Redegørelse om inspektion i Sparekassen Kronjylland

Finanstilsynet var i februar-marts 2019 på inspektion i Sparekassen Kronjylland. Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor de væsentligste risikoområder blev gennemgået ud fra en risikobaseret tilgang, og hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko.

Sammenfatning og risikovurdering

Sparekassen Kronjylland er en garantsparekasse, der udbyder almindelige pengeinstitutprodukter til privatkunder samt mindre og mellemstore erhvervskunder. Sparekassen har over de senere år etableret nye filialer og udvidet sit markedsområde til at omfatte hele Danmark med fokus på de største byer.

Finanstilsynet konstaterede, at forretningsmodellen manglede en konkret beskrivelse af områder, rammer og mål for forretningen. Sparekassen fik derfor påbud om at præcisere forretningsmodellen, så den operationelt udtrykker bestyrelsens ønsker hertil.

Sparekassen har igennem flere år haft en højere udlånsvækst end gennemsnittet af pengeinstitutterne i gruppe 2. Mervæksten ligger primært i erhvervssegmentet, herunder også i konjunkturfølsomme brancher. Desuden er sparekassen blevet mere koncentreret på store udlån siden 2015. Summen af store udlån i henhold til tilsynsdiamanten er steget fra 91 pct. til 135 pct. af sparekassens egentlige kernekapital ved udgangen af 2018, hvilket var det højeste niveau blandt gruppe 2-institutterne. Pr. 1. kvartal 2019 var der sket en mindre reduktion til 127 pct.

Væksten har kun i beskedent omfang resulteret i højere indtægter, og samtidig er omkostningerne steget væsentligt. Dette har over årene presset basisindtjeningen, og forholdet mellem basisindtjening og udlån og garantier ligger væsentligt under gennemsnittet for øvrige gruppe 2-institutter, hvor sparekassen tidligere har ligget væsentligt over.

Sparekassens kreditpolitik er kendetegnet ved at indeholde hovedregler med muligheder for fravigelser. Der er ikke fastsat grænser for fravigelserne, og det var derfor Finanstilsynets vurdering, at der reelt var tale om afvigelser til kreditpolitikken. Sparekassen fik påbud om at sikre, at kreditpolitikken afspejler bestyrelsens ønskede risikoprofil på kreditområdet, ligesom den skal være konkret, specifik og målbar. Endvidere skal sparekassen sikre, at kreditpolitikken overholdes.

Sparekassen er aktiv inden for projektfinansiering. Kreditpolitikken indeholder en række muligheder for fravigelser, der anvendes ofte. Finanstilsynet gjorde i den forbindelse opmærksom på, at hyppig anvendelse af fravigelsesmuligheder på et område øger risikoen for, at kreditpolitikken udvandes, samt at bestyrelsens ønskede risikoprofil overskrides.

På inspektionen gennemgik Finanstilsynet 212 udlån, som var udvalgt ud fra en risikobaseret tilgang. Finanstilsynet var generelt enigt i sparekassens klassificering af udlånene, og boniteten af de 10 største udlån var på tidspunktet for inspektionen god. Sparekassen fremstår dog, med baggrund i høj vækst på erhverv, omfanget af store udlån og risikoprofilen på projektfinansiering, som mere risikovillig end sammenlignelige institutter.

Risikostyringsfunktionens arbejde fremstod overordnet, og det manglede egentlige analyser og dokumentation. Sparekassen fik påbud om at sikre uafhængighed og tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre og dokumentere den risikoansvarliges opgaver.

Sparekassens solvensbehov var ultimo 2018 opgjort til 9,0 pct., og kapitalprocenten var opgjort til 17,8 pct. Solvensbehovet var det laveste blandt danske pengeinstitutter, og kapitalprocenten blandt de laveste i gruppe 2. Ved gennemgang af solvensbehovet konstaterede Finanstilsynet blandt andet, at sparekassen ikke i tilstrækkeligt omfang havde forholdt sig til kravet om i relevant omfang at foretage vurderinger, der ligger ud over de benchmarks, der fremgår af Finanstilsynets solvensbehovsvejledning. Sparekassen fik derfor påbud om, at solvensbehovet skal fastsættes med udgangspunkt i sparekassens risikoprofil og ikke alene på baggrund af solvensbehovsvejledningens benchmarks. Finanstilsynet vurderede, at det opgjorte solvensbehov på 9,0 pct. ikke var tilstrækkeligt til at afdække sparekassens samlede risici. Sparekassen hævede herefter solvensbehovet til 9,5 pct. Finanstilsynet vurderer, at det er dækkende.