Indledning
På inspektionen blev pensionskassens væsentligste områder gennemgået med fokus på forretningsmodellen og med størst vægt på de områder, der har den største risiko. Inspektionen omfattede bl.a. ledelse og organisation, forsikringsforretning, investeringer, solvensforhold og outsourcing.
Sammenfatning og risikovurdering
JØP administrerer pensionsordninger for omkring 55.000 medlemmer. Pensionsordningerne har siden 2015 været administreret i P+, som er administrationsfællesskab for JØP og Ingeniørernes Pensionskasse (DIP).
Pensionskassen udbyder gennemsnitsrenteprodukter med ret til bonus, hvor grundlagsrenterne ligger mellem 0 og 4,25 pct. Langt størstedelen af medlemmerne har ordninger, der er tegnet på grundlag, der er betinget garanterede i forhold til rente og biometriske risici. Pensionskassen kan dermed ændre grundlaget, hvis medlemmerne fx lever længere end forudsat.
Grundlag til beregning af pensionsydelser
Finanstilsynet konstaterede, at JØP anvender et tegningsgrundlag, som i forhold til levetider ikke er betryggende for alle aldersgrupper under 52 år. Det forhold, at et grundlag er betinget garanteret og dermed kan justeres som konsekvens af fremtidige levetidsforbedringer, kan ikke inddrages ved vurderingen af, om et grundlag er betryggende. Pensionskassen fik derfor påbud om at anmelde et nyt tegningsgrundlag.
Ved pensionering vælger medlemmerne mellem to udbetalingsprofiler, som er bindende for hele udbetalingsperioden: Grundpensionen, som er den garanterede ydelse baseret på en lav rente, eller omregningspensionen, som er en ugaranteret ydelse baseret på en højere rente. Omregningspensionen giver højere udbetalte ydelser i starten, mens grundpensionens udbetalte ydelser er lavere i starten og forøges løbende. Set over hele udbetalingsperioden er det pensionskassens forventning, at de samlede udbetalinger i gennemsnit er de samme for de to profiler.
Grundpensionen beregnes ud fra forudsætninger om rente og levetid i medlemmets tegningsgrundlag, som er anmeldt til Finanstilsynet. Omregningspensionen beregnes ud fra rente- og levetidsforudsætninger, som bestyrelsen har fastsat. Pensionskassen har ikke anmeldt det omregningsgrundlag, som anvendes.
Finanstilsynet fandt, at omregningsgrundlaget kan betragtes som det grundlag, der fastsætter medlemmets samlede pension. Der var derfor på inspektionen drøftelser i forhold til, om det grundlag, som bestyrelsen anvender til at fastsætte omregningspensionen, må sidestilles med et tegningsgrundlag, som skal anmeldes til Finanstilsynet og opfylde de krav, der stilles om betryggenhed. Finanstilsynet er fortsat i dialog med pensionskassen herom.
Prognoser
JØP udarbejder prognoser med udgangspunkt i levetider, som ikke indeholder fremtidige levetidsforbedringer. Det har som konsekvens, at medlemmerne får indtryk af, at der vil ske udbetaling af en højere pensionsydelse end en prognose baseret på realistiske forventede levetider, hvor levetidsforbedringer indgår.
Pensionskassen prisindekserer endvidere ikke de forventede fremtidige indbetalinger, som indgår i prognoserne. Det bevirker, at pensionskassens prognoser er lavere end prognoser, hvor prisindeksering er indregnet.
Finanstilsynet vurdererede, at pensionskassens anvendte fremgangsmåde i forhold til prognoser bevirker, at medlemmerne ikke får oplyst den mest realistiske forventning i forhold til den fremtidige pensionsydelse. Prognoserne udgør derfor ikke det informationsgrundlag, som det er tiltænkt. Pensionskassen fik derfor påbud om anvende en tilgang i prognoseberegningerne, der sikrer medlemmerne et redeligt informationsgrundlag.
