Finanstilsynets tilsynsindsatser i 2023

07-05-2024

147 inspektioner, 692 tilsynsreaktioner og 260 sager om insiderhandel og markedsmanipulation samt en række rapporter, temaundersøgelser og analyser. Det er hovedpunkterne i oversigten over Finanstilsynets aktiviteter i 2023.

Finanstilsynet udgiver hvert år et notat over tilsynsindsatserne i det forgangne år. Notatet indeholder en oversigt over den brede vifte af tilsynsaktiviteter som vi har haft fokus på. Det omfatter både traditionel tilsynsvirksomhed og nye arbejdsområder, der er kommet til som følge af udviklingen i den finansielle sektor og den finansielle regulering.

I 2023 har Finanstilsynet blandt andet haft fokus på bæredygtighedsoplysninger i investeringsprodukter, udvikling af stresstest for forsikring og pension, gældsinddrivelse og IT-inspektioner hos systemisk vigtige banker. 

Læs hele notatet

Senest opdateret 07-05-2024