Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer

Finanstilsynet får løbende henvendelser fra personer, der ønsker at klage over deres forsikringsselskab på grund af manglende dækning af deres erhvervsevnetabsforsikring. På baggrund heraf har Finanstilsynet gennemført en undersøgelse af klager ved Ankenævnet for Forsikring over erhvervsevnetabsforsikring.

Undersøgelsen baserer sig på klager over erhvervsevnetabsforsikringer, der er tegnet som led i en arbejdsmarkedspensionsordning enten som del af en firmapensionsordning eller på individuelt grundlag. 

Klagesagerne er afgjort ved Ankenævnet for Forsikring i perioden 1. januar 2006 – 1. januar 2011.