Undersøgelse af IT-baseret investeringsrådgivning

Pengeinstitutternes IT-baserede rådgivningsværktøjer lever op til de formelle krav om investorbeskyttelse, men brugen af dem kan føre til, at kunderne investerer mere risikobetonet, end de er klar over. Det viser en ny undersøgelse fra Finanstilsynet.

I de senere år er der gennemført en række forbedringer af investorbeskyttelsen, og samtidig benytter pengeinstitutterne sig i udstrakt grad af IT-baserede rådgivningsværktøjer i forbindelse med rådgivning om investering i værdipapirer. Værktøjerne skal sikre, at forbrugerne får en ensartet rådgivning, uanset hvilken filial de er kunder i, og det rummer mange fordele, men også nogle svagheder, viser Finanstilsynets undersøgelse. 

”Systemerne sikrer, at lovpligtige informationer om kunderne bliver indhentet, og de minimerer risikoen for tilfældige fejl eller fejlvurderinger hos rådgiverne,” siger Mette Scharling Tollestrup fra Finanstilsynets Forbrugerkontor.    

Undersøgelsen har imidlertid også fundet flere typiske svagheder ved de systembaserede rådgivningsværktøjer.

”De fleste IT-systemer er indrettet på en måde, så de primært bygger på kundernes egne vurderinger af investeringskendskab, erfaring og risikovillighed, i stedet for at anvende objektive kriterier.”

”Hvis man eksempelvis, i stedet for at spørge kunderne om de er meget eller lidt risikovillige, spørger dem om, hvor mange penge de maksimalt er villige til at tabe, vil rådgiverne som regel få et svar, der peger i retning af mindre risikobetonede investeringer,” siger Mette Scharling Tollestrup.

Finanstilsynet vil nu drøfte rapportens konklusioner med brancheorganisationerne.