Spørgsmål og svar om vurderinger

Hvorfor offentliggør Finanstilsynet sine vurderinger af finansielle virksomheder?

  • Det er et led i den større offentlighed om den finansielle sektor, som Folketinget besluttede i forbindelse med Bankpakke 2 i 2009. Inspektionsredegørelserne skal give offentligheden større indsigt i Finanstilsynets risikovurderinger af de enkelte pengeinstitutter og andre finansielle virksomheder.
     

Hvor ofte kommer Finanstilsynet på inspektion i en finansiel virksomhed?

  • Det afhænger kort fortalt af to ting: Hvor stor virksomheden er, og hvor stor risiko, Finanstilsynet vurderer, der er ved virksomheden.
  • Som eksempel kommer Finanstilsynet typisk på inspektion hvert fjerde år i et mindre eller mellemstort pengeinstitut, som har en risikoprofil på linje med gennemsnittet. Her bliver alle instituttets væsentlige områder gået igennem (fuld undersøgelse). Derudover kan Finanstilsynet supplere med mindre inspektioner, hvor et eller flere udvalgte områder bliver gennemgået, for eksempel kreditområdet eller solvensbehovet (funktionsundersøgelse).
  • I store pengeinstitutter og i realkreditinstitutter finder tilsynet sted gennem en løbende serie af inspektioner, hvor Finanstilsynet gennemgår et eller flere udvalgte områder (funktionsundersøgelser). Finanstilsynet vil således typisk være på inspektion i disse institutter en eller flere gange hvert år.

 

Hvad vil det sige, at Finanstilsynets inspektioner er risikobaserede?

  • Det vil sige, at Finanstilsynets medarbejdere bruger flest ressourcer på de områder i virksomhederne, der vurderes at have den største risiko (i banker for eksempel kreditområdet og solvensbehovet).

 

Hvordan foregår en inspektion i en bank?

  • En typisk inspektion foregår ved, at Finanstilsynet 1-2 måneder før selve inspektionen rekvirerer en række materialer og dokumentation fra banken – blandt andet udlånsengagementer og forretningsgange for interne procedurer. På selve inspektionen gennemgår Finanstilsynets medarbejdere materialet med instituttets ledelse og udvalgte medarbejdere. Nogle uger efter inspektionen afholdes der et afsluttende møde med bankens direktion, bestyrelse og revision. Her fremlægger Finanstilsynet sine konklusioner fra inspektionen og de risikooplysninger, påbud og påtaler, som inspektionen har givet anledning til. Herefter modtager banken Finanstilsynets rapport om inspektionen samt en kort udgave, som skal offentliggøres både på instituttets hjemmeside og på Finanstilsynets hjemmeside.

 

Hvorfor er der forskel på, hvor mange udlånsengagementer Finanstilsynet gennemgår på en inspektion i en bank?

  • Typisk udvælger Finanstilsynet alle udlån over en vis størrelse, for eksempel alle udlån større end 2 pct. af kapitalgrundlaget. I mindre og mellemstore pengeinstitutter vil det typisk betyde, at Finanstilsynet på en inspektion af kreditområdet gennemgår op til 40-50 procent af det samlede udlånsvolumen. Derudover kan stikprøver af andre udlån også indgå.

 

Hvorfor gennemgår Finanstilsynet alle udlån til direktion og bestyrelse?

  • Der gælder særlige regler for udlån til direktion og bestyrelse i pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Direktører og bestyrelsesmedlemmer må ikke selv deltage, når bestyrelsen diskuterer låneansøgningen, og lånet skal gives på markedsmæssige vilkår. Det er således ikke tilladt at give direktion eller bestyrelse lån til særligt favorable priser.

 

Hvad er et påbud, og hvornår giver Finanstilsynet et påbud?

  • Et påbud er et krav fra Finanstilsynet om, at virksomheden skal foretage en bestemt handling eller ændre adfærd på et bestemt område. Eksempler kan være et påbud om at foretage en ny solvensbehovsopgørelse eller påbud om at udarbejde skriftlige forretningsgange på et væsentligt område.

 

Hvad er en påtale, og hvornår giver Finanstilsynet en påtale?

  • En påtale anvendes, hvis Finanstilsynet konstaterer en lovovertrædelse, som virksomheden selv allerede har rettet op på. Et eksempel kan være en overskridelse af grænsen for den maksimale størrelse på et udlånsengagement. I grove tilfælde vil Finanstilsynet politianmelde virksomheden i stedet for at give en påtale.

 

Hvad er en risikooplysning, og hvornår giver Finanstilsynet en risikooplysning?

  • Risikooplysninger anvendes, når Finanstilsynet ønsker at henlede en virksomheds opmærksomhed på, at den har en særlig forøget risiko på et område, uden at der foreligger en lovovertrædelse. Eksempler kan være risikooplysning om, at en bank har en høj udlånsvækst eller har en stor andel af sit udlån til et enkelt erhverv, f. eks. ejendomme eller landbrug.