Få svar på dine spørgsmål

Privatkunder (forbrugere) har ret til én basal indlånskonto og én basal betalingskonto. Med en basal indlånskonto skal man kunne indsætte og hæve kontanter, modtage kontooverførsler og have adgang til et betalingskort med saldokontrol. Med en basal betalingskonto skal man kunne hæve og indsætte kontanter, udføre og modtage betalingstransaktioner, betale med betalingskort, foretage direkte debiteringer (betalingsservice) og have adgang til netbank.

En basal betalingskonto er en kontotype, der giver privatkunder og forbrugere mulighed for at hæve og indsætte kontanter, udføre og modtage betalingstransaktioner, betale med betalingskort og foretage direkte debiteringer (betalingsservice). Det er muligt at bruge en basal betalingskonto som sin Nem-Konto.
Alle EU-borgere og personer med lovligt ophold (f.eks. asylansøgere) i et EU-land eller et af EØS-landene har ret til en basal betalingskonto. I Danmark skal pengeinstitutter tilbyde en basal betalingskonto til alle forbrugere med lovligt ophold i et land indenfor EU eller et land, som EU har indgået en aftale med på det finansielle område.
Et pengeinstitut kan dog afslå at oprette en basal betalingskonto, hvis en forbruger:

• ikke kan påvise en reel interesse i at åbne en basal betalingskonto.
• allerede har en basal betalingskonto i Danmark hos et andet pengeinstitut.
• har brugt pengeinstituttet til en strafbar handling, og pengeinstituttet derfor vil forhindre forbrugeren i at misbruge sin ret til at have adgang til en basal betalingskonto.
• har optrådt anstødeligt eller til gene overfor pengeinstituttets øvrige kunder eller ansatte.
• ikke vil udlevere de oplysninger, som pengeinstituttet skal indhente for at kunne efterleve hvidvasklovens bestemmelser.

Et pengeinstitut kan ikke nægte at oprette en basal betalingskonto, fordi man ikke har bopæl i Danmark eller ikke har et dansk CPR-nr.

Et pengeinstitut skal oprette en basal betalingskonto hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter, at det har modtaget en fuldstændig ansøgning, åbne kontoen eller give afslag.  Pengeinstituttet skal som udgangspunkt give forbrugeren en begrundelse for et afslag og må ikke kræve betaling for dette.  

En basal indlånskonto er en kontotype, som privatkunder og forbrugere kan benytte til at hæve og indsætte kontanter, gennemføre betalingstransaktioner med et debetkort med saldokontrol og modtage indgående kredittransaktioner. Der er normalt ikke tilknyttet netbank til en basal indlånskonto. Et pengeinstitut kan ikke uden individuel og saglig begrundelse nægte at oprette en basal indlånskonto til en privatkunde/forbruger. 

Et pengeinstitut kan dog godt nægte at oprette eller videreføre en basal indlånskonto, hvis det er sagligt begrundet. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor en kunde optræder anstødeligt eller er til gene for pengeinstituttets øvrige kunder eller ansatte, hvis kontoen bruges til ulovlige formål, eller hvis kunden ikke vil udlevere de oplysninger, som pengeinstiuttet skal indhente for at efterleve hvidvasklovgivningen.
Et pengeinstitut kan ikke nægte at oprette en basal indlånskonto, fordi kunden ikke vil give oplysning om gæld eller er registreret i RKI.

Ja, man kan klage til den klageansvarlige i pengeinstituttet. Det er et lovkrav, at alle pengeinstitutter skal have en klageansvarlig. Man kan finde oplysninger om et pengeinstituts klageansvarlige på instituttets hjemmeside, eller man kan få det oplyst ved f.eks. at kontakte sin bankrådgiver. Hvis man ikke er tilfreds med det svar eller den løsning, som den klageansvarlige tilbyder, kan man  klage for Det finansielle ankenævn - se mere her: www.fanke.dk. Finanstilsynet er ikke en klageinstans. Finanstilsynet har ikke kompetence til at behandle konkrete tvister eller sager mellem en kunde og et pengeinstitut. Dog er man altid velkommen til at skrive til Finanstilsynet om et problem, da det er Finanstilsynets opgave at føre tilsyn med finansielle virksomheders generelle overholdelse af den finansielle lovgivning. Hvis et pengeinstitut f.eks. afviser at oprette en basal betalingskonto eller en basal indlånskonto med usaglige begrundelser, vil Finanstilsynet kunne beslutte at tage sagen op generelt overfor pengeinstituttet og bede om en redegørelse for dets praksis. Finanstilsynet vil dog som nævnt ikke kunne hjælpe med en løsning i et konkret tilfælde.

