Redegørelse om Sparekassen Lolland A/S

Det var en væsentlig årsag til Sparekassen Lollands sammenbrud, at sparekassens aktivitet på kreditområdet var nært forbundet med udviklingen inden for ejendomsmarkedet, som op til sammenbruddet blev ramt af økonomisk nedgang. Det fremgår af Finanstilsynets redegørelse om sparekassen.

Med Sparekassen Lollands opkøb af Finansbanken A/S i 2005 skiftede sparekassens risikoprofil karakter. Forretningsmodellen fik stigende fokus på ejendomsudlån og udlån til ejendomme drevet som kommanditselskaber.

Ved udgangen af 2008 udgjorde lån til ejendomsmarkedet 30 pct. af det samlede udlån. Den høje koncentration af kreditrisiko gjorde sparekassen sårbar. Da konjunkturerne vendte, bremsede udviklingen på ejendomsmarkedet, og flere og flere af sparekassens kunder fik likviditetsproblemer, skriver Finanstilsynet i redegørelsen.

Læs hele redegørelsen her.