§ 7, stk. 1, og stk. 3, 3. pkt., og § 334 i lov om finansiel virksomhed - Finanstilsynets fortolkning i forbindelse med modtagelse af andre tilbagebetalingspligtige midler

Finanstilsynets vejledende udtalelse af 4. juli 2012 vedrørende modtagelse af andre tilbagebetalingspligtige midler. Sagen har været forelagt Det finansielle Virksomhedsråd. Den vejledende udtalelse er en revidering og opdatering af Finanstilsynets tidligere vejledende udtalelse af 30. oktober 2007.

Virksomheder er i de seneste par år i stigende omfang begyndt at finansiere sig ved hjælp af udstedelse af erhvervsobligationer, og Finanstilsynet har oplevet – og forventer fortsat – en øget interesse for virksomheders udstedelse af erhvervsobligationer. Finanstilsynet er blevet bekendt med, at flere lande i EU har en noget mere lempelig praksis vedrørende vurderingen af, hvornår en virksomheds udstedelse af erhvervsobligationer medfører krav om tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. Som følge af dette finder Finanstilsynet det hensigtsmæssigt at revidere og opdatere sin vejledende udtalelse af 30. oktober 2007 vedrørende Finanstilsynets fortolkning af § 7, stk. 1, og stk. 3, 3. pkt., samt § 334 i lov om finansiel virksomhed, bl.a. med henblik på at sikre, at Danmarks praksis ikke er mere restriktiv, end den der gælder i de øvrige lande i EU.

I forhold til udtalelsen af 30. oktober 2007 vedrørende Finanstilsynets fortolkning af § 7, stk. 1, og stk. 3, 3. pkt., og § 334 i lov om finansiel virksomhed i forbindelse med modtagelse af andre tilbagebetalingspligtige midler, er der bl.a. foretaget følgende ændringer/præciseringer i den vejledende udtalelse:

  • At Finanstilsynet som udgangspunkt ikke anser midler modtaget i forbindelse med udstedelse af erhvervsobligationer, som er omfattet af pligten til at offentliggøre og udstede et prospekt, for omfattet af reguleringen i §§ 7 og 334 i lov om finansiel virksomhed, som indlån og andre midler, der skal tilbagebetales.
  • At indskud af egenkapital ikke bliver betragtet som indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales.
  • At det altid beror på en konkret vurdering i forhold til den enkelte virksomhed, hvorvidt obligationsudstedelsen eller udlånsvirksomheden udgør en så væsentlig del af virksomhedens drift, at virksomheden ikke er undtaget fra kravet om tilladelse (sml. § 7, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed), og at Finanstilsynet i forbindelse med denne vurdering, ud over at se på hvor stor en andel af virksomhedens passiver obligationsudstedelse udgør, også inddrager virksomhedens resultatopgørelse, eventuelle cash-flow samt aktivernes sammensætning, herunder for at vurdere virksomhedens eventuelle udlånsvirksomhed.
  • At notering af erhvervsobligationerne på et reguleret eller ikke-reguleret marked anses som et stærkt indicium på, at der sker henvendelse til offentligheden; men at det ikke nødvendigvis medfører, at virksomheden modtager midler fra offentligheden.
  • At udstedelse af erhvervsobligationer o.l., der undtaget fra prospektpligten på grund af, at udbuddet er omfattet af undtagelserne i § 13, stk. 1, nr. 1-4, i bekendtgørelse nr. 643 af 19. juni 2012 eller § 2, nr. 1-4, i bekendtgørelse nr. 644 af 19. juni 2012 (som følge af, at udbuddet kun sker til kvalificerede investorer, at pålydende pr. obligation beløber sig til mindst 100.000 euro, etc.), som udgangspunkt ikke vil blive anset for at ske til offentligheden, men derimod til professionelle m.v., der er bekendte med vilkårene for deres indskud.

Den reviderede vejledende udtalelse af 4. juli 2012 kan læses her (pdf).