Når man skal have flyttet en almindelig bankkonto, f.eks. lønkontoen eller sin budgetkonto, må det ikke tage mere end 12 dage. Disse regler gælder derimod ikke for opsparingskonti, pensionsopsparinger og overførsel af investeringsdepoter.

Nej, Finanstilsynet er ikke en klageinstans. Finanstilsynet er en tilsynsmyndighed, der fører tilsyn med, at finansielle virksomheder generelt overholder den finansielle lovgivning i Danmark. Finanstilsynet har ikke kompetence til at behandle konkrete tvister eller sager mellem en kunde og et pengeinstitut. Dog er man altid velkommen til at gøre Finanstilsynet opmærksom på et problem. Hvis et pengeinstitut f.eks. afviser at oprette en basal betalingskonto eller en basal indlånskonto med usaglige begrundelser, vil Finanstilsynet udfra en vurdering kunne beslutte at tage sagen op generelt overfor pengeinstituttet. Men Finanstilsynet vil ikke kunne hjælpe med en løsning i et konkret tilfælde. Hvis man er utilfreds med sin bank, skal man klage til den klageansvarlige i pengeinstituttet. Det er et lovkrav, at alle pengeinstitutter skal have en klageansvarlig. Du kan finde oplysninger om et pengeinstituts klageansvarlige  på instituttets hjemmeside, eller du kan få det oplyst ved f.eks. at kontakte sin bankrådgiver. Hvis du ikke er tilfreds med det svar eller den løsning, som den klageansvarlige tilbyder, kan du klage til Det finansielle ankenævn.

Alle danskere, der bor i et andet EU-land eller i et land, som EU har indgået aftale med på det finansielle område, har som udgangspunkt ret til en basal betalingskonto i et dansk pengeinstitut. Danskere, der er bosat udenfor EU eller i et andet land, som Danmark ikke har indgået en finansiel aftale med, har derimod ikke ret til en basal betalingskonto i et dansk pengeinstitut. 

Pengeinstitutter må dog gerne tilbyde en udenlandsdansker, bosat i f.eks. Thailand, en konto. 

Banker har som udgangspunkt ikke pligt til at tage imod mønter. Det gælder dog ikke, hvis du har en basal indlånskonto, hvor du skal kunne indsætte og hæve kontanter. 

Bankerne har ikke pligt til at have kontantkasser, hvor deres kunder kan hæve penge ved personligt fremmøde. Det er tilstrækkeligt, at kunderne kan hæve kontanter i en hæveautomat. Bankerne skal give deres kunder adgang til at få et betalingskort.

Du har ikke krav på, at banken opretter en erhvervskonto til dig. Banken må også gerne tage et gebyr i forbindelse med oprettelsen og driften af en sådan konto. 

Finans Danmark, der er interesseorganisation for bl.a. bankerne i Danmark, har opfordret bankerne til at tilbyde erhvervskonti. 

Banken kan kræve, at du kun bruger din private konto til private formål. Hvis du driver erhvervsvirksomhed, kan banken derfor kræve, at du opretter en erhvervskonto. Du skal dog være opmærksom på, at banker ikke har pligt til at tilbyde en erhvervskonto. Hvis du alligevel bruger din private konto til erhvervsmæssige formål, kan banken opsige denne. 

Erhvervsvirksomheder skal overfor det offentlige anvise en konto i et pengeinstitut, som myndighederne kan udbetale penge til. Dette følger af lov om offentlige betalinger. Hverken denne eller andre love stiller dog  krav om, at banker skal oprette en konto til erhvervsvirksomheder. 

