Depositar

Her finder du yderligere information om depositarfunktionen efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Kontakt

Fuldmægtig

Thomas Falck Jørgensen
+45 29 31 15 20
thof@ftnet.dk

Det følger af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at en forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF’en) skal udpege en depositar for hver enkelt fond, som FAIF’en forvalter. Dette gælder uanset, hvilke typer af aktiver fonden investerer i.

Loven regulerer forholdet mellem depositaren og henholdsvis FAIF’en og den alternative investeringsfond (AIF’en). Der fastsættes eksempelvis krav om, hvem der kan blive depositar, hvilke forpligtelser depositaren har overfor AIF’en, samt hvilke opgaver depositaren kan uddelegere til en tredjemand. Nedenfor gennemgås reglerne for depositarer i hovedtræk.

Reglerne om depositarer findes i kapitel 8 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Depositarfunktionen er herudover reguleret i Kommissionens delegerede forordning nr. 2013/231/EU af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn.

Der henvises endvidere til Finanstilsynets vejledning nr. 9388 af 16. juli 2013 om depositarer for alternative investeringsfonde, hvor bl.a. sammenhængen mellem reglerne om depositarer i henholdsvis lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forordning nr. 2013/231/EU.

  • Vejledningen kan hentes her.

Hvem kan vælges som depositar?

Kun bestemte virksomheder kan udpeges som depositarer for AIF’er. Det drejer sig om følgende virksomheder:

  • Kreditinstitutter (registreret i et EU/EØS land).
  •  Fondsmæglerselskaber med kapitalgrundlag på mindst 730.000 euro (registreret i et EU/EØS land).
  • Andre foretagender, der kan være depositar for UCITS i henhold til UCITS-direktivet (sådanne findes dog ikke i Danmark).
  • Depositarer efter § 46, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

§ 46, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. giver mulighed for, at der kan udpeges andre typer af virksomheder end kreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber som depositarer. Dette er dog kun muligt for visse typer af AIF’er, der opfylder særlige krav, herunder enten at fonden investerer i aktiver, som ikke kan opbevares i depot fx fast ejendom, containere m.v., eller at der er tale om private equity-fonde. For en nærmere beskrivelse af denne type af depositarer og kravene til disse, henvises til Finanstilsynets vejledning om depositarer for alternative investeringsfonde.

Hvem kan ikke vælges som depositar?

  • En forvalter af alternative investeringsfonde. Dette gælder såvel for AIF’er, som FAIF’en selv forvalter, som for AIF’er, som forvaltes af andre FAIF’er.
  • En prime broker, der optræder som modpart til en AIF, må som udgangspunkt ikke udpeges som depositar for den pågældende fond. Det kan dog tillades, hvis der er en klar både hierarkisk og funktionel adskillelse mellem prime brokerens almindelige opgaver som prime broker og opgaven som depositar.

Hvor skal depositaren være etableret?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kravene til depositarer varierer afhængigt af, hvor AIF’en er etableret.

En depositar for en AIF etableret i et EU-land (eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område) skal være etableret i den samme medlemsstat som AIF’en.

For en AIF, som etableret i et tredjeland, skal depositaren være etableret enten i AIF’ens eller i FAIF’ens etableringsland eller referenceland.

Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at det er muligt at vælge en depositar fra et tredjeland, herunder:

  • Depositaren skal være underlagt et effektivt tilsyn i hjemlandet
  • Hvis AIF fra et tredjeland skal markedsføres i Danmark, skal Finanstilsynet have indgået samarbejdsaftale med tilsynsmyndighed i depositarens hjemland
  • Hvis AIF fra et tredjeland skal markedsføres i andre EU-lande, skal hver enkelt af disse lande have indgået samarbejdsaftaler med depositarens hjemland.

De nærmere bestemmelser fremgår af §§ 46 og 49 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Hvilke opgaver skal depositaren udføre?

