Regnskabskontrolsag vedrørende delårsrapporten for første halvår af regnskabsåret 2015 for GW Energi A/S CVR-nr. 28101414

Indledning

Erhvervsstyrelsen[1] har gennemført en kontrol[2] af delårsrapporten for første halvår af regnskabsåret 2015 for GW Energy A/S

Delårsrapporten er aflagt efter IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber[3], som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Halvårsrapporten er offentliggjort i henhold til værdipapirhandelslovens § 27.

Delårsrapporten er ikke revideret eller gennemgået af virksomhedens revisor.

Afgørelse

Erhvervsstyrelsen har den 21. december 2015 truffet følgende afgørelse vedrørende halvårsrapporten for regnskabsåret 2015 for GW Energi A/S, jf. årsregnskabslovens § 159 a, stk. 5 og 6, sammenholdt med årsregnskabslovens § 161.

Afgørelsen har på grund af forholdets væsentlighed været forelagt Finanstilsynets bestyrelse på mødet den 21. december 2015, jf. årsregnskabslovens § 159 a, jf. lov om finansiel virksomhed § 345 og lov om værdipapirhandel m.v. § 84.

Erhvervsstyrelsen påtaler, at:

  1. der ikke er oplyst korrekt om regelgrundlaget for udarbejdelsen af delårsrapporten, jf. IAS 34, afsnit 19,
  2. der ikke er anført sammenligningstal for den tilsvarende periode i foregående regnskabsår til opgørelsen over egenkapitalbevægelser, jf. IAS 34, afsnit 20, litra c,
  3. der som sammenligningstal for posterne i opgørelsen af den finansielle stilling ikke er benyttet tal for det foregående regnskabsår (balancedagen), jf. IAS 34, afsnit 20, litra a, og
  1. der ikke er konsekvens i ledelsespåtegningen.

For en konkret begrundelse og vurdering af forholdet henvises til sagsfremstillingen nedenfor.

Læs hele afgørelsen her


[1] Jf. årsregnskabslovens § 159a, jf. værdipapirhandelslovens § 83, stk. 2 og 3.

[2] Jf. værdipapirhandelslovens § 83 b, stk. 2.

[3] Det fremgår af ledelsespåtegningen, at delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU. Styrelsen har dog – som det også fremgår af afgørelsen - lagt til grund, at delårsrapporten er aflagt efter IAS 34.