Påbud om at offentliggøre og indberette storaktionærmeddelelse

Finanstilsynets afgørelse af 10. januar 2019 er truffet i henhold til §§ 30 og 25 i lov om kapitalmarkeder.

Finanstilsynet har den 10. januar 2019 givet et udstederselskab et påbud om at offentliggøre og indberette en storaktionærmeddelelse.

En udsteder af aktier skal efter modtagelsen af en storaktionærmeddelelse i henhold til §§ 38-40 i KML offentliggøre indholdet heraf. Offentliggørelsen skal ske efter modtagelsen af meddelelsen, dog senest tre hverdage herefter, jf. § 30 i KML. Samtidig med offentliggørelsen af meddelelsens indhold skal udstederselskabet indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 25 i KML.