I pressemeddelelsen fra marts oplyste Finanstilsynet, at det ekstraordinært var muligt for udstedere at suspendere de tidligere udmeldte forventninger til årets resultater, hvis de grundet COVID-19 ikke længere kunne stå inde for de tidligere udmeldte forventninger. Suspensioner er kun foreløbige meddelelser, som skal suppleres, når der forligger nye oplysninger hos udstederne. Som det fremgår af meddelelsen fra den 20. marts 2020 har udstedere, når de ekstraordinært vælger at suspendere, en efterfølgende forpligtigelse til at oplyse markedet.
Finanstilsynet har konstateret, at mange udstedere fandt behov for at suspendere deres forventninger grundet usikkerhed forbundet med COVID-19-krisen, men mange udstedere har fortsat ikke meldt ny guidance ud.
Finanstilsynet forventer, at udstederne på nuværende tidspunkt som udgangspunkt har et tilstrækkeligt grundlag til at præsentere ny guidance, og i denne meddelelse vejleder Finanstilsynet om de nye forventningers form og indhold.
Nye forventninger efter en suspension bør meldes ud hurtigst muligt
Informationssymmetri er en af grundstenene for opretholdelsen af velfungerede kapitalmarkeder. Tilliden til markedet vil blive brudt, hvis udstedere forholder sig tavse og ikke løbende kommunikerer ud til de potentielle investorer. Lange perioder med tavshed og mangel på information om, hvordan det går hos udstederen, vil skabe usikkerhed hos de potentielle investorer og have en vildledende effekt. Udstederne kan eksempelvis ikke vente med at melde nye forventninger ud til tredje kvartal 2020, hvor de håber på at opnå bedre resultater, mens realiserede tal for første eller an-det kvartal tyder på en væsentlig tilbagegang.
Finanstilsynet forventer, at udstederne foretager en løbende vurdering af COVID-19’s økonomiske konsekvenser for den konkrete udsteder i takt med de månedsvise opgørelser af realiserede resultater og vurderer, hvorvidt det fortsat er retvisende at opretholde deres suspensioner. Det vil ikke være tilfældet, hvis udstederne er i besiddelse af oplysninger om deres forretning, der danner et indtryk af forventninger for resten af året, men som ikke et meldt ud til markedet.
I lyset af, at udstederne nu i vidt omfang har kendskab til udviklingen i 1. halvår at disse kan sammenlignes med de tidligere års resultater, at BNP prognoser og de første scenarier for COVID-19’s følger er opgjort, er det Finanstilsynets umiddelbare vurdering, at udstederne bør have et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag for at melde nye forventninger ud. Det er således væsentligt, at udstederne melder nye forventninger ud hurtigst muligt, fordi de potentielle investorer ikke på nuværende tidspunkt har adgang til guidance, som de kan støtte sig op ad ved deres investeringsbeslutninger.
Såfremt en udsteder fortsat vurderer, at udstederen ikke har et tilstrækkeligt overblik over forretningens virke under COVID-19-krisen, vil udstederen fortsat kunne have udfordringer med at kommunikere konkrete estimerede forventninger for resten af året. Finanstilsynet forventer i så fald, at udstederen kommer ud med en foreløbig meddelelse, der begrunder den fortsatte mangel på ny guidance og offentliggør deres nye forventninger hurtigst muligt derefter.
Det er derimod ikke Finanstilsynets forventning, at udstederne skal accelerere offentliggørelsen af deres periodiske rapporter, fordi de f.eks. indeholder nye forventninger, der udgør intern viden. Hvis intern viden opstår, vil det som udgangspunkt ikke være muligt at afvente offentliggørelsen af hele den periodiske rapport, men den interne viden bør offentliggøres hurtigst muligt, i en separat meddelelse. Dette fremgår også af Finanstilsynets vejledning om Finansielle rapporter, der kan læses her.
Når nye forventninger meldes ud
Grundet de nuværende omstændigheder er der en vis fleksibilitet omkring nye måder at guide på. Udstedere har således mulighed for at melde bredere spænd, og større usikkerhed omkring de nye forventninger vil kunne accepteres. Det vil dog være nødvendigt for udstederne at underbygge de bredere spænd og forecasts og forklare, hvori den større usikkerhed ligger. Ikke-finansiel guidance som eksempelvis forventninger til volumefald eller til butikslukninger vil ligeledes kunne indgå.
Såfremt udstedere offentliggør nye forventninger, som er mere vage eller usikre eller spænd, der er meget brede, vil der være behov for at justere disse løbende og oplyse markedet ad flere omgange ved at indsnævre forventningerne. Udstederne skal løbende følge op og justere deres forventninger, når nye oplysninger foreligger.
Nærværende artikel er udtryk for Finanstilsynets vurdering af udstedernes forpligtelser på det kapitalmarkedsretlige område. Meddelelsen vedrører ikke det nærmere indhold af udstedernes periodiske rapporter og forventninger i ledelsesberetninger, hvor Erhvervsstyrelsen er den ansvarlige myndighed.
Nye forventninger som intern viden
Finanstilsynet bemærker, at en udmelding om finansielle forventninger efter en suspension har fundet sted sidestilles med en helt ny – allerførste – udmelding om forventninger det pågældende år.
Finanstilsynet vurderer generelt, at den første udmelding om udstederens forventninger til pågældende (regnskabs)år vil være en oplysning, som skaber nye forventninger hos de potentielle investorer. De potentielle investorer forventes at reagere på denne oplysning, og derfor vil der være tale om intern viden.
Herefter vil oplysningen om nye forventninger efter en suspension som udgangspunkt udgøre intern viden. Det vil også være tilfældet, hvis de nye forventninger ligger inden for samme spænd som de tidligere udmeldte forventninger før suspensionen.