Finanstilsynet inviterer til seminar om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering

Mandag den 18. november 2019 kl. 9-16 inviterer Finanstilsynet til seminar om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Seminaret sætter fokus på EU’s supranationale risikovurdering og de nationale risikovurderinger for hvidvask og terrorfinansiering. Vi vil også orientere om de nye regler som følge af femte hvidvaskdirektiv og de politiske aftaler om en styrket indsats mod hvidvask. Vi vil desuden rette særlig opmærksomhed mod forebyggelse af terrorfinansiering.

På seminaret får du også mulighed for at møde en række af de personer, der arbejder med forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering til dagligt.

Seminaret finder sted i Eigtveds Pakhus, København. Arrangementet er gratis.

Program

Du kan læse mere om programmet her.

Tilmelding

´Tilmeld dig her: hvidvaskkonference@ftnet.dk senest den 23. oktober 2019.

Grundet et begrænset antal pladser kan Finanstilsynet være nødt til at afvise tilmeldinger.

Parkering ved Eigtveds Pakhus er ikke mulig. Nærmeste metrostation er Christianshavn, som ligger 5 minutters gang derfra.