Grænsedragning for positioner i og udenfor handelsbeholdningen

10-12-2021

Positioner, der ikke per definition skal placeres i handelsbeholdningen, kan under særlige omstændigheder placeres uden for handelsbeholdningen. Dette notat har til formål at klarlægge fortolkningen af grænsedragningen for sådanne positioner i finansielle instrumenter.

Det overordnede kriterie for, om en position skal placeres i handelsbeholdningen er, om instituttet har handel til hensigt med den pågældende position. Det fremgår af CRR  artikel 4, stk. 1, punkt 86. 

Der er tale om handelshensigt for en position i et finansielt instrument, hvis et af nedenstående kriterier er opfyldt, jf. artikel 4, stk. 1, punkt 85:

  • Positionen indehaves for egen regning, er baseret på kundebetjening eller market-making.
  • Positionen holdes med henblik på videresalg indenfor kort tid.
  • Positionen besiddes med henblik på at få fordel af faktiske eller forventede kortsigtede forskelle mellem købs- og salgspriser. 
  • Positionen indehaves med henblik på at få fordel af andre pris- eller renteændringer.

Fra den 28. juni 2023 introduceres nye krav til notificering til Finanstilsynet, hvis positioner flyttes mellem trading book og banking book, jf. artikel 104a i CRR2 . Det fremgår af disse krav, at eventuelle flytninger skal ske som følge af særlige omstændigheder og være i overensstemmelse med instituttets politikker. Kommissionens udkast til CRR3 indeholder en mere klar definition af, hvor institutter skal placere konkrete positioner.

Fortolkningen i det følgende er i overensstemmelse med dette udkast, men vil blive justeret, hvis det endelige CRR3 kommer til at afvige fra udkastet.

Generelle principper

Som udgangspunkt skal positioner i finansielle instrumenter placeres i handelsbeholdningen, hvis de indebærer, at instituttet påtager sig markedsrisici. En position i et finansielt instrument kan kun under særlige omstændigheder vurderes ikke at have handel til hensigt. Instituttet skal til enhver tid sikre sig, at placeringen af instrumentet er i overensstemmelse med kravene i lovgivningen. 

En position, som er placeret udenfor handelsbeholdningen, skal have et objektivt kriterie, der redegør for, at principperne om handelshensigt er overholdt. Et objektivt kriterie kan f.eks. være, at positionen holdes for at understøtte den grundlæggende bankdrift. Det gælder eksempelvis positioner i sektoraktier eller placering af likviditet i positioner, som egner sig til at blive placeret udenfor handelsbeholdningen. Derudover bør der være tilknyttet et snævert mandat for overholdelse af det objektive kriterie og dertilhørende risikostyring. Et institut kan kun under særlige omstændigheder ændre det objektive kriterie. En sådan ændring skal altid ske som følge af en strategisk beslutning truffet på ledelsesniveau.

Der må ikke herske tvivl om, at principperne om handelshensigt er overholdt. Instituttet bør derfor være særligt opmærksomt på, at nogle positioner er mere velegnede til at opfylde et objektivt kriterie end andre. Positionen bør som udgangspunkt være placeret ud fra en hold-til-udløb-tilgang, og omsætning bør kun ske tæt på udløb (op til 6 måneder før forfald) eller i forbindelse med styring af genplaceringsrisiko. Omsætningen skal være begrænset til det, som er nødvendigt for at sikre opfyldelse af det tilknyttede mandat. Instituttet bør løbende overvåge omsætningen for at sikre, at dette er tilfældet.

Positioner, som ikke udløber, og som har en markedspris (såsom noterede aktier eller investeringsforeningsbeviser), og positioner, for hvilke der sker løbende køb eller salg ud fra en forventning til afkast eller omkostninger (såsom køb og salg af obligationer med henblik på indtjening eller minimering af tab), anses som udgangspunkt for at have handel til hensigt. Sådanne positioner skal være placeret i handelsbeholdningen.

Instituttet skal udarbejde forretningsgange i relation til positioner placeret udenfor handelsbeholdningen, der:

  1. sikrer, at formålet med instrumenterne er i overensstemmelse med ovenstående principper, herunder at der er klare, snævre mandater, og at nøgleindikatorer, performancemål mv. knyttet til køb og salg af instrumenterne er baseret på et funktions- og risikostyringsformål, som f.eks. styring af genplaceringsrisiko, og ikke indtjeningshensyn
  2. understøtter den overvågning, der skal sikre, at overskridelser af mandater mv., jf. pkt.1, medfører, at instrumenterne flyttes ind i handelsbeholdningen
  3. har tilstrækkelige risikomål og rammer for markedsrisikoen udenfor handelsbeholdningen
  4. sikrer, at instituttet forholder sig til, om der sker en betryggende opgørelse af kapitalkrav ved placering udenfor handelsbeholdningen.

Risikostyringen skal stå mål med omfanget af positioner, som er placeret udenfor handelsbeholdningen.

Eksempel på placering af en obligationsbeholdning

Et institut kan under særlige omstændigheder placere en obligationsbeholdning udenfor handelsbeholdningen. Det gælder eksempelvis placering af overskudslikviditet. Obligationsbeholdningen bør bestå af sikre obligationer med kortere løbetid, og der bør være dokumentation for, præcist hvilken type obligationer instituttet kan inkludere i beholdningen. Det bør desuden fremgå af det tilknyttede mandat, at instituttet som udgangspunkt ikke kan foretage omsætning af beholdningen. En undtagelse kan dog være, at obligationsbeholdningen skal vedligeholdes, f.eks. grundet udløb af obligationer.

Et institut kan altså under særlige omstændigheder placere overskudslikviditet i sikre obligationer, som f.eks. korte realkreditobligationer, udenfor handelsbeholdningen. Instituttet skal dog altid vurdere, om et konkret instrument er velegnet til dette formål.

Placering af aktier (herunder definition af sektoraktier)

Et institut skal som udgangspunkt altid placere noterede aktier i handelsbeholdningen. Det gælder også investeringsforeningsbeviser, hvor det underliggende er noterede aktier. Den eneste undtagelse er sektoraktier. Partnerskab med banker eller andre virksomheder anses for at være det afgørende kriterie for, om der er tale om en sektoraktie. Investeringer i bankaktier kan derfor ikke i sig selv karakteriseres som investeringer i sektoraktier. Afgørende er, at beholdningen er på bogen som direkte følge af instituttets grundlæggende virke som finansiel virksomhed – og ikke som et investeringsobjekt. Instituttet forventes at tage konkret stilling til, om sektoraktier placeret udenfor handelsbeholdningen lever op til kriteriet beskrevet i dette afsnit.

 

Senest opdateret 10-12-2021