Sagsfremstilling
Et livsforsikringsselskab havde forespurgt Finanstilsynet, om forsikringsselskabet kunne yde investeringsservice for et uafhængigt forsikringsselskab. Dette ønskedes foretaget som accessorisk virksomhed.
Retligt grundlag
Af bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 22. august 2007, § 11, stk. 1, fremgår det, hvilke aktiviteter forsikringsselskaber må udøve:
"Virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed, skal have tilladelse som forsikringsselskab, jf. dog §§ 30 og 31. Tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 7 og 8, som tilladelsen omfatter. Forsikringsselskaber må kun udøve virksomhed som nævnt i bilag 7 og 8 samt virksomhed efter §§ 24-26 og 29."
Bilag 7 vedrører skadesforsikringsvirksomhed og bilag 8 vedrører livsforsikringsvirksomhed.
Af lovbemærkningerne til FiL § 11, jf. lovforslag L 176 af 12. marts 2003, fremgår det, at bestemmelsen er en delvis videreførelse af tilsvarende bestemmelser i lov om forsikringsvirksomhed.
Af lov om finansiel virksomhed § 24, stk. 1, fremgår det, at:
"Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber kan drive virksomhed, der er accessorisk til den virksomhed, der er givet tilladelse til."
Afgørelse/Begrundelse
Finanstilsynet fandt – efter forelæggelse for Det Finansielle Virksomhedsråd – at efter lov om finansiel virksomhed § 11, stk. 1, må forsikringsselskaber kun udøve virksomhed som nævnt i bilag 7 og 8 samt virksomhed efter §§ 24-26 og 29. Det fremgår modsætningsvist heraf, at forsikringsselskaber ikke kan yde investeringsservice, som defineret i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 4.
Dog kan forsikringsselskaber i henhold til § 24, stk. 1 drive virksomhed, som er accessorisk til forsikringsvirksomheden. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. lovforslag L 176 af 12. marts 2003, fremgår det, at den nærmere afgrænsning af begrebet accessorisk virksomhed i øvrigt fastlægges ved administrativ praksis under hensyntagen til den samfundsmæssige udvikling.
Finanstilsynet fandt, at lovbemærkningernes opregning af eksempler på accessorisk forsikringsvirksomhed, jf. lovforslag L 176 af 12. marts 2003 stadig i dag må tillægges betydelig vægt, til trods for at begrebet i øvrigt er dynamisk. Finanstilsynet fandt, at den af livsforsikringsselskabet påtænkte investeringsservice faldt uden for den i § 24, stk. 1 hjemlede "accessoriske virksomhed".
Dette var begrundet i følgende betragtninger:
a)
Der var tale om investeringsservice over for et ikke koncernforbundet selskab: I Finanstilsynets afgørelse af 25. juni 2007 var der lagt vægt på, at der var tale om investeringsrådgivning til en fåmandsforening, der i det konkrete tilfælde fortsat var tæt forbundet med livsforsikringsselskabet, samt at investeringsrådgivningen alene vedrørte en portefølje af danske obligationer, der hidtil ellers var blevet forvaltet af livsforsikringsselskabet.
b)
Omfanget af den ønskede udøvelse af investeringsservice: Omfanget heraf kunne i nærværende sag ikke anses for mindre betydende, når hensås til størrelsen af pensionsindbetalinger samt investeringsporteføljen i det livsforsikringsselskab, investeringsservicen skulle ydes til, både set i absolutte tal samt set i forhold til det selskab, der ønskede at yde investeringsservicen. Den påtænkte virksomhed samt risici forbundet hermed måtte anses for at være af betydning for livsforsikringsselskabets økonomiske stilling.
c)
Undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelse nr. 938 af 16. juni 2004, jf. § 9, stk. 9 i lov om finansiel virksomhed, om forsikringsselskabers adgang til at udføre investeringsservice uden tilladelse, fandtes ikke at indebære, at forsikringsselskaber dermed generelt kan anses for at have tilladelse til at yde investeringsservice for et andet og helt uafhængigt forsikringsselskab. Disse bestemmelser har efter Finanstilsynets opfattelse alene til formål at sikre, at forsikringsselskaber fortsat
som led i deres forsikringsvirksomhed kan foretage sædvanlig investeringsvirksomhed. Det bemærkedes i den forbindelse, at forsikringsvirksomhed således har tre hovedelementer: Det første er at indgå forsikringsaftaler. Det andet er at forvalte de forudbetalte midler bedst muligt. Det tredje element er udbetaling af ydelser, når forsikringsbegivenheder indtræder. Disse aktiviteter skal ses i nær sammenhæng. Investeringsvirksomheden er således knyttet til livsforsikringsvirksomhedens egen investeringsportefølje som led i udøvelsen af denne livsforsikringsvirksomhed. Finanstilsynet fandt, at undtagelsen udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed § 9, stk. 9, jf. bekendtgørelse nr. 938 af 16. juni 2004, ikke skal forstås således, at forsikringsselskaberne uden tilladelse kan yde investeringsservice til alle og enhver.
d)
Der stilles forskellige finansielle krav til investeringsvirksomhed og livsforsikringsvirksomhed: I henhold til lov om finansiel virksomhed stilles der en række forskellige krav til udøvelse af investeringsvirksomhed ctr. krav vedrørende udøvelse af livsforsikringsvirksomhed, hvor de forskellige regler skal tilgodese forskellige aspekter ved de to typer af finansielle virksomheder. Dette taler for, at livsforsikringsselskaber ikke uden tilladelse og uden at opfylde de i lov om finansiel virksomheds opstillede krav til sådan investeringsvirksomhed kan foretage investeringsservice for alle og enhver.
e)
Forholdet til EU-reglerne: Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet), samt lov nr. 108 af 7. februar 2007 ændrer ikke ved kravet om tilladelse til at drive investeringsvirksomhed. Direktivet udbygger her blot de tidligere udstedte direktiver om harmonisering af de krav, investeringsselskaber skal opfylde for at opnå tilladelse til at drive virksomhed. Det er i den forbindelse fastsat, at livsforsikringsselskaber kan drive investeringsvirksomhed i overensstemmelse med de regler, der gælder for disse finansielle institutter, jf. livsforsikringsdirektiverne. Dette var også gældende før udbygningen af direktivet. MiFiD direktivets undtagelsesbestemmelse indeholder ikke hjemmel til, at livsforsikringsselskaber i øvrigt generelt kan drive investeringsvirksomhed uden tilladelse og tilbyde investeringsservice for tredjemand.
Finanstilsynet fandt derfor ikke, at investeringsservice er en aktivitet som et livsforsikringsselskab kan få tilladelse til efter reglerne om accessorisk virksomhed.