Realkreditinstitutternes regnskaber 1. halvår 2000 (foreløbige tal)

Realkreditinstitutternes regnskaber 1. halvår 2000 (foreløbige tal)

• Resultat før skat viser et mindre fald
• Gebyrer og provisionsindtægter er mindre end afgivne gebyrer
• Kursreguleringer af værdipapirer bidrager negativt også i 1. halvår 2000
• Tilbageførte hensættelser bidrager positivt
• Det samlede udlån udviser en svag stigning
• De bankejede realkreditinstitutter vinder stadig markedsandele

	Realkreditinstitutter
	I alt
	1. HALVÅR		Ændr.
Mio. kr.	1999	2000	i pct.
			Negative tal i parentes
Nettorenteindtægter	4.662	4.409	(5,4)
Nettorente- og gebyrindtægter	4.881	4.412	(9,6)
Kursreguleringer i alt	(576)	(548)	(4,9)
Resultat af finansielle poster	4.351	3.865	(11,2)
Udgifter til personale m.v. og adm.	1.701	1.802	5,9
Afskrivninger og hensættelser på udlån	69	(286)	-
Kursregulering i tilknyttede og
Associerede virksomheder	84	81	(3,6)
Resultat før skat	2.579	2.430	(5,8)
Periodens resultat	1.950	1.703	(12,7)
AKTIVER
Tilgodehavender hos kreditinstitutter	103.222	66.828	(35,3)
Udlån i alt	1.032.254	1.078.425	4,5
Obligationer og aktier	90.145	73.787	(18,2)
PASSIVER
Gæld til kreditinstitutter	23.222	26.921	15,9
Udstedte realkreditobligationer og
Værdipapirer	1.113.955	1.106.983	(0,6)
Efterstillede kapitalindskud	5.671	5.670	(0,0)
Egenkapital før periodens resultat	59.902	64.165	7,1
Balance	1.231.451	1.233.875	0,2

Branchens samlede resultat før skat på 2,4 milliarder var lidt lavere end for 1. halvår 1999. Resultatet forrentede primoegenkapitalen med 3,6% p.a. (vægtet gennemsnit) mod 4,3% i 1999. Til sammenligning var pengeinstitutsektorens forrentning 9,8% i 1. halvår 2000 mod 8,1% i den tilsvarende periode i 1999.


Pengeinstitutternes relativt bedre resultat afspejler bl.a. forskelle i risiko på udlånsporteføljen. I perioder med lave tab på udlån må det forventes, at pengeinstitutterne klarer sig bedre. Situationen er omvendt i nedgangstider, hvor realkreditinstitutternes pantesikkerhed, alt andet lige, betyder lavere tab på udlån.

Nettorenteindtægterne er faldet med 5,4%. Nettogebyrer (gebyrindtægter & provisioner med fradrag af afgivne gebyrer) har også udviklet sig negativt, hvorfor posten nettorente- og gebyrindtægter er faldet med 10% fra 4,9 milliarder til 4,4 milliarder.

Hvor bankerne har kunnet notere sig stor fremgang på gebyrsiden, er dette ikke tilfældet for realkreditbranchen. En af grundene er, at den stigende rente har betydet en lavere konverteringsaktivitet efter en årrække med meget store lånekonverteringer.

Set under ét har branchen afgivet flere gebyrer i første halvår 2000, end den har modtaget. Der er dog tale om væsentlige forskelle blandt institutterne. De foreningsejede institutter (Nykredit, RD og BRF) har et klart positivt bidrag fra nettogebyrer, mens de nye bankejede institutter (Unikredit, Danske Kredit, Totalkredit og BG Kredit) har negativt bidrag fra gebyrerne. Dette afspejler bl.a. de forskellige distributionskanaler, som institutterne benytter.

De faldende obligationskurser betyder, at kursreguleringer af værdipapirer er negative for sektoren under ét ligesom i 1. halvår 1999. Dette hænger bl.a. sammen med, at realkreditinstitutter er forpligtet til at ligge med store obligationsbeholdninger. Der er dog ganske stor spredning på resultaterne, hvilket bl.a. skyldes, at flere institutter har positive kursreguleringer på aktiebeholdninger.

Omkostninger til personale og administration er steget med 6%. Det skal dog bemærkes, at tallet kan påvirkes af ændret arbejdsdeling mellem selskaber i en koncern, f.eks. flytning af administrative opgaver mellem en bank og et realkreditselskab, der indgår i samme koncern.

Branchen har netto tilbageført hensættelser på udlånsporteføljen på 286 mio. kr. Det er de tre 'gamle' foreningsejede institutter, der har positivt bidrag fra denne opskrivning. De bankejede institutter har hensættelser tæt på nul, hvilket bl.a. kan forklares med garantier fra moderbankerne.

Udlånet er steget med 4% de seneste 12 måneder. Til sammenligning steg pengeinstitutternes udlån i samme periode med 11%.

De bankejede instutters andel af den samlede udlånsmasse udgjorde 23,4% ultimo juni 2000 mod 21,7% året før.

Udvalgte nøgletal 1. halvår, excl. specialinstitutter*	2000	1999
Solvensprocent	12,3	13,4
Kernekapitalprocent.	10,0	10,1
Halvårets egenkapitalforrentning før skat	2,9	3,6
Indtjening pr. omkostningskrone	2,8	2,6

*Gennemsnit er beregnet for Nykredit, Realkredit Danmark, BRFkredit, Unikredit, Danske Kredit, Totalkredit og BG Kredit, men excl. FIH Realkredit & LRF (simple gennemsnit).

Sektoren er karakteriseret ved en solvensprocent og en kernekapitalprocent, der er relativt højere end blandt de større pengeinstitutter. Egenkapitalforrentningen er lavere end i pengeinstitutsektoren. Til gengæld er indtjeningen pr. omkostningskrone markant højere.

I en senere publikation vil Finanstilsynet udsende nøgletal for 1. halvår i femårsoversigt, jf. Finanstilsynets nye nøgletalssystem.