Markedsmisbrugsstatistik for 2015

Finanstilsynet foretog sidste år to politianmeldelser om insiderhandel og kursmanipulation, hvilket er det laveste i flere år. Det viser statistikken over markedsmisbrugssager for 2015.

Kontakt

Underdirektør

Anders Balling
33 55 83 64
akb@ftnet.dk

Antallet af politianmeldelser er særligt faldet i forhold til årene 2008-2012, hvor der skete en række politianmeldelser i sager, der var relateret til finanskrisen. 

Markedsmisbrugsstatistikken viser endvidere, at antallet af påbegyndte sager, særligt omkring insiderhandel, er stigende. Dette kan umiddelbart virke paradoksalt, når antallet af politianmeldelser falder. Forklaringen på stigningen skal blandt andet findes i, at Finanstilsynet modtager flere anmeldelser på baggrund af alarmer fra værdipapirhandlernes automatiske overvågningssystemer, og en del af disse sager kan hurtigt henlægges.

Læs mere om markedsmisbrugsstatistikken her.