Denne orientering er i særlig grad relevant for pengeinstitutter og kan være relevant fondsmæglerselskaber, der er omfattet af CRR.
De institutter, der tidligere har besluttet at anvende eller ikke at anvende overgangsordningen i artikel 473a i CRR, kan omgøre denne beslutning i den nye overgangsperiode på betingelse af Finanstilsynets forudgående tilladelse. Finanstilsynet vil i den forbindelse have fokus på, at omgørelser ikke er motiveret af overvejelser om regelarbitrage.
Ligeledes vil Finanstilsynet have fokus på, om de krav, der stilles til genberegning og offentliggørelse i forbindelse med anvendelse af overgangsordningen, opfyldes af institutterne.
Institutter, der allerede anvender overgangsordningen skal fortsat indberette specifikationer af beregningerne i de dertil oprettede skemaer. For institutter, der anvender den dynamiske del af overgangsordningen, kan de nuværende skemaer i FIONA ikke anvendes. Finanstilsynet vil i løbet af sommeren offentliggøre yderligere orientering herom.
De væsentligste ændringer i overgangsordningen
Overgangsordningen omfatter fortsat en statisk og en dynamisk del, og begge dele beregnes fortsat særskilt for eksponeringer under standardmetoden og for eksponeringer under IRB-metoden.
Beregningen af tillægget under den statiske metode er ikke ændret, og beregnes fortsat på baggrund af faktorerne 0,7 i 2020, 0,5 i 2021, 0,25 i 2022 og nul i de efterfølgende år.
Beregningen af den dynamiske del er blevet mere kompleks, idet der dels skal beregnes stigning i forventede kredittab på eksponeringer i stadie 1 og 2 siden 1. januar 2020 og dels stigningen i de forventede kredittab på eksponeringer i stadie 1 og 2 i perioden fra 1. januar 2018 til 1. januar 2020.
Overgangsordningen for den dynamiske del er forlænget med to år, og faktorerne er ændret til 1 i 2020 og 2021, 0,75 i 2022, 0,5 i 2023 og 0,25 i 2024 for så vidt angår stigning i forventede kredittab på eksponeringer i stadie 1 og 2 siden 1. januar 2020. Er summen af de forventede kredittab på eksponeringer i stadie 1 og 2 pr. 1. januar 2018 større end summen af forventede kredittab den 1. januar 2020, kan instituttet indarbejde forskellen i beregningen af tillægget. Den anvendte faktor, der skal ganges på er her 0,7 i 2020, 0,5 i 2021, 0,25 i 2022.
For både den statiske og den dynamiske del af overgangsordningen gælder fortsat, at instituttet skal genberegne kapitalkrav. Med ændringerne er indført, at instituttet kan vælge at anvende en mere simpel metode til genberegning af kapitalkrav. Instituttet skal én gang foretage et valg om, hvilken metode der vælges for genberegning, og dette valg skal offentliggøres.
Der stilles herudover fortsat krav om, at institutterne offentliggør en række nøgletal beregnet under forudsætning af, at overgangsordningen i art 473a ikke anvendes.
Anmodning om tilladelse til at omgøre beslutning om at anvende overgangsordningen i artikel 473a i CRR
Institutterne skal have Finanstilsynets tilladelse til at omgøre beslutning om at anvende overgangsordningen i artikel 473a i CRR. Dog skal institutter, der ikke længere ønsker at anvende den statiske del af overgangsordningen, blot give meddelelse herom til Finanstilsynet straks.
Anmodningen skal omfatte beskrivelser af:
-
hvilket omvalg der ønskes tilladelse til
-
baggrunden og argumentationen for omvalget
-
datoen for hvornår omvalget ønskes at have effekt fra
-
den valgte metode for genberegning af kapitalkrav
-
effekten af omvalget på:
-
Egentlig kernekapital
-
Kernekapital
-
Kapitalgrundlag i alt
-
Udskudt skat, der foretages fradrag for i kapitalopgørelsen i henhold til CRR art. 36, stk. 1 eller, der bliver risikovægtet i henhold til artikel 48, stk. 4
-
Beløb indregnet som supplerende kapital i henhold til CRR, artikel 62, litra d. (kun relevant for IRB-eksponeringer)
-
Egentlige kernekapitalprocent
-
Kernekapitalprocenten
-
Samlet kapitalprocent
-
Risikovægtede eksponeringer
-
Gearingsgraden
-
Søjle I krav
-
Søjle II krav
-
Bufferkrav
-
NEP-krav