Orientering om ICO’er

Fænomenet ICO – initial coin offering – har i løbet af 2017 fået fortsat stigende omtale i de finansielle medier. Kort fortalt er en ICO en ny måde, hvorpå en virksomhed kan rejse kapital. Virksomheder, der rejser kapital gennem ICO’er, er oftest teknologivirksomheder, hvis forretningsmodeller baserer sig på brugen af nye teknologier som f.eks. blockchain.

Kryptovalutaer

En ikke reguleret elektronisk valuta, der ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank. Visse kryptovalutaer (ether, bitcoin) accepteres i stigende omfang som betaling både online og ved fysisk handel. Kryptovalutaer kan ofte veksles til reel valuta på diverse markedspladser for kryptovaluta.

Tokens

Ved tokens forstås en kryptovaluta med tilhørende egenskaber, som typisk giver ret til enten den udbydende virksomheds varer eller tjenester eller til selve virksomheden.

Hvordan fungerer en ICO?

Begrebet ICO dækker over, at en virksomhed udbyder sin egen coin (kryptovaluta) på en blockchain, som offentligheden kan købe. Egenskaberne ved kryptovalutaer kan variere meget. En kryptovaluta, der har egenskaber udover blot at være en valuta, kaldes en token. En token kan f.eks. repræsentere en ejerandel af virksomheden, en værdikupon, der kan bruges til at tilegne sig virksomhedens eventuelle fremtidige vare eller tjenesteydelse, eller noget helt tredje.

 

En ICO er altså altid en udbydelse af kryptovaluta. I de tilfælde, hvor den udbudte kryptovaluta er forbundet med specifikke egenskaber, er der tale om en token.

Er ICO’er regulerede af Finanstilsynet?

Kryptovalutaer, der udelukkende er et betalingsmiddel, er fortsat ikke reguleret under den finansielle lovgivning i Danmark. Visse tokens minder dog i tiltagende grad om finansielle instrumenter, derfor kan de potentielt være omfattet af den finansielle lovgivning. Dette vil bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde.

 

Det er også vigtigt at slå fast, at selve konstruktionen bag udbydelsen af tokens gennem en ICO og investeringer i en ICO godt kan være reguleret, til trods for at den udbudte token ikke er et finansielt instrument.

 

Virksomheder, der beskæftiger sig med ICO’er og kryptovalutaer generelt, bør nøje overveje, om deres aktiviteter falder indenfor den finansielle lovgivning. Det kunne eksempelvis være lovgivning om alternative investeringsfonde, prospekter, hvidvask, mm.

 

Det vil bero på en individuel vurdering, om en ICO er reguleret af Finanstilsynet.

Hvordan foretages en ICO?

Virksomheder, der ønsker at rejse kapital gennem en ICO, udarbejder almindeligvis et white paper (forretningsplan), der beskriver den vare eller tjenesteydelse, de ønsker at udvikle. Dette white paper beskriver også, hvilke egenskaber den udbudte token indeholder, og oftest hvad virksomhedernes kapitalbehov for at realisere deres vare eller tjenesteydelse er. En ICO består oftest af flere udbudsrunder, hvor prisen stiger for hver runde. Incitamentstrukturen er derfor, at jo før man køber, jo større rabat får man.

 

Investorer kan altså have forskellige motiver for at investere i ICO’er. Nogle investerer i håb om, at virksomhedens vare eller tjenesteydelse bliver en realitet, mens andre investerer i håb om en værdistigning af virksomhedens token. Sidstnævnte investering sker ud fra en ren spekulativ betragtning.

 

ICO kan være en billig måde at rejse kapital på for en virksomhed. De færreste ICO’er er nemlig regulerede, og arbejdet med at rejse kapital kan derfor påbegyndes hurtigt, fordi virksomheden ikke skal indhente myndighedsgodkendelse. En anden fordel er, at virksomheden på én gang rejser kapital og opbygger en brugerbase til at aftage virksomhedens varer eller tjenesteydelser. Den hurtige adgang til at rejse kapital indeholder dog nogle væsentlige faldgruber, som navnlig forbrugere, der ønsker at investere, skal være opmærksomme på.

 

Herunder følger et tænkt eksempel på en mulig ICO.

