Finanstilsynet politianmeldte i 2020 en person for at have deltaget i insiderhandel. Personen solgte aktier i et børsnoteret selskab for ca. 2.200.000 kr. på et tidspunkt, hvor der forelå intern viden i selskabet, der, hvis denne viden blev offentliggjort, ville have en mærkbar negativ kurspåvirkende effekt.
Personen havde kort tid før handlen modtaget en e-mail fra selskabet om, at personen var optaget på en insiderliste vedrørende den interne viden. Det var dog uvist, om vedkommende havde læst e-mailen inden salget af aktierne.
Finanstilsynet vurderede, at personen qua sin ansættelse i selskabet og sit kendskab til det, som oplysningerne vedrørte, som minimum burde have vidst, at oplysningerne udgjorde intern viden, og at personen derfor udnyttede denne viden til at sælge aktierne, inden den interne viden blev offentliggjort til markedet. Ved dette salg undgik vedkommende et potentielt tab.
Østre Landsret fandt personen skyldig i uagtsom insiderhandel, idet personen var kommet i besiddelse af viden, som personen burde have vidst var intern, og havde udnyttet denne viden til at sælge sine aktier i selskabet.
Østre Landsret fandt det ikke bevist, at personen havde åbnet og læst e-mailen om, at vedkommende var optaget på insiderlisten, før salget blev gennemført. Landsretten fandt det dog groft uagtsomt, at personen, som havde en central placering i selskabet, ikke forinden kontrollerede, om vedkommende fremgik af en insiderliste.
Personen blev idømt en bøde på 100.000 kr. og fik konfiskeret 529.530 kr. Udgangspunktet for insiderhandel i denne størrelsesorden er en ubetinget frihedsstraf, men da personen kun blev fundet skyldig i at handle groft uagtsomt, blev sagen afgjort ved bøde.
Sagen er med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragt for Højesteret. Østre Landsrets dom er således ikke endelig.
Dette resume er offentliggjort i medfør af § 234, stk. 1, nr. 4, i kapitalmarkedsloven. Resumeet er anonymiseret i medfør af § 239, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, nr. 1, i kapitalmarkedsloven.