Afviklingsstrategi og NEP-krav for mindre og mellemstore pengeinstitutter

Finanstilsynet offentliggør i dag de endelige principper for afvikling af og krav til nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav) for mindre og mellemstore pengeinstitutter. NEP-tillægget kommer til at ligge i intervallet 3½-6 pct. og bliver indfaset over en periode på fem år.

Principperne for afvikling og NEP-krav er udformet på baggrund af den offentlige høring om Finanstilsynets diskussionspapir fra januar 2017 og efterfølgende dialog med pengeinstitutternes brancheorganisationer.

Private løsninger
Brancheorganisationerne og Finanstilsynet er enige om, at udfordrede institutter så vidt muligt skal håndteres gennem private løsninger. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er udgangspunktet en model, hvor så stor en del af instituttets aktiviteter som muligt bliver solgt, mens resten i en periode videreføres som pengeinstitut i regi af Finansiel Stabilitet (såkaldt kontrolleret afvikling). Finanstilsynet kan om nødvendigt overgive kontrollen til Finansiel Stabilitet, når et institut ikke lever op til NEP-kravet. Det vil ske efter en konkret og individuel vurdering.

NEP-tillæg på 3½-6 pct.
Niveauet for NEP-tillægget, ud over solvensbehovet og kapitalbuffere, vil for ikke-SIFI’er med en balance under 3 mia. EUR ligge i intervallet 3½-6 pct. af de risikovægtede eksponeringer med et gennemsnit på 4,7 pct. NEP-kravet for mindre og mellemstore institutter bliver større end de eksisterende kapitalkrav, men lavere end for systemisk vigtige institutter (SIFI’er). For institutter med en balance under 3 mia. EUR har EU-kommissionen forhåndsgodkendt, at afviklingsformuen kan anvendes til rekapitalisering af det nødlidende institut. For institutter med en balance over 3 mia. EUR er der derfor behov for øget sikkerhed, og de vil derfor få NEP-tillæg, der er højere end for institutter med en balance under 3 mia. EUR.

Finanstilsynet og branchens egne beregninger – baseret på en fremskrivning af 2016-indtjeningen og ved uændrede konjunkturer – viser, at langt de fleste pengeinstitutter vil kunne opfylde kravene ved en indfasning på fem år ved at lægge kommende års overskud til side. Kun få pengeinstitutter forventes – under de givne beregningsforudsætninger – at få behov for at gå på kapitalmarkedet eller reducere deres balance.

Øget bremselængde, men fortsat risiko for tab
Den valgte model ligger et sted mellem modellen for SIFI’er og kravene for tilsvarende institutter i andre lande. Modellen vil fremme muligheden for at finde private løsninger, herunder fusioner med stærkere institutter, fordi der vil være mere kapital at arbejde med. Og opbygningen af NEP-krav vil generelt øge sikkerheden for almindelige kreditorer og indskydere i forhold til i dag.

Simple kreditorer og kontantindskud over indskydergarantiens grænse på 100.000 EUR (ca. 744.000 kr.) er imidlertid med denne model fortsat udsatte. Ved en kontrolleret afvikling i regi af Finansiel Stabilitet må der som hidtil forventes betydelige tab for simple kreditorer og indskud ud over indskydergarantiens grænser.

Finanstilsynet forventer inden udgangen af 2017 at kunne godkende afviklingsplaner og fastsætte individuelle NEP-krav til pengeinstitutterne.
  
Baggrundsinformation:
Arbejdet med afviklingsplaner og NEP-krav sker som led i den danske implementering af EU’s krisehåndteringsdirektiv (BRRD). Finanstilsynet godkender afviklingsplanerne for de enkelte pengeinstitutter efter indstilling fra Finansiel Stabilitet og fastsætter individuelle NEP-krav efter høring af Finansiel Stabilitet.

Notat: Principper for NEP-krav
Notat: Reaktionsmønster ved brud på NEP-krav

Læs også

Diskussionspapir om afviklingsstrategier og NEP-krav for mindre og mellemstore pengeinstitutter
Høringssvar til diskussionspapir om NEP-krav og afviklingsstrategier