Finanstilsynet blev bedt om at tage stilling til et privathospitals abonnementsordnings forenelighed med lov om forsikringsvirksomhed.
Ordningen gik ud på, at der indgås en aftale med privathospitalet og en virksomhed på vegne af dens ansatte med henblik på, at de ansatte uden ventetid kan blive opereret for en nærmere angivet række almindeligt forekommende lidelser.
Virksomheden forpligter sig til at betale et årligt abonnement. Som følge af abonnementsordningen skal der ikke betales vederlag for de operationer, der er omfattet af ordningen. Efter 1 års medlemskab tilbydes rabat for visse andre ydelser, f.eks. kosmetisk laserbehandling dog max 20.000 kr. pr. person pr. år.
Flere forsikringsselskaber har allerede koncession til og udbyder såkaldte "sundhedsforsikringer", hvor dækningen er, at man mod betaling får en given behandling på et betalingshospital.
Selvom der ikke i lov om forsikringsvirksomhed findes en definition af, hvad der forstås ved forsikringsvirksomhed, er der i den forsikringsretlige teori tale om forsikring, hvor der foreligger en aftale om overtagelse af en risiko (økonomisk tab) for en uvis begivenheds indtræden mod et vederlag, der kan beregnes statistisk.
Finanstilsynet vurderede, at abonnementsordningen på privathospitalet netop havde denne type virksomhed for øje. Der blev lagt vægt på, at det var tanken, at en virksomhed ville tegne et abonnement hos privathospitalet for at sikre sig mod de risici, som opstår ved medarbejdernes sygdomme, der kræver behandling på sygehus mod et vederlag, der kan beregnes statistisk. Således fandtes abonnementsordningen omfattet af lov om forsikringsvirksomhed § 5.