Observationer fra inspektioner af ejendomsfinansiering

03-12-2024

Finansiering af udlejningsejendomme og ejendomsprojekter har historisk forårsaget store, og i nogle tilfælde ødelæggende, tab for pengeinstitutter.

Finanstilsynet har i 2023-2024 gennemført en række inspektioner af små, mellemstore og store pengeinstitutters finansiering af udlejningsejendomme og ejendomsprojekter. Formålet med inspektionerne var at vurdere institutternes risikovillighed på området.

Det generelle indtryk fra inspektionerne var, at ejendomme og ejendomsprojekter i det klare flertal af bevillingerne bliver finansieret efter principper, som ikke afviger væsentligt fra de største institutters kreditpolitikker og forretningsgange. De svarer til, hvad der historisk har vist sig at være god praksis på området.

Inspektionerne viste dog også, at en række af de mindre og mellemstore institutter på et eller flere områder havde en for høj risikovillighed i strid med denne markedspraksis og med ledelsesbekendtgørelsen.

Finanstilsynet har med det vedhæftede notat sammenfattet de væsentligste observationer fra inspektionerne. Notatet kan bl.a. være en hjælp til de institutter, som endnu ikke har været omfattet af en inspektion på området.

Læs hele notatet: Finansiering af udlejningsejendomme og ejendomsprojekter – observationer

Pressekontakt

Morten Holm Steinvig