Påbud til Saxo Bank A/S for utilstrækkelig oplysning om provisionsbetalinger i strid med § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om investorbeskyttelse

Finanstilsynet har den 22. juni 2017 meddelt påbud til Saxo Bank at ændre deres oplysninger om provisionsbetaling, idet banken hidtil havde givet kunder utilstrækkelige oplysninger om præmieringens størrelse i strid med § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 623 af 24. april 2016.

Saxo Bank A/S har en henvisningsaftale med Blue Screen Media, hvor banken løbende betaler et beløb pr. henvist kunde. Henvisningshonoraret er afhængig af bankens indtjening på kunden i de første 24 måneder af kundeforholdet.

Banken oplyste kunderne om, at de modtog en henvisningsprovision, når de registrerede sig som kunder i banken, men banken oplyste ikke kunderne om størrelsen på henvisningshonoraret med mindre kunden anmodede om det, og banken oplyste heller ikke umiddelbart om, at størrelsen på honoraret var afhængig af banken indtjening på kunden.

Det følger af § 7, stk. 2 i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen, at en bank kun må modtage præmiering, hvis det ikke berører dennes forpligtelse til at handle i overensstemmelse med kunden bedste interesse, og hvis kunde er blevet oplyst om præmieringens eksistens, større og karakter forud for aftalens opfyldelse. Hvis ikke man kan oplyse størrelsen på præmieringen skal beregningsmetoden oplyses.

Finanstilsynet vurderede, at Saxo Bank A/S sumariske oplysninger om henvisningshonoraret også skal opfatte en angivelse af størrelsen på præmieringen, så kunderne kan få et rimeligt indtryk af niveauet for præmieringen og, der med i hvilken grad denne virker incitamentsskabende for banken og /eller Blue Screen Media.

Læs hele afgørelsen.