 

ICO for virksomheden ABC (eksempel)

Virksomheden ABC arbejder på at udvikle en app, hvormed de kan tilbyde deres kunder billig og sikker lagerplads. Ideen er at tilbyde private forbrugere et billigere alternativ til lagertjenester i skyen. ABC’s app fungerer på den måde, at alle enheder, der anvender løsningen, er forbundet gennem et netværk, der bruger blockchain-teknologi. ABC tillader derigennem deres brugere at købe eller sælge lagerplads. På den måde kan man som bruger både blive betalt for at udleje sin overskydende lagerplads, hvis man eksempelvis har 20 GB ledig på sin smartphone, eller man kan leje hos ABC, hvis man har behov for lagerplads. Dette er alt sammen muliggjort gennem appens netværk, og blockchain-teknologien sørger for, at bruger A’s data er krypterede og sikre, selvom de egentlig ligger på bruger B’s smartphone.  

 

ABC’s forretningsidé kræver, udover kapital, brugere for at kunne realiseres. ABC vælger derfor at rejse kapital gennem en ICO. Det vil sige, at ABC udbyder en token (ABC-coin) som brugerne kan bruge til at købe lagerplads, hvis ABC når sit kapitalbehov. Incitamentet for brugerne er, at de udbudte tokens sælges til en lavere pris, end ABC forventer, tjenesteydelsen vil koste i reel valuta i sidste ende.

 

Som investor i ABC’s ICO kan man derfor, udover at indkøbe den fremtidige service med rabat, spekulere i, om tiltroen til tjenesteydelsen vil medføre en værdistigning af ABC-coinen. Denne gevinst kan man derefter potentielt realisere på en markedsplads for kryptovaluta.

Investering i ICO’er

Investering i ICO’er er en højrisikoinvestering. Desuden afregnes investeringen oftest med et andet højrisikoprodukt, f.eks. en udbredt kryptovaluta som bitcoin eller ether. Finanstilsynet opfordrer derfor til, at man som forbruger sætter sig grundigt ind i de risici, som er forbundet med investeringen, og får den nødvendige forståelse af den bagvedliggende forretningsmodel og teknologi, før man investerer. Det er vigtigt at understrege, at der en betragtelig risiko for, at kryptovalutaens eller tokenens værdi ændres meget hurtigt, fordi der er tale om højrisikoinvesteringer. Derfor risikerer man at tabe hele sin investering.

 

Nedenfor er listet nogle af de væsentligste risici forbundet med investeringer i ICO’er.

 

  • Ingen investor- eller forbrugerbeskyttelse

    De fleste ICO’er vil ikke være reguleret af den finansielle lovgivning, da de ikke udbyder finansielle instrumenter. Der er derfor ikke nogen form for investor- eller forbrugerbeskyttelse.

     

  • Pris

    Ligesom kryptovalutaer (eksempelvis bitcoin og ether), er tokens genstand for ekstreme prisudsving.

     

  • Manglende dokumentation for projekterne

    Da de fleste ICO’er ikke er regulerede, er de som udgangspunkt heller ikke underlagt samme dokumentationskrav som eksempelvis et prospekt ved udbud af værdipapirer. Det eneste, der ligger til grund for en ICO, er et white paper, der hverken skal leve op til form- eller oplysningskrav.

     

  • Svindel

    Det har i flere tilfælde vist sig, at oplysningerne i det white paper, der har ledsaget en ICO, ikke var korrekte. Personer har altså offentliggjort udførlige white papers for at udnytte opmærksomheden og investeringsvilligheden forbundet med ICO’er, men uden nogen som helst intention om at realisere den forretningsplan, som er beskrevet i white paperet.

     

  • Likviditetsrisiko

    Investering i ICO’er indebærer en risiko for, at man som forbruger ikke kan realisere sin investering – altså omsætte sine tokens til reel valuta. Udover de særlige egenskaber, der er knyttet til en token, er selve tokenen en kryptovaluta. Derfor håber investorer på, at tiltroen til en specifik token medfører en værdistigning, de kan realisere på en markedsplads for kryptovaluta. Det betyder med andre ord, at manglende tiltro til en given token kan gøre den uomsættelig.

Vil du vide mere?

Hvis du er i tvivl, opfordrer Finanstilsynet til, at du kontakter os på fintech@ftnet.dk.

 

Bemærk, at ICO’er kan være omfattet af anden lovgivning end den finansielle, hvad enten man er potentiel investor eller en virksomhed, der ønsker at rejse kapital gennem en ICO. Det kan eksempelvis være skatteretten, forbruger- og køberetten eller markedsføringsretten

 

Se også


 ESMA highlights ICO risks for investors and firms