Finanstilsynet har fastsat NEP-krav for danske og færøske pengeinstitutter. For de mindre og mellemstore pengeinstitutter indfases kravene trinvist, mens de har været gældende for danske SIFI’er siden 1. juli 2019.
NEP-kravene blev indført i kølvandet på finanskrisen for at sikre, at pengeinstitutter har den nødvendige polstring til, at de kan krisehåndteres uden for store negative konsekvenser for tilliden til det finansielle system eller de offentlige finanser. De danske SIFI’er lever allerede op til NEP-kravene. For de mindre og mellemstore pengeinstitutter er NEP-kravene under indfasning, og institutterne er generelt godt på vej i deres opbygning af nedskrivningsegnede passiver.
Finanstilsynet finder det afgørende, at der er en passende balance mellem, at pengeinstitutterne skal være tilstrækkeligt polstrede til, at krisehåndtering er muligt også i krisetider, men samtidig at det er muligt at opbygge nedskrivningsegnede passiver enten gennem indtjening eller ved udstedelser på de finansielle markeder.
Længere indfasning for små og mellemstore danske pengeinstitutter samt for de færøske pengeinstitutter
De fleste mindre og mellemstore pengeinstitutter og de færøske pengeinstitutter opfylder deres NEP-krav med kapital, som de opbygger gradvist ved at opspare overskud i takt med, at NEP-kravene stiger frem mod 1. januar 2023. Indfasningen blev fastlagt ud fra nogle forudsætninger om institutternes indtjeningsevne og et princip om, at det skal være muligt at opfylde kravene ved opsparet overskud.
Af Finanstilsynets principper om NEP-krav for mindre og mellemstore pengeinstitutter fremgår det, at indfasningen kan forlænges med 1-2 år, hvis indtjeningen på sektorniveau udvikler sig ringere end forudsat. Finanstilsynet vurderer i juni hvert år, om der på baggrund af årsregnskaberne fra året før er grundlag for at forlænge indfasningen.
Det er imidlertid allerede nu klart, at institutternes indtjening vil blive påvirket negativt af COVID-19-krisen. Finanstilsynet forlænger derfor allerede i dag indfasningen af NEP-kravene med ½ år for de mindre og mellemstore danske pengeinstitutter samt for de færøske pengeinstitutter. Finanstilsynet vil revurdere indfasningen igen, hvis regnskaberne for 1. halvår 2020 viser, at indtjeningen har været negativ for mere end halvdelen af institutterne, og hvis der fortsat er udsigt til lavere indtjening.
Reduktion af udstedelsesbehov for SIFI’er i 2020
NEP-kravene for danske SIFI’er har været fuldt gældende siden 1. juli 2019, og de opfylder således allerede i dag deres fuldt indfasede NEP-krav.
NEP-kravet kan alene opfyldes med kapital og forpligtelser, der bærer tab før simple krav (det såkaldte krav om subordination). SIFI’er opbygger typisk deres NEP-krav ved at udstede såkaldt ikke-foranstillet seniorgæld, som bærer tab før almindelig seniorgæld og andre simple krav. Som følge af at ikke-foranstillet seniorgæld bærer tab før almindelig seniorgæld, er den også dyrere at udstede end almindelig seniorgæld.
Kravet om subordination indfases ved en overgangsordning, hvor SIFI’erne i en periode (indtil 1. januar 2022) kan medregne tidligere udstedt almindelig (foranstillet) seniorgæld. Institutterne erstatter således gradvist de tidligere udstedte seniorgældsinstrumenter med nye ikke-foranstillede.
Med ændringerne af det europæiske krisehåndteringsdirektiv (BRRD II), indføres der imidlertid en øvre grænse for kravet om subordination. Denne er i direktivet fastsat til det højeste af:
- 2 x solvensbehovet plus 1 x det kombinerede kapitalbufferkrav og
- 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag
Denne øvre grænse er lavere end de gældende NEP-krav for SIFI’er. Når de nye regler er implementeret i dansk lovgivning (senest 28. december 2020) vil der således gælde et lavere krav om subordination end i dag. For at lette byrden ved at skulle udstede ikke-foranstillet seniorgæld under vanskeligere markedsforhold, vil Finanstilsynet imidlertid allerede i dag tage højde for den kommende reduktion af kravet om subordination.
I Finanstilsynet reaktioner over for manglende overholdelse af NEP-krav vil Finanstilsynets fokus således være på, om SIFI’erne opfylder et subordinationskrav svarende til ovenstående øvre grænse, og i øvrigt overholder deres NEP-krav. Er dette overholdt, vil Finanstilsynet tage en eventuel manglende overholdelse til efterretning, men ikke gøre brug af Finanstilsynets mere indgribende beføjelser.
Det giver samlet set institutterne mulighed for i væsentligt omfang at kunne udstede almindelig seniorgæld frem for den mere vanskeligt tilgængelige ikke-foranstillede seniorgæld. Finanstilsynet vurderer, at SIFI’ernes behov for at udstede ikke-foranstillet seniorgæld i 2020 til opfyldelse af deres NEP-krav ca. vil blive halveret.