Fintech

Den finansielle lovgivning stiller ingen hindring for investering i kryptovaluta, herunder i ICO’er. Finanstilsynet understreger dog, at da de fleste kryptovalutaer og ICO’er ikke er omfattet af den finansielle regulering, er der tilsvarende ikke samme forbrugerbeskyttelse som ved handel med finansielle instrumenter som aktier eller obligationer. Læs mere om Finanstilsynets advarsel om handel med kryptovaluta, og læs om finanstilsynets orientering om ICO'er.

Da handel med kryptovaluta kan være omfattet af anden lovgivning, opfordrer Finanstilsynet til at man som forbruger undersøger dette inden man investerer. Særligt relevant kan det være at holde sig opdateret på gældende skattelovgivning.

Kryptovaluta anses i Danmark ikke som en valuta eller et værdipapir. En handelsplatform hvorfra der kun foregår køb og salg af kryptovaluta vil derfor ikke falde ind under den nuværende finansielle lovgivning i Danmark.

Da den gældende finansielle lovgivning ikke regulerer kryptovaluta og handel med disse, er aktiviteten heller ikke for nuværende omfattet af hvidvasklovgivningen.

Finanstilsynet har i 2013 advaret forbrugere om farerne ved handel med kryptovaluta. Derudover udsendte de europæiske finansielle myndigheder i starten af 2018 en fælles advarsel om samme emne, som Finanstilsynet tilslutter sig..

Udfører virksomheden andre tjenester end blot køb og salg af kryptovalutaer, skal du være opmærksom på at disse tjenester kan være omfattet af anden regulering.

En betalingsinitieringstjeneste er juridisk defineret som en ”tjenesteydelse, der iværksætter en betalingsordre efter instruktion fra en bruger med henblik på at foretage en betalingstransaktion fra en betalingskonto, der udbydes af en anden udbyder end udbyderen af betalingsinitieringstjenesten.”

Dette betyder, at en betalingsinitieringstjeneste kan iværksætte en betaling fra eksempelvis en privatpersons lønkonto til en specifik modtager af betalingen.

En kontooplysningstjeneste er juridisk defineret som en ”tjenesteydelse, der giver en bruger konsolideret information om en eller flere af dennes betalingskonti, der udbydes af en eller flere kontoførende udbydere.”

Dette betyder, at en kontooplysningstjeneste kan give en bruger samlede informationer om en eller flere af dennes betalingskonti. Dette kan eksempelvis være i form af udarbejdelse af et forbrugsoverblik eller et budget. Det er her væsentligt at bemærke, at behandlingen kun må ske med henblik på at give brugeren den efterspurgte information.

Lov om betalinger, der er den danske implementering af PSD2, introducerer ovenstående type af udbydere af betalingstjenester, kaldet tredjepartsudbydere. Tredjepartsudbydere er en samlebetegnelse for netop udbydere af betalingsinitieringstjenester og/eller kontooplysningstjenester.

For en mere udførlig beskrivelse, herunder eksempler på tjenester som falder under ovennævnte kategorier, henvises til Finanstilsynets orientering om tredjepartsudbydere.

Opfølgende spørgsmål:
Kan en virksomhed udføre begge aktiviteter?

Opfølgende svar:
Ja – se Finanstilsynets orientering for mere.