Baggrunden for kravet om udpegelse af en depositar er et ønske om en høj grad af investorbeskyttelse. Der er behov for at adskille opbevaring af aktiverne og forvaltningsfunktionen, og også for at holde investorernes aktiver adskilt fra forvalterens.

Depositarens opgaver kan inddeles i 3 overordnede emner:

  1. Overvågning af den alternative investeringsfonds cash-flow.
  2. Opbevaring af fondens aktiver.
  3. Tilsynsfunktion.

Depositaren kan delegere opbevaringsfunktionen til tredjemand under forudsætning af, at en række krav er opfyldt. Selvom opbevaringsfunktionen delegeres til tredjemand, er det som alt overvejende hovedregel fortsat depositaren, der har ansvaret for denne.

En nærmere beskrivelse af depositarens opgaver og pligter, herunder muligheden for delegation, kan findes i §§ 50 – 56 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og Finanstilsynets vejledning nr. 9388 af 16. juli 2013om depositarer for forvaltere af alternative investeringsfonde.

  • Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde kan hentes her.
  • Vejledningen kan hentes her.

Hvad omfatter depositarens forpligtelse til at overvåge cash flowet i den alternative investeringsfond?

Baggrunden for kravet om en depositar for alternative investeringsfonde er et ønske om at sikre en høj grad af investorbeskyttelse. Depositaren skal sikre, at der ikke sker dispositioner, der strider mod investorernes interesser, at investorenes midler ikke bringes i fare og at der ikke foretages væsentlige dispositioner, der er uforenelige med driften af den alternative investeringsfond.

Efter ordlyden af § 50, stk. 1, i FAIF-loven og artikel 86 i forordning nr. 231/2013 skal en depositar overvåge alle cash flow-bevægelser i den alternative investeringsfond.

I mange alternative investeringsfonde vil antallet af cash flow-bevægelser være begrænset. Men særligt for ejendomsfonde kan der være tale om et meget stort antal bevægelser, som hver især blot vedrører små eller mindre beløb. Det vil f.eks. være betaling af udgifter til håndværkere, men også hele administrationen af huslejeindbetalinger, herunder indbetaling af depositum og omvendt tilbagebetalinger heraf ved fraflytning.

Det er Finanstilsynets opfattelse, at der bør anlægges en proportionalitetsbetragtning i forhold til overvågningen af cash flowet. Denne proportionalitetsbetragtning medfører, at depositarerne ikke skal følge hver enkelt lille bevægelse, såfremt der er tale om udgifter i forbindelse med administration af ejendomme og lignende, men derimod skal foretage en overvågning af, at der ikke sker overskridelse af på forhånd fastsatte rammer for disse udgifter. Er der tale om indtægter (husleje m.v.), skal depositaren overvåge, at der ikke sker utilsigtede fald i disse indtægter igen inden for de givne rammer. Det er f.eks. ikke depositarens opgave at sørge for, at der udsendes rykkere, overdrages til inkasso m.v. ved manglende betalinger, men depositaren skal overvåge, at de manglende betalinger ikke får et så stort omfang, at der vil bringe investorernes midler i fare eller i øvrigt er til ugunst for investorerne. 

Baggrunden for denne vurdering er, at begrundelsen for depositarfunktionen er, at den skal være med til at sikre en høj grad af investorbeskyttelse. Og denne højnes ikke ved, at depositaren følger hver enkelt betaling, men derimod ved, at depositaren sikrer, at rammerne ikke overskrides, så investorernes midler ikke bringes i fare.

Revisors uafhængighed i relation til hvervet som depositar

Erhvervsstyrelsen har afgivet en udtalelse om revisors uafhængighed i relation til hvervet som depositar. Udtalelsen kan læses her.

Evt. spørgsmål til udtalelsen og i forhold til kravet om revisors uafhængighed kan rettes til Peter Krogslund Jensen, Erhvervsstyrelsen, på telefon 35 29 14 38.