Finanstilsynets tilsynsindsatser i 2022

21-04-2023

153 inspektioner, 919 tilsynsreaktioner og 246 sager om insiderhandel og markedsmanipulation samt en række rapporter, temaundersøgelser og analyser. Det er hovedpunkterne i oversigten over Finanstilsynets aktiviteter i 2022.

Finanstilsynet udgiver hvert år et notat over tilsynsindsatser i det forgangne år. Notatet indeholder en oversigt over den brede vifte af tilsynsaktiviteter som vi har haft fokus på. Det omfatter både traditionel tilsynsvirksomhed og nye arbejdsområder, der er opstået som følge af udviklingen i den finansielle sektor og den finansielle regulering.

Nye indsatsområder

Notatet beskriver et bredt udvalg af de tilsynsmæssige indsatser i 2022. De tilsynsmæssige indsatser dækker både inspektioner og reaktioner i forhold til virksomheder under tilsyn samt igangsættelse af nye tilsynsområder – f.eks. tilsyn med ESG (Environmental, Social, and Governance).

Herudover har Finanstilsynet blandt andet iværksat arbejde med udvikling af cyberstresstest, klimastresstest, og skærpet tilsyn med sanktionsområdet som følge af Ruslands invasion af Ukraine, og en ny risikovurdering på hvidvaskområdet.

Læs hele notatet.
 

Senest opdateret 21-04-2023