Finanstilsynet har ny affattet vejledningen om krav i den finansielle lovgivning til direktørers og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed (fit & proper).
Formålet med opdateringen er at skabe transparens omkring både Finanstilsynets praksis for egnethedsvurderinger og selve ansøgningsprocessen.
I vejledningen beskriver Finanstilsynet de overordnede principper for vurdering af kompetence- og erfaringskrav, som tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang ved vurdering af kandidaters egnethed. Flere af de nye tiltag om bl.a. betinget godkendelser og særlige krav til bestyrelsesformænd, der er indført på fit & proper-området de senere år, er beskrevet i vejledningen.
Med den opdaterede vejledning er det endvidere gjort mere tydeligt, hvilke oplysninger der skal indsendes, når der ansøges om Finanstilsynets fit & proper-vurdering.
Hent den nye fit & proper-vejledning
Den gældende vejledning ophæves i forbindelse med at den nyaffattet vejledning offentliggøres.
Der kan desuden læses mere om Finanstilsynets praksis på fit & proper-området i Praksis og betragtninger ved hæderlighedsvurderinger fra april 2022 og i Finanstilsynets årlige redegørelse om egnethedsgodkendelser.