Hvis din bank alligevel kræver, at du skal have en erhverskonto, kan det skyldes, at hvidvaskloven stiller krav til bankerne om, at de skal kende deres kunder. Det betyder f.eks., at bankerne skal have et vist kendskab til transaktionerne på deres kunders konti. Det kan derfor være svært for bankerne at få det fornødne kendskab, hvis kunderne blander deres private og erhvervsmæssige midler sammen på en konto.

Hvis en dansk bank går konkurs, så dækker Garantiformuen indskud op til 100.000 euro (svarende til ca. 745.000 kr.). Danske pengeinstitutter skal være tilsluttet og yde bidrag til Garantiformuen. Det gælder også danske filialer af udenlandske institutter, der hører hjemme udenfor EU. Danske filialer af udenlandske institutter, der hører hjemme i andre EU-lande eller lande, som EU har indgået en aftale med på det finansielle område, er tilsluttet den garantiordning, som gælder i instituttets hjemland. Hvis du har indskud i en dansk filial af et pengeinstitut, der har hjemland i f.eks. Sverige, vil dit indskud derfor være dækket af den svenske indskydergarantiordning. Tilsvarende er f.eks. indskud i Bank Norwegian dækket af den norske indskydergarantiordning. En række filialer i Danmark af europæiske banker har dog tilsluttet sig Garantiformuens dækning som supplement til den dækning, der ydes af garantiordningen i institutternes hjemlande. Du kan læse mere på Finansiel Stabilitets hjemmeside.

Nej, du skal betale din gæld tilbage. Ved kassekreditter skal du huske at nedbringe gælden.

Hvis din økonomi er så dårlig, at du ikke kan betale din gæld, kan du måske få gældssanering. Du kan læse mere her.

Nej, det må banken ikke. Det følger af rentelovens § 9 b.

En bank kan modregne, hvis betingelserne for modregning er opfyldt. Hvis du skylder din bank penge, som banken kan kræve, at du betaler nu, kan banken også modregne gælden i dit indestånde på en konto. 

Banken må dog ikke modregne, så du ikke længere har penge til at have et beskedent hjem og en beskeden levefod. Det betyder f.eks., at banken som udgangspunkt ikke må modregne i sociale ydelser. Hvis din bank ikke må modregne gæld, betyder det dog ikke, at gælden ophører med eksistere, og at banken kan kræve morarenter.

Ja, det må banken under visse omstændigheder. Det kaldes modregning. En bank kan modregne, hvis betingelserne for modregning er opfyldt. Hvis du skylder din bank penge, som banken kan kræve, at du betaler nu, kan banken også modregne gælden i dit indestånde på en konto. 

Banken må dog ikke modregne, så du ikke længere har penge til at have et beskedent hjem og en beskeden levefod. Det betyder f.eks., at bankerne som udgangspunkt ikke må modregne i sociale ydelser. Hvis din bank ikke må modregne gæld, betyder det dog ikke, at gælden ophører med eksistere, og at banken kan kræve morarenter.

Må banken modregne det jeg skylder dem i min kontanthjælp, førtidspension eller andre sociale ydelser?

Kreditgivere skal overholde en række regler, hvis de vil yde et lån. Det omfatter f.eks. reglerne om kreditværdighedsvurdering af kunden. En kreditværdighedsvurdering er en vurdering af forbrugerens økonomiske forhold, som skal vise, om den enkelte forbruger har råd til at tage det pågældende lån. En kreditgiver har dog ikke pligt til at give dig et lån, selvom alle formelle regler og forudsætninger er opfyldt. Dvs., at en kreditgiver ikke har pligt til at yde dig et lån, selvom din økonomi i øvrigt er sund. Det er en forretningsmæssig overvejelse hos den enkelte kreditgivver, der træffer beslutning i overensstemmelse med sin kreditpolitik.

Som udgangspunkt skal du betale din gæld tilbage. Hvis din økonomi er så dårlig, at du ikke kan betale din gæld, kan du måske få gældssanering. Du kan læse mere her. 

