Lov om værdipapirhandel m.v. § 39, stk. 1 – Dom- Vestre Landsret – Vestjysk Bank A/S

Den 9. november 2010 politianmeldte Finanstilsynet Aarhus Lokalbank A/S for overtrædelse af forbuddet mod kursmanipulation, jf. lov om værdipapirhandel m.v. § 39 stk. 1, jf. § 38, stk. 1.

Vestre Landsret har den 8. juni 2016 afsagt dom i sagen. Tiltalen var rejst mod Vestjysk Bank A/S, der havde fusioneret med Aarhus Lokalbank A/S,  som sagen vedrørte. Sagen vedrørte Aarhus Lokalbank A/S’ køb og salg af egne aktier fra september 2009 til februar 2010.

Landsretten lagde til grund, at Aarhus Lokalbank A/S havde fungeret som ”market maker” eller ”prisstiller” i egne aktier ved at indlægge handelsordrer på børsen for at sikre en vis likviditet i aktien. Landsretten lagde endvidere til grund, at banken ikke i tilstrækkeligt omfang havde tilpasset sine ordrer efter de handler, der på børsen var indgået mellem uafhængige parter med modstridende interesser, og at kursen på bankens aktie herved i hvert fald i en væsentlig del af den periode, som tiltalen angår, lå i et niveau, som var kunstigt eller unormalt. 

Vestjysk Bank A/S blev idømt en bøde for overtrædelse af værdipapirhandelsloven på 2.500.000 kr. 

Læs resume af byretsdommen her

 

Læs anmeldelsen her