Sagsfremstilling
Finanstilsynet er ved henvendelser fra flere pengeinstitutter blevet spurgt, hvorvidt det er i overensstemmelse med bank- og sparekasseloven, at et pengeinstitut mod betaling på sin hjemmeside har links til andre virksomheder, samt om pengeinstituttet kan eje og forestå driften af en e-handelsplads.
Baggrunden for forespørgslerne er bank- og sparekasselovens § 1, stk. 3, hvorefter et pengeinstitut alene må drive pengeinstitutvirksomhed samt lovens § 1 a, stk. 2, hvorefter et pengeinstitut kan drive anden virksomhed, der er accessorisk til pengeinstitutvirksomhed.
Sagsafgørelse
Finanstilsynet meddelte på denne baggrund i skrivelse af 9. november 2000 følgende:
1. Henvisninger ved links:
Det fremgår af forespørgslerne, at henvisningerne kan være udformet som reklamer fra de virksomheder, hvortil der henvises, og at forespørgerne overvejer at opsætte sådanne reklamebannere mod betaling.
Finanstilsynet finder som udgangspunkt ikke, at opsætning af sådanne reklamebannere kan indebære, at pengeinstituttet driver anden virksomhed end pengeinstitutvirksomhed. Der er herved lagt vægt på, at opsætningen og driften af hjemmesiden er uafhængig af reklameindtægterne. Er der derimod tale om erhvervsmæssig drift af hjemmesider baseret på reklameindtægter vil dette være i strid med bank- og sparekasseloven.
2. Eje og drive et e-handelsplads:
Det fremgår af forespørgslerne, at pengeinstitutternes medvirken er begrundet i ønsket om at deltage i den betalingsformidling, der finder sted i forbindelse med handel på e-handelspladsen.
Indtægterne for pengeinstitutterne vil sædvanligvis hidrøre fra driften af e-handelspladsen således, at en erhvervsdrivende betaler et vist årligt beløb til pengeinstituttet for at være med på handelspladsen. Endvidere får pengeinstituttet et beløb pr. betaling, som en kunde på e-handelspladsen overfører til den erhvervsdrivende via det pengeinstitut, der driver e-handelspladsen. Herudover vil det være muligt at få indtægter fra drift af en internetportal ved salg af reklameplads på portalen, herunder links til erhvervsvirksomheder.
Det antages, at hovedparten af indtægten ved at drive e-handelspladsen, vil stamme fra betalingsformidlingen. Herudover kan pengeinstituttet via internetportalen tilbyde pengeinstituttets kunder en række fordele hos de handlende, der er tilsluttet e-handelspladsen. Herved bruges ordningen som en reklame for pengeinstituttet. Drift af en e-handelsplads efter disse retningslinjer er efter Finanstilsynets opfattelse at betragte som virksomhed, der ligger i naturlig forlængelse af pengeinstitutvirksomhed.
Pengeinstitutter kan derfor efter tilsynets opfattelse drive internetportaler, herunder e-handelspladser i overensstemmelse med bank- og sparekasselovens § 1, stk. 3, jf. § 1 a, stk. 2, såfremt følgende er opfyldt:
Indtægten fra reklamevirksomhed via portalen skal være uvæsentlig i forhold til indtjeningen i forbindelse med betalingsformidlingen.
Vægtningen mellem de to ovennævnte typer virksomhed må ikke ændre sig, således at reklamedelen bliver den primære indtægtskilde.
Endvidere må salg af systemet bag internetportalen og e-handelssystemet ikke finde sted, men kan alene bruges i tilfælde, hvor pengeinstituttet deltager i betalingsformidlingen.