En kreditgiver har pligt til at foretage en kreditværdighedsvurdering af låntager, inden lånet ydes. Det følger af kreditaftalelovens § 7 c og lov om forbrugslånsvirksomheder § 9. Formålet med kreditværdighedsvurderingen er at sikre, at låntager ikke bliver overgældssat og dermed ikke kan betale lånet tilbage. Hvis kreditgiver ikke har foretaget en kreditværdighedsvurdering, kan lånet blive erklæret for ugyldigt.  

Forbrugerombudsmanden har kendt flere lån ugyldige, fordi en kreditværdighedsvurdering ville have vist, at forbrugerne slet ikke havde de økonomiske forudsætninger for at overholde låneaftalerne. Når låneaftalerne er ugyldige, skal forbrugerne kun tilbagebetale selve lånebeløbet, men ikke renter og omkostninger - herunder misligholdelsesomkostninger. De indbetalinger, som forbrugeren evt. allerede har foretaget på lånet, kan modregnes i lånebeløbet.

Hvis du mener, at en kreditgiver har foretaget en mangelfuld kreditværdighedsvurdering i forbindelse med dit lån, kan du indbringe sagen for Det Finansielle Ankenævn. Finanstilsynet har ikke mulighed for at behandle klager om en konkret tvist.

Du kan læse mere om, hvad der ligger i kreditgivers pligt til at foretage en kreditværdighedsvurdering, i Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vejledning om kreditværdighedsvurdering.

Du skal hurtigst muligt henvende dig til kortudstederen, som kan spærre dit kort. Det er som udgangspunkt udstederen af dit betalingskort, der hæfter for størstedelen af beløbet ved andres misbrug af dit kort. Du kan i nogle tilfælde skulle betale hele eller en del af misbruget selv.
Reglerne findes i lov om betalingstjenester, som tilses af Forbrugerombudsmanden. Du kan også læse mere her.

Hvis du og kortudstederen er uenige om, hvem der hæfter for misbruget, kan du klage til den klageansvarlige. Hvis du stadig ikke er enig i den klageansvarliges svar, kan du indbringe sagen for Det finansielle ankenævn.

Digitaliseringsstyrelsen har oprettet en hotline, hvor du kan få rådgivning, hvis du har været udsat for identitetsmisbrug. Hotlinen er åben døgnet rundt alle dage hele året rundt. 

Tlf.: 33980098
Du kan også læse mere her.

Hvis du er utilfreds med dit pengeinstitut, kan du henvende dig til pengeinstituttets klageansvarlige. I Danmark er det et krav, at alle pengeinstitutter skal have en klageansvarlig. Du kan finde oplysninger om, hvem der er pengeinstituttets klageansvarlige, på instituttets hjemmeside, eller du kan få det oplyst ved f.eks. at kontakte din bankrådgiver. En klageansvarlig kan hjælpe i de situationer, hvor man er uenig med sit pengeinstitut, og der derfor er opstået en tvist. 

Som kunde i et pengeinstitut kan du også klage over pengeinstituttet til Det finansielle ankenævn. Du finder nærmere information på ankenævnets hjemmeside.

Finanstilsynet har ikke mulighed for at gå ind i konkrete tvister eller sager mellem en kunde og et pengeinstitut. Finanstilsynet er ikke klageinstans i forhold til, hvordan et pengeinstitut har ageret overfor en enkelt kunder. Finanstilsynet kan heller ikke bistå en kunde i kontakten med pengeinstituttet ved f.eks. at rette henvendelse til det pågældende pengeinstitut for at kunne afklare eventuelle spørgsmål, viderebringe kundens synspunkter mv.

Bankerne skal efterleve Hvidvaskloven, som blandt andet kræver, at bankerne kender deres kunder, herunder have et vist kendskab til transaktionerne på deres kunders konti. Spørgsmål og svar om hvidvask.

