Ved udgangen af februar var der samlet set korte nettopositioner i Pandora svarende til 11,4 pct. af selskabets udstedte aktiekapital, se tabellen nedenfor. Det er et fald på 1,0 procentpoint i forhold til måneden før. ISS var den næstmest shortede aktie med korte nettopositioner svarende til 6,4 pct. af selskabets udstedte aktiekapital, hvilket er en stigning på 0,7 procentpoint i forhold til januar.
Investorerne havde betydelige korte nettopositioner (dvs. over 0,2 pct. af den udstedte aktiekapital) i 34 danske aktier ved udgangen af februar. Der var ved udgangen af februar i alt tre aktier, hvor de korte nettopositioner svarede til mere end 5 pct. af den udstedte aktiekapital.
Ultimo december 2019
|
Ultimo januar 2020
|
Ultimo februar 2020
|
Udsteder
|
Pct.
|
Udsteder
|
Pct.
|
Udsteder
|
Pct.
|
Pandora
|
12,6
|
Pandora
|
12,4
|
Pandora
|
11,4
|
Ambu
|
8,1
|
Ambu
|
8,0
|
ISS
|
6,4
|
Bang & Olufsen
|
6,0
|
ISS
|
5,7
|
Ambu
|
5,8
|
ISS
|
5,2
|
Bang & Olufsen
|
5,5
|
Jyske Bank
|
4,4
|
NKT
|
4,9
|
Jyske Bank
|
5,1
|
Bang & Olufsen
|
4,3
|
Jyske Bank
|
4,8
|
NKT
|
4,6
|
Vestas Wind Systems
|
4,1
|
Bavarian Nordic
|
4,8
|
Zealand Pharma
|
4,4
|
NKT
|
3,5
|
Zealand Pharma
|
4,6
|
Vestas Wind Systems
|
4,4
|
Zealand Pharma
|
3,4
|
Demant
|
3,7
|
Netcompany Group
|
3,4
|
FLSmidth & Co.
|
3,3
|
Netcompany Group
|
3,5
|
Sydbank
|
3,3
|
Bavarian Nordic
|
3,1
|
Baggrund
Finanstilsynet offentliggør primo hver måned en oversigt over de daglige korte nettopositioner i danske aktier. Det sker i en pressemeddelelse og to tabeller. Den ene tabel opgør de samlede korte nettopositioner i danske aktier, mens den anden tabel angiver de positionsindehavere, som har en kort position over 0,5 pct. af den udstedte aktiekapital i et selskab. Se tabellerne her.
Tabellerne er baseret på de indberetninger, som Finanstilsynet skal modtage efter reglerne i shortsellingforordningen. Det vil sige, at kun korte nettopositioner over 0,2 pct. af den udstedte aktiekapital indberettes til Finanstilsynet. Korte nettopositioner under 0,2 pct. indgår derfor ikke i opgørelsen, og de korte nettopositioner kan derfor godt være højere end angivet i tabellerne. Bemærk at der kan være indberettet fejlbehæftede korte nettopositioner, og at statistikken derfor kan blive revideret løbende.