Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser – Risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme

Introduktion

Finanstilsynet har udarbejdet en rapport om risikoen for, at danske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser kan blive misbrugt til hvidvask og finansiering af terrorisme. Det, som vurderes, er den iboende risiko. Denne vurdering foretages uden hensyntagen til de risikobegrænsende foranstaltninger, som det enkelte selskab har iværksat.

 

Rapporten er udarbejdet med bistand fra brancheorganisationen Forsikring & Pension og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Risikoanalyser indeholdt i rapporten er foretaget af Finanstilsynet og SØIK.

 

Dette notat indeholder rapportens konklusioner. Selve rapporten er tilgængelig via dette link.

 

I rapporten beskrives en række generelle risikobegrænsende forhold (”safeguards”), som vurderes at have væsentlig betydning for den samlede risikobedømmelse. Disse ”safeguards” er følgende:

1)    CPR.nr.-systemet

2)    Skatteforhold

3)    Kontrolforpligtelser pålagt andre finansielle virksomheder

4)    Arbejdsgivers rolle i livs- og pensionsordninger i ansættelsesforhold

 

Risikoanalysen tager udgangspunkt i de beskrivelser af trusler og sårbarheder (risikofaktorer), som fremgår af internationale typologi- og analyserapporter. Det vurderes, om og i hvilket omfang de enkelte risikofaktorer kan antages at have betydning i Danmark, når der tages hensyn til de produkter, der udbydes, de reguleringsmæssige forhold, som produkterne er underlagt, og eksisterende markedsforhold, herunder sædvanlige kundetyper, leveringskanaler og geografiske forhold.

 

Rapporten vil fremover indgå som grundlag for Finanstilsynets risikobaserede tilsyn med finansielle virksomheders overholdelse af hvidvaskloven.

 

Endvidere forventer Finanstilsynet, at rapporten anvendes af de enkelte livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, når de som krævet i hvidvaskloven skal udarbejde risikovurdering af egen virksomhed på hvidvaskområdet[1].

Rapportens konklusioner

Risiko for hvidvask

Ordninger etableret som led i ansættelsesforhold

I Danmark etableres langt den væsentligste del af livsforsikrings- og pensionsordninger som led i et ansættelsesforhold. Sådanne pensionsordninger tegnede sig i både 2012 og 2013 for ca. 94 pct. af de samlede pensionsindbetalinger, mens det i 2014 var 93 pct. Dette betyder, at hovedparten af de danske pensionskunder ikke blot har en ret, men også en pligt til at være med i en given pensionsordning. 

  • Generelt vurderes der at være meget lav risiko for, at obligatoriske pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforholdet kan anvendes til hvidvask.

Dette billede ændres ikke, selvom ordningen giver muligheder for supplerende frivillige indbetalinger, hvilket primært kan begrundes med beskatningsmæssige forhold.

Individuelle ordninger

Individuelle ordninger kan oprettes som aldersopsparing (som fra 2013 har afløst kapitalpension), ratepension eller livrente. Kunder opretter enten ordningerne som supplement til eksisterende arbejdsmarkedspensionsordninger eller som private ordninger. Den gruppe, som indbetaler de største gennemsnitlige bidrag til individuelle ordninger, er de selvstændige erhvervsdrivende. Ca. 7 pct. af pensionsindbetalingerne til pensionssektoren går til individuelle privattegnede livsforsikrings- og pensionsordninger (tal for 2014).

  • Generelt vurderes der at være lav risiko for, at individuelle privattegnede ordninger i livsforsikringsselskaber kan anvendes til hvidvask.
  • Risikoen vurderes dog at være højere for de ordninger, der ikke er skattebegunstigede.

Gruppelivsforsikringer

Gruppelivsforsikringer er sumudbetalingsforsikringer eller løbende udbetalinger. Kontrakterne løber typisk for et år ad gangen. Gruppelivsforsikringer er dermed rene risikoforsikringsprodukter, hvor det udbydende selskab skal have en speciel gruppelivskoncession fra Finanstilsynet. Forsikringen tegnes for grupper, f.eks. af medarbejdere, i tillæg til pensionsordninger oprettet som led i ansættelsen. Gruppelivsforsikringer tegnes typisk til dækning af kritisk sygdom, men der kan også tegnes gruppeforsikringer til udbetaling ved død og/eller invaliditet.

  • Generelt vurderes der at være meget lav risiko for, at gruppelivsforsikringer kan anvendes til hvidvask.

Rapportens konklusioner er baseret på en samlet vurdering af betydningen af de identificerede ”safeguards” og betydningen her i landet af de risikofaktorer, som er beskrevet i internationale rapporter.

Risiko for finansiering af terrorisme

Hvidvaskloven behandler hvidvask af kriminelt udbytte og finansiering af terrorisme under ét. De ovenstående konklusioner vedrørende ”safeguards” og risikofaktorer i relation til risiko for hvidvask er tilsvarende anvendelige på risikoen for, at sektoren anvendes til finansiering af terrorisme.

  • Risikoen for, at produkter, der udbydes af forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser her i landet, kan misbruges til finansiering af terrorisme, vurderes at være meget lav.

Højrisikofaktorer og mistankeindikatorer

Inden for de lovgivningsmæssige rammer kan det enkelte selskab have en forretningsmodel, som på visse områder afviger fra markedsstandarder, herunder produkter og produktvilkår, kundetyper, geografiske forhold m.v. Herved kan selskabet udsætte sig for en risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme, der er højere eller lavere end det generelle risikoniveau i sektoren.

 

Nedenfor beskrives en række faktorer, der vil føre til en højere risikovurdering, som selskabet derfor skal tage i betragtning som led i overholdelse af reglerne i hvidvaskloven.

 

De beskrevne risici relaterer sig særligt til privattegnede ordninger samt private arbejdsmarkedspensionsordninger.

  • Kunder eller begunstigede bosat i udlandet
  • Mulighed for, at der blandt livsforsikrings- eller pensionsselskabets kunder er politisk eksponerede personer
  • Tegning af en atypisk stor forsikring eller en forsikring af en størrelse, der ikke harmonerer med kundens profil, herunder økonomiske situation
  • Større indbetalinger, hvor selskabet ikke har kendskab til midlernes oprindelse
  • Muligheder for kontante indbetalinger
  • Indbetalinger fra pengeoverførselsvirksomheder
  • Præmier der betales fra en konto i et land, som kunden ikke har tilknytning til
  • Tilfælde, hvor der ”ved en fejl” betales for meget i præmie, og hvor det overskydende beløb ønskes tilbagebetalt til en anden konto end den, der er betalt fra
  • Indbetalinger fra et land med forhøjet risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, jf. FATF erklæringer
  • Mulighed for indbetalinger fra anonym tredjemand
  • Produkter med (udvidet) fortrydelsesret, hvor der er mulighed for udbetaling til tredjemand
  • Tilfælde af genkøb (tilbagebetalinger, dvs. udbetalinger før forsikringsbegivenhedens indtræden)
  • Tilfælde af belåning af forsikringspolicen
  • Mulighed for at indsætte en begunstiget, som er ukendt for selskabet indtil udbetalingstidspunktet.

[1] Hvidvaskloven forudsætter, at de omfattede virksomheder, herunder livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, foretager risikovurdering på grundlag af virksomhedens forretningsmodel, Denne vurdering omfatter bl.a. kundetyper, produkter, leveringskanaler og geografiske forhold.