JØP anvender det grundlag, som anvendes til at fastsætte omregningspensionen, til at fastsætte den prognose, som årligt tilgår medlemmerne. Prognosen angiver den forventede førsteårs ydelse ved pensionering. Da pensionskassen ikke indregner levetidsforbedringer i det anvendte grundlag relateret til omregningspensionen, vil udbetalingerne være faldende gennem udbetalingsforløbet. Finanstilsynet anmodede i den forbindelse pensionskassens bestyrelse om en redegørelse, der belyser hvilke overvejelser, der ligger til grund for den valgte tilgang, der giver en faldende udbetalingsprofil samt om den information og rådgivning, medlemmerne modtager om udbetalingsforløbet.
Afkast og beregningsrente
JØP’s investeringsstrategi har en relativt høj aktieandel. Derudover er investeringsstrategiens forventede afkast på kort sigt lavere end renteforudsætningen på 4 pct. i det grundlag, som anvendes til fastsættelse af omregningspensionen. Pensionskassen har således på kort sigt risiko for ikke at opnå tilstrækkeligt afkast til at honorere den rente, som omregningspensionen baseres på.
Pensionskassen fik derfor en risikooplysning i forhold til risikoen for, at medlemmerne vil opleve et fald i ydelserne i forhold til den tiltænkte udbetalingsprofil, der allerede indebærer en faldende tendens, fordi de anvendte levetidsforudsætninger ikke indregner levetidsforbedringer.
Finanstilsynet vurderede, at det er positivt, at risikostyringen i pensionskassen tager udgangspunkt i omregningspensionerne. Finanstilsynet fandt imidlertid, at bestyrelsen skal forholde sig til risikoen for, at ydelserne ikke kan opretholdes under forskellige realistiske økonomiske scenarier i den strategiske planlægningsperiode, idet pensionskassen primært har fokus på risikoen i forhold til mere ekstreme økonomiske scenarier på de finansielle markeder.
Pensionskassen skal derfor indsende en redegørelse til Finanstilsynet, der inddrager forholdet mellem den valgte investeringsstrategi og risikoen for nedsættelse af pensionerne i den strategiske planlægningsperiode, herunder muligheden for udjævning i perioder med afkast, der ikke kan honorere beregningsrenten. Redegørelsen skal derudover inddrage pensionskassens overvejelser relateret til den forøgelse af investeringsrisiciene, der er sket i perioden fra 2012-2016.
Risikoforrentning
Pensionskassen opkræver ikke risikoforrentning til egenkapitalen fra de produkter, der har ubetinget ydelsesgaranti. Finanstilsynet vurderede, at en risikoforrentning på 0 pct. ikke er rimelig i forhold til den risiko, der påhviler egenkapitalen. Finanstilsynet påbød pensionskassen at anmelde en risikoforrentning, der afspejler risikoen.
Skyggekonti
To af pensionskassens rentegrupper har opbygget skyggekonti af betragtelig størrelse. Skyggekonti er gæld til egenkapitalen og til andre medlemsgruppers særlige bonushensættelser. Risikoen for, at gælden ikke kan tilbagebetales og dermed at de eksisterende skyggekonti ikke kan afvikles, har været drøftet under inspektionen. Finanstilsynet er fortsat i dialog med pensionskassen i forhold til afvikling af skyggekontiene.
Investeringer
På investeringssiden fik pensionskassen påbud om at fastsætte grænser for den samlede rentefølsomhed mellem aktiver og passiver for de enkelte investeringsprofiler. Pensionskassen fik endvidere påbud om klart at definere, hvilke typer af afledte finansielle instrumenter, eksterne forvaltere må anvende.
Outsourcing og det individuelle solvensbehov
Med henblik på at sikre, at der foregår en aktiv styring af de outsourcede aktiviteter fra bestyrelsens side, fik pensionskassen påbud om at fastsætte krav til bl.a. rapporterings- og overvågningssystemer. Derudover fik pensionskassen to påtaler i forhold til utilstrækkelig dokumentation af metoden til fastlæggelse af genkøbs- og fripolicesandsynligheder i opgørelsen af det individuelle solvensbehov og i relation til fejlagtig indberetning af sammensætningen af det individuelle solvensbehov.
JØP havde ultimo 2015 et individuelt solvensbehov på 1,7 mia. kr. og en solvensgrad på 4,8.