Markedsrenteprodukter indebærer som udgangspunkt en større uforudsigelighed omkring pensionsudbetalingerne end mere traditionelle garanterede pensionsprodukter. I et markedsrenteprodukt kan man opleve udsving i pensionsudbetalingerne som følge af bl.a. de konkrete tab og gevinster på investeringer eller af længere levetider end forventet. Som udgangspunkt gælder det, at f.eks. et højt investeringsmæssigt risikoniveau vil medføre en højere risiko for store udsving i pensionsydelser end et produkt med en lavere risiko. Det gælder både, mens der spares op, og mens der udbetales fra opsparingen. De potentielle udsving, og den dermed forbundne uforudsigelighed i forhold til pensionsudbetalingerne, afhænger dog af, hvordan det konkrete produkt er sammensat. 
Nogle selskaber gør brug af tiltag for at mindske de udsving, som kunder i markedsrentprodukter kan opleve i deres pensionsudbetalinger. Det kan selskaberne f.eks. gøre ved at bruge udjævningsmekanismer, som i et eller andet omfang kan stabilisere pensionsudbetalingerne. Nogle kunder har mulighed for at vælge mellem forskellige risikoprofiler og dermed selv påvirke risikoen i pensionen. 

Du skal kontakte dit pensionsselskab, hvis du mener, at beregningerne er forkerte. Her har du mulighed for at klage til selskabets klageansvarlige. Information om den klageansvarlige skal fremgå af selskabets hjemmeside. Hvis ikke det løser sagen, og du mener at pensionsselskabet ikke vil udbetale den pension, du har ret til, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Du har også mulighed for at sende selskabets svar til Finanstilsynet, men Finanstilsynet kan ikke behandle din konkrete sag.

Selskabet skal give kunderne information om deres pensionsordning, bl.a. ordningens samlede forrentning for året. Selskabet skal give informationen til kunderne via en løbende adgang til en passwordbeskyttet del af hjemmesiden, f.eks. ”Min side” eller lignende, eller ved én gang årligt at sende informationen til kunderne. Det følger af bekendtgørelse om information om livsforsikringsaftaler (også kaldet informationsbekendtgørelsen). Pligten gælder dog ofte overordnede oplysninger. Udover reglerne i informationsbekendtgørelsen er der ikke hjemmel til, at Finanstilsynet kan tvinge et selskab til at udlevere oplysninger til kunderne om beregninger mv. 

Selskaberne offentliggør deres såkaldt tekniske grundlag, som beskriver, hvordan de bl.a. beregner pensionerne. Her kan man som kunde finde mange oplysninger, men materialet er ret teknisk og ikke særlig læsevenligt for mennesker uden matematisk uddannelse.

Hvis du som kunde modtager udbetalinger fra et pensionsseskab, har du ret til hvert år at få oplysninger om størrelsen på dine ydelser og om en eventuel bonus. Hvis der er sket ændringer i din pensionsaftale, skal du også have oplysning om dette. Selskabet kan vælge at give kunderne løbende oplysninger via en passwordbeskyttet del af hjemmesiden, f.eks. ”Min side” eller lignende. Selskabet har altså pligt til at give dig oplysninger om din ordning minimum én gang om året. Det følger af bekendtgørelse om information om livsforsikringsaftaler (informationsbekendtgørelsen).
Årsoversigten fra selskabet for foregående år plejer at skulle være ude senest juni måned. Selskabet kan dog også vælge at give en løbende adgang digitalt på deres hjemmeside, så her må du undersøge, om du har adgang til at få oplysningerne på denne måde. 
Reglerne om god skik for forsikringsdistributører vil dog umiddelbart indebære, at selskabet skal give dig tallene, hvis du skal bruge en aldersprognose, f.eks. i forbindelse med et økonomisk rådgivningsmøde i banken.

Du skal kontakte dit pensionsselskab, hvis du mener, at de ikke giver dig de oplysninger, du har krav på. Her har du mulighed for at klage til selskabets klageansvarlige. Information om den klageansvarlige skal fremgå af selskabets hjemmeside. Hvis ikke det løser sagen, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. 
Pensionsinfo er ikke en lovreguleret database, men en brancheløsning, som selskaberne er gået ind i. De har derfor ikke lovgivningsmæssig pligt til at forsyne databasen med kundernes tal. Mange selskaber kan ikke vise tallene for kunder under udbetaling på Pensionsinfo.

