Myndighederne og pengeinstitutternes brancheorganisationer har en fælles forståelse af, at afviklingsplanerne også skal reducere risikoen for tab for simple kreditorer i forbindelse med afviklingen. Denne målsætning fremgår ikke direkte af lovgivningen, men er også i tråd med den politiske aftale om Bankpakke IV og den dermed forbundne aftale med den finansielle sektor, hvor det anerkendtes, at det påhvilede sektoren og staten i fællesskab at søge at undgå, at pengeinstitutter unødigt blev afviklet gennem Bankpakke III, hvor simple kreditorer led tab.
Målsætningen stiller krav om, at NEP-kravet er tilpas stort til at sikre, at ejere og visse kreditorer som udgangspunkt bærer tabet ved håndtering af nødlidende pengeinstitutter.
Finanstilsynet forventer inden udgangen af 2017 at kunne godkende afviklingsplaner og fastsætte individuelle NEP-krav til pengeinstitutterne.
Mulig model for afviklingsplaner og NEP-krav
Diskussionspapiret indeholder en beskrivelse af en mulig model for kontrolleret afvikling, hvor en så stor del af aktiviteterne som muligt bliver solgt, mens resten i en periode videreføres som pengeinstitut i regi af Finansiel Stabilitet. NEP-kravet for mindre og mellemstore institutter vil derfor være større end de eksisterende kapitalkrav, men lavere end for systemisk vigtige institutter (SIFI’er).
Modellen indebærer, at NEP-kravet ud over det eksisterende kapitalkrav består af to elementer. Det ene er et beløb til at absorbere det tab, der forventeligt vil opstå ved en strengere værdiansættelse foretaget af en uafhængig vurderingsperson i afviklingssituationen, det andet er et beløb til at kapitalisere den del af instituttet, der ikke kan sælges umiddelbart. Ligesom for SIFI’er vil der forventeligt blive stillet krav om, at NEP-kravet opfyldes med konverterbare fordringer (”kontraktlig bail-in”). Dette er med henblik på at beskytte simple kreditorer.
De gældende regler for reaktioner over for brud på solvensbehov og NEP-krav indebærer et stort råderum i forhold til, om kontrollen med instituttet bliver overgivet til Finansiel Stabilitet. Det følger af lovbemærkningerne til bestemmelserne om NEP-kravet, at en overtrædelse af NEP-kravet som udgangspunkt anses for at være en grov overtrædelse af reglerne. Den ultimative sanktion ved grove og gentagne tilfælde af overtrædelser er, at tilladelsen inddrages. Det indebærer i praksis, at kontrollen overdrages til Finansiel Stabilitet.
Instituttet vil som udgangspunkt kunne bevæge sig ned igennem kapitalbufferne uden overdragelse af kontrol. Finanstilsynet vil i denne situation have en række reaktionsmuligheder, herunder vil Finanstilsynet som det første forventeligt påbyde, at instituttet retablerer sin kapital.
Modellen og målet om at beskytte simple kreditorer indebærer imidlertid, at Finanstilsynets handlemuligheder vil være stærkt begrænsede, når kapitalbufferne skønnes at være opbrugt. Det er Finanstilsynets vurdering, at tidsfristen til opfyldelse af NEP-kravet i denne situation må formodes at være meget kort i langt de fleste tilfælde.
Indfasningsperiode
Finanstilsynet vurderer, at næsten halvdelen af de mindre og mellemstore institutter allerede ville kunne leve op til de skitserede fremtidige NEP-krav, hvis de blev indført i dag. Langt de fleste af institutterne forventes at kunne kapitalisere sig tilstrækkeligt gennem kommende års indtjening og ved at afstå fra at udbetale udbytte.
Høring
Finanstilsynet har i diskussionspapiret formuleret en række spørgsmål. Finanstilsynet ønsker at modtage eventuelle reaktioner senest den 28. februar 2017.
Baggrundsinformation:
Arbejdet med afviklingsplaner og NEP-krav sker som led i den danske implementering af EU’s krisehåndteringsdirektiv (BRRD). Finanstilsynet godkender afviklingsplanerne for de enkelte pengeinstitutter efter indstilling fra Finansiel Stabilitet og fastsætter individuelle NEP-krav efter høring af Finansiel Stabilitet.
Læs diskussionspapir her.