Pengeinstitutternes overskud stiger trods svagere basisindtjening

Pengeinstitutterne fortsætter med at have store overskud. Indtjeningen er drevet af kursreguleringer på værdipapirer og faldende nedskrivninger, mens basisindtjeningen derimod er faldende. Det viser Finanstilsynets nye analyse af institutternes halvårsregnskaber.

Pengeinstitutterne opnåede samlet set et resultat før skat på 24 mia. kr. i årets første seks måneder. Dette er højere end op til den sidste finansielle krise. Ni mia. kr. af overskuddet var dog kursreguleringer på aktier, obligationer og andre værdipapirer.

 

Basisindtjeningen før kursreguleringer og nedskrivninger på udlån var samlet set 9,5 mia. kr. og er faldet siden 2014. Syv institutter havde negativ basisindtjening i første halvår.

 

Selvom der er vækst i den danske økonomi er det vigtigt, er der er opmærksomhed på en øget risikotagning for både institutter og låntagere. Et stigende antal pengeinstitutter har en høj udlånsvækst, og institutterne udbetaler igen store beløb til aktionærerne. Modsat tiden op til den sidste finansielle krise har pengeinstitutterne nu oparbejdet et stort indlånsoverskud, men der kan stadig være betydelige risici ved en høj udlånsvækst, skriver Finanstilsynet i analysen.

 

Læs hele halvårsartiklen for pengeinstitutter 2017