Sagsfremstilling
Finanstilsynet har meddelt afslag til 2 personer, der har indsendt ansøgning om at få tilladelse som skadesforsikringsmægler, jf. lov om forsikringsformidling § 4, stk. 2 og § 7, stk. 1, nr. 2.Ansøgerne har ikke vedlagt bevis fra Forsikringsakademiet for at have bestået den teoretiske uddannelse som forsikringsmægler. Ansøgerne har i stedet indsendt beviser for eksamen som cand. jur. og for FX 2 eksamen fra Forsikringshøjskolen.
Ansøgerne ønsker, at Finanstilsynet meddeler dispensation i medfør af lov om forsikringsformidling § 9, stk. 4.
Finanstilsynet meddeler afslag på at give dispensation.
Ansøgerne har derefter indbragt Finanstilsynets afgørelser for Erhvervsankenævnet med påstand om, at Finanstilsynets afgørelser ændres.
Erhvervsankenævnet har i begge sager meddelt, at Finanstilsynets afgørelser ændres.
Afgørelse og begrundelse
Finanstilsynet meddelte afslag på ansøgningerne om dispensation med henvisning til, at de pågældende uddannelser ikke er tilstrækkelige til at opfylde de teoretiske kompetencer, der indeholdes i forsikringsmægler-uddannelsen.Efter lov om forsikringsformidling § 7, stk. 1, nr. 2 skal Finanstilsynet meddele tilladelse til en person, der opfylder de fastsatte krav til teoretisk uddannelse og praktisk kunnen vedrørende forsikringsmæglervirksomhed, jf. § 9, stk. 2.
Kravene til uddannelsen som forsikringsmægler er fastsat i bekendtgørelse nr. 825 af 3. juli 2007 om forsikringsformidleres uddannelse.
En person, der ansøger om tilladelse som skadesforsikringsmægler skal have gennemført et teoretisk uddannelsesforløb, der sikrer, at personen kan tilrettelægge og gennemføre forsikringsmæglingen ved anvendelsen af en hensigtsmæssig arbejdsmetode. Uddannelsesforløbet skal afsluttes med et bevis for bestået Skadesforsikringsmæglereksamen. Derudover skal ansøger have erhvervet praktisk kendskab til forsikringsmægling ved mindst 2 års ansættelse hos en forsikringsmæglervirksomhed, et forsikringsselskab eller ved anden beskæftigelse, hvor tilsvarende kundskaber er erhvervet.
Ansøgerne havde ikke gennemgået den fastsatte teoretiske uddannelse som skadesforsikringsmægler og ansøgte derfor om i stedet at blive omfattet af dispensationsbestemmelsen i lovens § 9, stk. 4, hvorefter Finanstilsynet kan give tilladelse til personer, uanset at disse ikke opfylder betingelserne i § 9, stk. 2.
Finanstilsynet skal meddele dispensation, hvis ansøger har gennemgået en anden teoretisk og praktisk uddannelse, der bedømmes at kunne ligestilles med forsikringsmægleruddannelsen.
Ved afgørelsen tager Finanstilsynet udgangspunkt i en konkret vurdering af ansøgers samlede forhold.
Ansøgerne henviste begge til, at de udover deres teoretiske uddannelse havde suppleret med erstatnings - og forsikringsrelaterede kurser og seminarer om forsikringsforhold og dertil begge havde haft en langvarig ansættelse i forsikringsbranchen (16/29 år) og nu (i op til 7 år) som forsikringsmæglerassistenter hos en forsikringsmæglervirksomhed.
Det var Finanstilsynets vurdering, at hverken en cand. jur. eksamen eller FX 2 eksamen indeholder de elementer af forsikringsteknisk viden, der erhverves ved at gennemføre den foreskrevne forsikringsmæglereksamen.
De pågældendes teoretiske kompetencer kunne derfor ikke ligestilles med forsikringsmægleruddannelsen.
Finanstilsynet henviste derfor de pågældende til Forsikringsakademiet, hvor de supplerende teoretiske kompetencer kan erhverves og merit for ansøgers eventuelle relevante forsikringsmæssige kompetencer kan tildeles.
Det var ligeledes Finanstilsynets vurdering, at ansøgernes tidligere beskæftigelse i forsikringsbranchen og som forsikringsmæglerassistenter ikke kan erstatte den manglende teoretiske uddannelse som forsikringsmægler.
En langvarig ansættelse i forsikringsbranchen eller hos en forsikringsmæglervirksomhed kan ikke erstatte den manglende teoretiske uddannelse. I så fald vil kravet om en teoretisk forsikringsmægleruddannelse vise sig illusorisk.
Ankenævnets kendelser omgør Finanstilsynets afgørelser. Ankenævnet finder efter en konkret vurdering af ansøgernes samlede forhold, at disse kan ligestilles med de krav, der er fastsat i medfør af lovens § 9, stk. 2, og at der derfor bør gives tilladelse til at være forsikringsmægler, jf. lovens § 9, stk. 4.