NEP-kravet fastsættes af Finanstilsynet og består af et tabsabsorberingsbeløb til at dække de forventede tab i forbindelse med en afvikling samt et rekapitaliseringsbeløb, der skal være tilstrækkeligt til at gennemføre den valgte afviklingsstrategi.
Det generelle afviklingsprincip for SIFI’er er, at de skal kunne restruktureres og vende tilbage til markedet med tilstrækkelig kapitalisering til at sikre markedets tillid. NEP-kravet til SIFI’er er fastsat med baggrund i dette princip.
For de færøske SIFI’er er det Finanstilsynets vurdering, at behovet for rekapitalisering til at sikre markedets tillid er lavere end for de danske SIFI’er. Dette er bl.a. som følge af, at disse institutter er mindre afhængige af finansiering på de internationale kapitalmarkeder.
For færøske SIFI’er forventer Finanstilsynet derfor, at den generelle del af den systemiske buffersats for eksponeringer på Færøerne samt den kontracykliske buffer ikke vil indgå i NEP-kravets rekapitaliseringsbeløb. Dermed vil disse buffere kun indgå en gang i SIFI’erns NEP-krav.
For færøske ikke-SIFI’er forventer Finanstilsynet, at principperne for NEP-krav vil følge de principper, som Finanstilsynet offentliggjorde 30. oktober 2017 for danske ikke-SIFI’er. Det indebærer, at NEP-kravet for færøske ikke-SIFI’er vil bestå af solvensbehovet + det kombinerede kapitalbufferkrav + et NEP-tillæg på 3½-6 pct. af de risikovægtede eksponeringer.
Indfasning
NEP-kravene for de færøske institutter indfases fra 2020 til 2025 efter samme principper som for de danske ikke-SIFI’er. Det er Finanstilsynets vurdering, at det giver institutterne tilstrækkelig tid til, at de kan opfylde kravene, uden at det får negative konsekvenser for økonomien.