Din arbejdsplads og din stilling kan være dækket af en overenskomst, der binder dig til et bestemt pensionsselskab. DJØF'ere vil ofte være bundet til P+, lærere til Lærernes Pension, pædagoger til PBU, osv. Din arbejdsgiver kan også have en firmaaftale med et pensionsselskab, som binder dig til det pågældende selskab. 

De penge, du indbetaler til pensionsselskabet, skal blive hos det pågældende selskab, så længe du er ansat. Men når din ansættelse ophører, kan du som udgangspunkt flytte din pension et andet sted hen. Se svar på spørgsmålet nedenfor.

Hvis du skifter job, kan du på din nye arbejdsplads blive omfattet af en anden overenskomst eller firmaaftale, der binder dig til et nyt pensionsselskab. Du kan også få et job, der ikke har overenskomst eller firmaaftale, eller du bliver måske selvstændig. 

I alle disse scenarier ophører din binding til dit gamle pensionsselskab som udgangspunkt. Du har derfor ret til at flytte din opsparing til en ny pensionsordning. Du skal kontakte din nye arbejdsgivers pensionsselskab for at sætte overførslen i gang.

Det er i den forbindelse vigtigt at undersøge, om du måske kan få overført forskellige rettigheder fra en tidligere arbejdsgiveradministreret pensionsordning til en ny arbejdsgiveradministreret pensionsordning, f.eks. retten til at gå tidligere på pension. 

Finanstilsynet har haft stort fokus på overførsler af pensionsordninger og har senest udgivet en rapport om emnet i november 2022.

Der er ikke forbud mod, at forsikringsselskaber overvåger skadelidte i en forsikringssag. Forsikringselskabernes overvågning skal dog overholde databeskyttelsesreglerne og reglerne i bekendtgørelse om undersøgelser foretaget af forsikringsselskaber (undersøgelsesbekendtgørelsen). 

Undersøgelsesbekendtgørelsen stiller blandt andet krav om, at forsikringsselskabet skal fremlægge de indsamlede oplysninger for skadelidte og informere skadelidte om sin umiddelbare vurdering på baggrund af de indhentede oplysninger. Selskabet skal også give skadelidte mulighed for at give bemærkninger, inden det træffer sin endelige afgørelse i sagen. 

Når forsikringsselskabet indsamler oplysninger om personer, skal det også overholde reglerne om databeskyttelse. Datatilsynet fører tilsyn med, om reglerne for f.eks. indsamling og opbevaring af personoplysninger er overholdt. 

Du kan klage til den klageansvarlige i forsikringsselskabet, der har pligt til at behandle klager. Finanstilsynet kan ikke behandle konkrete tvister mellem forsikringsselskaber og deres kunder. Vi hører dog gerne, hvis du mener, at selskabet har brudt reglerne i bekendtgørelsen om undersøgelser foretaget af forsikringsselskaber.

Hvis du mener, at forsikringsselskabet ikke har overholdt databeskyttelsesreglerne i forbindelse med undersøgelsen eller overvågningen, så kan du klage til Datatilsynet. Du kan læse mere om databeskyttelsesreglerne og Datatilsynet på Datatilsynets hjemmeside. 

Et forsikringsselskab kan ikke kræve CPR-nr. fra potentielle kunder. Forsikringsselskabet må dog gerne bede om at få potentielle kunders CPR-nr. med henblik på at give et så retvisende forsikringstilbud som muligt. En kunde, der ikke ønsker at afgive sit CPR-nr., skal dog ikke være afskåret fra at indhente oplysninger om selskabets generelle priser på de forskellige forsikringstyper. Det betyder, at i situationer, hvor en forbruger ikke ønsker at udlevere sit CPR-nr., vil selskabet i sit forsikringstilbud kunne tage forbehold for, at tilbuddet ikke afspejler alle nødvendige forhold i relation til særlige vilkår og beregning af præmie. 

Finanstilsynet har i 2021 givet Tryg Forsikring et påbud for ikke at give generelle tilbud til potentielle kunder, der ikke ønsker at opgive deres CPR-nr. Læs påbuddet.

Nej. Finanstilsynet har politianmeldt og givet påbud til en række forsikrings- og pensionsselskaber, der har haft vilkår, som diskriminere gravide. Du kan læse mere om disse sager her.

