Spørgsmål om ekspertbaserede stikprøver til kontrol af nedskrivninger

Spørgsmål:

Hvad omfatter stikprøvebaserede ekspertvurderinger til kontrol af nedskrivninger hos kreditinstitutter?

 

Svar:

Det fremgår bl.a. af kravene til opgørelse af det forventede tab i bilag 10, punkt 66 og 67: ”For finansielle aktiver, hvor kreditrisikoen er steget betydeligt, og hvor kundens betalingsevne er kendetegnet ved betydelige svaghedstegn, jf. punkt 71, skal virksomheden ved opgørelsen af det forventede tab supplere anvendelsen af beregningsmodeller med stikprøvebaserede

ekspertvurderinger.”

 

Det fremgår bl.a. af kravene til validering af metoder for opgørelse af forventet tab i bilag 11, punkt 4, til regnskabsbekendtgørelsen: ”Som led i valideringen af metodernes resultater skal virksomheden gennemføre stikprøvebaserede ekspertvurderinger med henblik på at sandsynliggøre, at de opgjorte forventede tab kan anses for retvisende.”

 

Institutterne har inden introduktionen af reglerne baseret på IFRS 9 gennemført ekspertbaserede stikprøver til kontrol af nedskrivningsniveauet for eksponeringer, hvor der var konstateret objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Efter de nye regler er hovedparten af disse eksponeringer klassificeret i stadie 3.

 

Med reglerne efter IFRS 9 kan nogle af de eksponeringer, som der tidligere har været konstateret OIV for, indplaceres i den svageste del af stadie 2. Det drejer sig om kunder, hvor der er indikation for kreditforringelse i form af kundens betydelige økonomiske vanskeligheder eller ydelse af lempeligere vilkår, og hvor instituttet ikke forventer at lide tab i det mest sandsynlige scenarie. Det følger af reglerne efter IFRS 9, at institutterne for sådanne eksponeringer skal opgøre det forventede tab efter tilsvarende principper som for stadie 3. Institutterne skal fortsat gennemføre ekspertbaserede stikprøvekontroller af eksponeringer med indikation for kreditforringelse i lighed med den hidtidige praksis.

 

Det er Finanstilsynets erfaring fra tilsynsvirksomheden, at institutterne under de tidligere regler har gennemført ekspertbaserede stikprøver blandt kunder med betydelige svaghedstegn (uden konstateret OIV) til kontrol af, om instituttet fik konstateret OIV i henhold til de tidligere regler og nedskrevet tilstrækkeligt, hvis OIV blev konstateret.

 

IFRS 9 introducerede krav om nedskrivninger for kunder uden indikation for kreditforringelse. For finansielle aktiver, hvor der er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen siden første indregning, og herunder til kunder med betydelige svaghedstegn, vil nedskrivningerne kunne være betydelige.

 

En del institutter baserer nedskrivningerne på modelberegninger med udgangspunkt i eksisterende IRB-modeller eller andre beregningsmodeller for PD. Særligt for kunder med betydelige svaghedstegn introduceres der hermed en betydelig modelrisiko, fordi modellerne ikke nødvendigvis inddrager al den relevante information om kundens aktuelle økonomiske situation og fremtidsudsigter, som virksomheden har til rådighed fra kreditstyringen.

 

Ved anvendelse af IRB-modeller til kapitaldækningsformål er der i nogen grad taget hensyn til modelusikkerheden via krav om forsigtighed i de estimerede parametre. Dette er ikke i samme grad tilfældet ved anvendelse af modelestimerede parametre til regnskabsformål, da estimaterne i princippet skal være uden bias.

 

Det er Finanstilsynets erfaring, at det er almindelig god praksis på kreditområdet at følge kunder med betydelige svaghedstegn væsentlig tættere end kunder uden svaghedstegn. Det følger desuden af kravene til løbende overvågning af eksponeringer i bilag 1 til ledelsesbekendtgørelsen. Den tættere løbende overvågning indebærer normalt, at instituttet tilegner sig mere information om kundens aktuelle økonomiske situation og fremtidsudsigter end det historiske datagrundlag, som interne beregningsmodeller er baseret på.

 

I overensstemmelse med IFRS 9-standarden følger det af reglerne, at instituttet ved opgørelse af det forventede tab bl.a. skal anvende den information, der er til rådighed på balancedagen, om det finansielle aktiv og kundespecifikke forhold samt forventninger til den fremtidige udvikling. Reglernes krav om supplerende ekspertbaserede stikprøver for finansielle aktiver, hvor kreditrisikoen er steget betydeligt, og kundernes betalingsevne er kendetegnet ved betydelige svaghedstegn, skal medvirke til, at instituttet med rimelig sikkerhed har inddraget effekter af den tilgængelige information fra kreditstyringen i opgørelsen af det forventede tab.

