske filial og gå mere i detaljen for at få retvisende oplysninger ikke gav det ønskede resultat, da oplysningerne i sidste ende alligevel ikke i alle tilfælde var retvisende. Finanstilsynet har blandt andet af denne årsag i sin afgørelse af 3. maj 2018 påbudt banken at sikre, at Finanstilsynet modtager fyldestgørende information, og at bestyrelse og direktion er tilstrækkelig involveret heri.

Idekatalog med forslag til styrket hvidvasktilsyn

”Estland-sagen har været dybt skadelig for befolkningens tillid til det finansielle system og for Danmarks internationale omdømme. Det er afgørende, at arbejdet med at rette op på dette fortsætter med øget styrke. Vi er nødt til at tage ved lære af dette forløb,” siger Finanstilsynets direktør Jesper Berg.

”Sammen med redegørelsen har vi derfor på erhvervsministerens foranledning udarbejdet et idekatalog med 23 forslag, der alle kan bidrage til at styrke hvidvasktilsynet og Finanstilsynets arbejde generelt,” siger Jesper Berg.

Forslagene er inddelt i fire hovedkategorier:

  1. Bedre og mere effektive forsvarslinjer i bankerne
  2. Oplysningspligt og strafansvar samt bedre beskyttelse af whistleblowere
  3. Hårdere konsekvenser, når bankledelsen svigter sit ansvar
  4. Et hvidvasktilsyn i europæisk topklasse.

Forslagene i kategori 1 og 2 ligger i direkte forlængelse af konklusionerne fra Finanstilsynets afgørelse om Danske Bank af 3. maj 2018. Afgørelsen slog fast, at der var store mangler i alle bankens forsvarslinjer, og at bankens orientering af Finanstilsynet havde været mangelfuld.

Forslagene i kategori 3 skal ses på baggrund af, at det har været meget svært for myndighederne at drage bankledelser til ansvar, selv når der er sket grove fejl og taget åbenlyst dårlige beslutninger i driften af en bank.

Forslagene i kategori 4 tager sigte på at sætte markant ind på at begrænse risiciene på hvidvaskområdet og på at forhindre, at der opstår en sag som Estland-sagen igen. Forslagene er dermed også et vigtigt element i arbejdet for at reetablere befolkningens tillid og Danmarks internationale omdømme.

Om Estland-sagen:

Danske Bank erhvervede i 2007 finske Sampo Bank og derigennem dennes datterbank i Estland. En del af den estiske banks forretningsmodel var at servicere ikke-baltiske kunder, såkaldte non-residents. Bankens indsats mod bekæmpelse af hvidvask var utilstrækkelig, men afdelingen for non-residents blev først lukket i 2015 efter pres fra det estiske finanstilsyn. Som konsekvens af forløbet traf Finanstilsynet 3. maj 2018 afgørelse om Danske Bank i Estland-sagen i relation til de ledelsesmæssige aspekter. Afgørelsen indeholdt otte påbud og otte påtaler, herunder påbud om forøget solvensbehovstillæg til dækning af væsentligt højere compliance- og omdømmerisiko. Sagen efterforskes fortsat af SØIK.

Om Finanstilsynets bestyrelse:

Finanstilsynet har siden 2014 haft en uafhængig bestyrelse, der har en selvstændig kompetence og bl.a. skal godkende tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse og strategiske mål samt træffe beslutning om tilsynsreaktioner i principielle sager og sager med videregående betydelige følger. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af ministeren for to år og kan i perioden ikke afsættes. Uafhængigheden er et centralt led i opbygningen af det danske tilsyn med finansielle virksomheder og flugter med europæisk praksis. Finanstilsynets afgørelse om Danske Bank og Estland-sagen af 3. maj 2018 er truffet af bestyrelsen.

 

Redegørelse om Finanstilsynets tilsyn med Danske Bank i forhold til Estland-sagen (pdf)

Oversendelsesbrev til erhvervsministeren (pdf)