Sagsfremstilling:
Et pengeinstitut anmodede Finanstilsynet om tage stilling til nogle spørgsmål vedrørende solvensbelastningen af den potentielle risiko for poster med modpartsrisiko.
Instituttet anførte, at de aftaler, der sædvanligvis er gældende på markedet for OTC-kontrakter, i vidt omfang eliminerer den potentielle risiko, hvorfor de gældende regler medfører en større kapitalbelastning, end der er belæg for. Instituttet nævnte i den forbindelse tre forhold:
- Fradrag uden yderligere tillæg for potentiel risiko i det omfang parterne stiller margin for positiv markedsværdi.
- Fastsættelse af restløbetid til det følgende opgørelsestidspunkt i kontrakter, hvor der er fastsat tidspunkter for udveksling af markedsværdien af kontrakterne og for tilpasning af hovedstolene til de gældende markedsforhold, frem for tidspunktet for kontraktens udløb.
- Fastsættelse af restløbetid til tidspunkt for "optional termination" i kontrakter, hvor en modpart ensidigt kan bringe kontrakten til ophør, frem-for tidspunktet for kontraktens udløb.
Afgørelse/begrundelse:
Ad 1:
Reglerne for pengeinstitutternes kapitaldækning af modpartsrisiko fremgår af kapitaldækningsbekendtgørelsens §§ 14 og 29, vedrørende henholdsvis poster uden for og inden for handelsbeholdningen.
Modpartsrisikoen på garanterede afledte finansielle instrumenter i handelsbeholdningen skal ikke kapitaldækkes. Garanterede afledte finansielle instrumenter defineres i kapitaldækningsbekendtgørelsens § 10 som instrumenter, hvor en clearingcentral indtræder i kontrakten, hvis modparten defaulter, og hvor clearingcentralen stiller krav om daglige marginindbetalinger. Efter de gældende regler omfatter undtagelsen fra kapitaldækning af modpartsrisikoen ikke OTC-kontrakter, uanset at der stilles krav om daglige marginindbetalinger.
Undtagelsen fra kapitaldækning af modpartsrisikoen på garanterede afledte finansielle instrumenter er fastsat i henholdsvis CAD I (93/6/EØF) og solvensnøgletalsdirektivet (89/647/EØF). De pågældende direktiver er minimumsdirektiver, hvorfor tilsynet ikke umiddelbart har mulighed for eventuelt at lade undtagelsen omfatte OTC-kontrakter.
Markedsværdimetoden for poster med modpartsrisiko inden for handelsbeholdningen er nærmere beskrevet i bilag 5, afsnit XI, underafsnit 3 og 4, til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Det fremgår af underafsnit 3 om opgørelse af risiko, at man ved fastsættelse af modpartsvægt for poster, der er garanteret eller sikret, kan vægte den del, der er sikret, i henhold til bekendtgørelsens
§ 12. § 12, nr. 1, pkt. j, giver nulvægt for tilgodehavender sikret ved pant i indlån, der også omfatter kunders margintilgodehavender.
Bestemmelsen indebærer, at den del af den aktuelle positive markedsværdi af en kontrakt, der er dækket af marginindbetaling, kan vægtes med nul-vægt, medens den resterende del skal vægtes med modpartens vægt i henhold til § 12. Hvis modparten har fået tildelt en fast kreditramme, således at marginindbetalingen alene dækker den del af den positive markedsværdi af kontrakten, som overskrider kreditrammen, da angiver kreditrammen den del af den positive markedsværdi, der skal vægtes med modpartens vægt.
Bestemmelsen om fradrag for sikrede poster indebærer endvidere, at marginindbetaling, der overstiger den aktuelle positive markedsværdi af en kontrakt, kan medgå til at reducere kapitalbelastningen af den del af modpartsrisikoen, der knytter sig til den potentielle yderligere positive markedsværdi af kontrakten i kontraktens løbetid (den potentielle risiko).
Både inden for og uden for handelsbeholdningen er der mulighed for reduktion i kapitalkravet ved netting mellem poster med modpartsrisiko over for samme modpart, såfremt der er udformet en bilateral aftale, der opfylder en række nærmere specificerede betingelser. Reglerne for, hvornår og i hvilket omfang sådanne aftaler kan reducere kapitalkravet, er specificeret i bilag 5, afsnit XI, underafsnit 4 og 5, til kapitaldækningsbekendtgørelsen.
De gældende regler vedrørende sikkerhedsstillelse tager alene hensyn til en foreliggende sikkerhed og tager således ikke hensyn til den reelle nedbringelse af den potentielle risiko, som en aftale om daglige marginindbetalinger indebærer.
Da der er tale om et område, der reguleres af minimumsdirektiver, meddelte Finanstilsynet instituttet, at tilsynet ikke uden en forudgående tilpasning af direktiverne på området har mulighed for at tilpasse de danske regler til ændringer i markedsudviklingen.
Ad 2:
Udveksling af eventuel positiv markedsværdi på fastlagte tidspunkter vil efter tilsynets opfattelse risikomæssigt begrænse den potentielle risiko. Tilsynet kunne derfor tilslutte sig, at restløbetiden på kontrakten kan fastsættes til den maksimale restløbetid mellem to opgørelsestidspunkter i kontraktperioden.
Ad 3:
I kontrakter med "optional termination", hvor en modpart ensidigt kan vælge at bringe kontrakten til ophør på et på forhånd angivet tidspunkt, og hvor hver part således selv kan afgøre, om den ønsker at påtage sig yderligere risici på modparten, vil kontrakten efter Finanstilsynets opfattelse ikke indebære modpartsrisiko ud over det tidspunkt, der er fastsat for "optional termination".
Finanstilsynet kunne derfor tilslutte sig, at den restløbetid, der skal anvendes ved opgørelse af den potentielle risiko, i kontrakter med "optional termination" fastsættes til tidspunktet for "optional termination" og ikke kontraktudløb.