Hvis du ønsker at klage over dit forsikrings- eller pensionsselskab, skal du klage til den klageansvarlige i selskabet. Hvis du fortsat er uenig i selskabets afgørelse, og hvis sagen drejer sig om en økonomisk tvist, har du som forbruger mulighed for at klage til Ankenævnet for Forsikring. Du kan læse mere på Ankenævnet for Forsikrings hjemmeside.

En værdipapirhandler skal oplyse kunden om alle omkostninger og gebyrer knyttet til de ydelser, værdipapirhandleren udbyder. Det følger af investorbeskyttelsesbekendtgørelsen.

Vilkårene for investeringsservice fremgår af aftalegrundlaget og er ikke reguleret nærmere i den finansielle lovgivning. Dog skal kunden oplyses om priserne inden aftaleindgåelse.

Det er ikke et krav, at banker eller værdipapirhandlere skal tilbyde salg eller køb af bestemte aktier. Nogle udenlandske aktier kan være mere omkostningsfulde at handle, og derfor tilbyder ikke alle værdipapirhandlere disse. Som kunde må man gå i dialog med sin bank eller værdipapirhandler, alternativt flytte sit depot til en anden bank, der tilbyder at gennemføre salg af de udenlandske aktier.  

Du er velkommen til at skrive til Finanstilsynets e-mail: finanstilsynet@ftnet.dk eller ringe til hotlinen til Investering, UCITS, investeringsforvaltningsselskaber, FAIF og fondsmæglerselskaber på tlf.nr :+45 33 55 82 82
Denne hotline har åbent tirsdag og torsdag kl. 10:00 - 12:00

Hvis butikken tager imod betalingsinstrumenter, f.eks. betalingskort, skal den også tage imod kontanter. Lovgivningen gør det dog muligt for alle butikker at nægte at tage imod kontanter mellem kl. 22.00 og 06.00. I særlige områder, hvor der kan være forhøjet risiko for røveri, kan butikken nægte at tage imod kontanter fra kl. 20.00 til kl. 06.00. Hvis du vil vide mere om kontantreglen, kan du kontakte Forbrugerombudsmanden, som er håndhævelsesmyndighed for denne regel.

Hvis du ved fjernsalg – f.eks. på internettet – har købt en vare eller tjenesteydelse, som ikke bliver leveret, så skal banken føre pengene tilbage på din konto. Hvis banken ikke vil føre pengene tilbage, kan du først klage til bankens klageansvarlige og dernæst til Det finansielle ankenævn.

Banken har ikke mulighed for at trække en overførsel tilbage, hvis du fortryder. Hvis du ved en fejl har overført penge til en forkert konto, f.eks. fordi du har skrevet kontonummeret forkert, har den bank, pengene er overført til, mulighed for at oplyse dig om ejeren af den pågældende konto, så du kan kræve beløbet tilbagebetalt. Banken skal følge en særlig procedure inden den må udlevere oplysningerne til dig.

Danske banker anvender MitID til at leve op til reglerne om såkaldt stærk kundeautentifikation. Reglerne om stærk kundeautentifikation betyder, at en bruger skal anvende to elementer, når man logger ind på sin konto eller laver en betaling. Det er op til bankerne at vælge, hvilke løsninger de vil anvende. Finanstilsynets fører alene tilsyn med, at bankernes løsninger lever op til lovkravene, men Finanstilsynet kan ikke pålægge bankerne at anvende en bestemt lovlig løsning. Da MitID lever op til lovkravene, har Finanstilsynet ikke mulighed for at pålægge bankerne at tilbyde kunderne andre løsninger.

Finanstilsynet svarer som udgangspunkt alle borgerhenvendelser indenfor 15 kalenderdage. Det er dog ikke muligt at klage til Finanstilsynet over en finansiel virksomhed, da Finanstilsynet ikke træffer afgørelse af tvister mellem finansielle virksomheder og deres kunder. Finanstilsynet bruger oplysningerne fra borgerhenvendelser til at tilrettelægge fremtidigt tilsyn.

Som udgangspunkt besvares anmodninger om aktindsigt indenfor 7 hverdage.