 

Desuden er der blevet introduceret en særlig betydelig modelrisiko som følge af kravet om estimering af PD over løbetiderne af de finansielle aktiver. Finanstilsynet bekendt kan danske institutter generelt ikke pt. foretage en valideret estimering af PD for løbetider ud over ganske få år. For institutter, som anvender andre beregningsmodeller for PD end IRB-modeller, er også estimater på et års sigt forbundet med betydelig usikkerhed henset til begrænsninger i datagrundlaget for udvikling og validering af modellerne.

 

Modelbaserede opgørelser af betydelig stigning i kreditrisiko og beregning af nedskrivninger på finansielle aktiver i stadie 2 generelt set og i særdeleshed på den svage del af stadie 2 er derfor forbundet med betydelig usikkerhed.

 

Samlet betragtet indebærer dette behov for, at institutterne gennemfører ekspertbaserede stikprøvekontroller for andre eksponeringer end dem, hvor der er konstateret indikation for kreditforringelse.

 

Udmøntning af stikprøver

 

Eksponeringer med indikation for kreditforringelse

For eksponeringer med indikation for kreditforringelse indplaceret i stadie 3 eller den svageste del af stadie 2 skal institutterne gennemføre ekspertbaserede stikprøver med henblik på at kontrollere nedskrivningsniveauet.

 

Dette vil i lighed med stikprøvekontroller gennemført under reglerne inden IFRS 9 i praksis indebære en manuel nedskrivningsberegning for eksponeringerne omfattet af hver enkelt stikprøve med henblik på at vurdere nedskrivningerne samlet set for populationen med en passende sikkerhed. På enkeltkundeniveau kan det derimod ofte give mening med en forskel mellem den modelbaserede opgørelse og den manuelle beregning.

 

For eksponeringer med indikation for kreditforringelse indplaceret i den svageste del af stadie 2 vil stikprøvekontrollen desuden indebære en stillingtagen til, om betingelserne for at undlade indplacering i stadie 3 er opfyldt.

 

Eksponeringer uden indikation for kreditforringelse, men med betydelig stigning i kreditrisikoen og med betydelige svaghedstegn

For eksponeringer uden indikation for kreditforringelse, men hvor kreditrisikoen er steget betydeligt, og hvor kundernes betalingsevne er kendetegnet ved betydelige svaghedstegn, skal institutterne i henhold til reglerne supplere anvendelsen af beregningsmodeller med stikprøvebaserede ekspertvurderinger.

 

Dette indebærer en gennemgang af eksponeringerne i den enkelte stikprøve med henblik på at vurdere, om nedskrivningsniveauet forekommer plausibelt under hensyntagen til kundernes kreditbonitet over tidshorisonten af de finansielle aktiver. Manuelle nedskrivningsberegninger eller simulationer kan indgå i vurderingen. Desuden vil det være relevant at tage stilling til, om der forekommer eksponeringer med indikation på kreditforringelse, som instituttet ikke har konstateret.

 

Ved udvælgelsen af stikprøver kan instituttet anlægge en signifikansgrænse, forudsat at denne er velbegrundet og ikke leder til en undervurdering af nedskrivningsbehovet. 

 

Det manuelt beregnede nedskrivningsbeløb kan afvige fra det modelestimerede nedskrivningsbeløb på enkeltkundeniveau, mens vurderingen af, om nedskrivningerne er plausible, som hovedregel bliver foretaget for stikprøvepopulationen som helhed på baggrund af beregningerne i stikprøven.

 

Niveauet af dokumentationen for de manuelt beregnede nedskrivningsbeløb kan være mindre end for eksponeringer med indikation på kreditforringelse. Dokumentationen skal dog være tilstrækkelig til at kunne verificere det anvendte grundlag og resultaterne.

 

Øvrige eksponeringer uden indikation for kreditforringelse og uden betydelige svaghedstegn

I henhold til reglerne om validering af metodernes resultater skal institutterne gennemføre stikprøvebaserede ekspertvurderinger med henblik på at sandsynliggøre, at de opgjorte forventede tab kan anses for retvisende.

 

Dette omfatter f.eks. manuelle stikprøver med henblik på at vurdere, om beregningsmodellernes rangordning af kunderne forekommer retvisende. Desuden kan det f.eks. omfatte manuelle stikprøver med henblik på at vurdere, om instituttets metoder til konstatering af betydelig stigning i kreditrisikoen er velfungerende og dermed sikrer en korrekt klassifikation af eksponeringer i stadie 2.

 

Derimod omfatter de stikprøvebaserede ekspertvurderinger af øvrige eksponeringer uden indikationer for kreditforringelse og uden betydelige svaghedstegn ikke krav om manuelle nedskrivningsberegninger.

 

Omfanget af disse stikprøver kan afhænge af usikkerheden forbundet med de anvendte metoder og instituttets erfaringer med metoderne. F.eks. vil det være forventeligt, at omfanget vil være større for institutter, der anvender andre beregningsmodeller for PD, end for IRB-institutter.