Påbud for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed § 48 a, stk. 1, jf. § 53 b, stk. 1 og 5

Finanstilsynet har den 21. maj 2019 givet Spar Nord Bank A/S et påbud for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed § 48 a, stk. 1, jf. § 53 b, stk. 1 og 5.

Finanstilsynet påbyder Spar Nord Bank A/S (herefter Spar Nord eller banken) at bringe bankens vilkår for ændring af variabelt rentetillæg og gebyrer for bankens realkreditlignende lån i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed § 48 a, stk. 1, jf. § 53 b, stk. 1 og 5.

Frist for efterlevelse af påbuddet er 21. august 2019. Dokumentation for efterlevelse skal sendes til Finanstilsynet.

Finanstilsynet påbyder Spar Nord at bringe dokumentet ”Det bør du vide om Spar Nord Prioritet” i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed § 48 a, stk. 1, jf. § 53 b, stk. 1 og 5.

Spar Nord har oplyst til Finanstilsynet, at banken har ændret dokumentet, således at det fremgår, at varslet er seks måneder.

Finanstilsynet påbyder Spar Nord at bringe bankens vilkår for valg af ny referencerente for bankens realkreditlignende lån i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed § 48 a, stk. 1, jf. § 53 b, stk. 1 og 5, i den situation hvor ”rentesatsen ikke længere afspejler det danske marked for referencesatser”.

Frist for efterlevelse af påbuddet er [tre måneder fra påbuddets udstedelse]. Dokumentation for efterlevelse skal sendes til Finanstilsynet.

Læs hele afgørelsen her.