Finanstilsynet har meddelt et pengeinstitut at det vil være en uberettiget videregivelse i henhold til § 117 i lov om finansiel virksomhed at oplyse identiteten på en kunde, der har indløst en check og indehaveren af den konto, hvor checkbeløbet er indsat, til den person, checken er udstedt til.
Sagens baggrund
Et pengeinstitut rettede henvendelse til Finanstilsynet, idet Pengeinstitutankenævnet havde afsagt en kendelse, som pålagde instituttet at oplyse identiteten på en kunde, som har indløst en check og indehaveren af den konto, hvor checkbeløbet er indsat, til den person, checken er udstedt til.
Pengeinstituttet vurderede selv, at en videregivelse af disse oplysninger ville være i strid med Finanstilsynets praksis omkring § 117 i lov om finansiel virksomhed. Virksomheden bad derfor Finanstilsynet oplyse, om man var enig i, at pengeinstituttet kunne udlevere de omtvistede kundeoplysninger.
Sagen i pengeinstitutankenævnet vedrørte en klage over pengeinstituttet fra en klager, som mente at pengeinstituttet havde begået en fejl, da det indløste en krydset check udstedt til hende til en person, som efter hendes forklaring havde stjålet checken og forsynet den med et falsk endossement.
Pengeinstitutankenævnet havde i sin kendelse lagt til grund, at den person, fra hvem pengeinstituttet erhvervede den til klageren udstedte krydsede check, fremtrådte som retmæssig checkindehaver ved en uafbrudt række af endossementer, og at både den person, som indløste checken, og den person, på hvis konto checkbeløbet blev indsat, var kunder i pengeinstituttet. Ankenævnet fandt ikke, at der var grundlag for at fastslå, at pengeinstituttet vidste, at de pågældende manglede ret til at råde over checken, eller havde udvist grov uagtsomhed i forbindelse med indløsningen. Derfor kunne klagerens krav om at pengeinstituttet skulle udbetale checkbeløbet betalt af pengeinstituttet ikke tages til følge, jf. checklovens § 21 sammenholdt med §§ 19 og 38.
Ankenævnet fandt derudover, at klageren som den, til hvem checken var udstedt, havde krav på at få oplyst identiteten på den person, som præsenterede checken til indløsning, og den person, på hvis konto checkbeløbet blev indsat, således at hun dels kunne få mulighed for at kontrollere rigtigheden af pengeinstituttets oplysning om, at disse personer er kunder i instituttet, dels få mulighed for at rette et eventuelt krav mod dem. Ankenævnet pålagde derfor pengeinstituttet at oplyse klageren om identiteten på de to kunder.
Finanstilsynet har vurderet sagen i forhold den hidtidige praksis for videregivelse af oplysninger om kunders identitet i tilfælde, hvor man ønsker at rette et tilbagebetalingskrav mod kunden, fx fordi vedkommende fejlagtigt har fået overført penge til sin konto, eller fordi vedkommende har betalt for lidt p.g.a. en fejlagtig indtastning. Finanstilsynet har her anlagt en snæver fortolkning af begrebet "berettiget videregivelse" i tilfælde, hvor der ikke foreligger et samtykke fra kundens side.
Det følger af den hidtidige praksis, at pengeinstitutter som udgangspunkt ikke uden et samtykke fra en kunde kan udlevere oplysninger om dennes identitet med henblik på at inddrive penge, som vedkommende har fået udbetalt ved en fejl. Hensynet til kundernes berettigede forventning om hemmeligholdelse bør veje tungest.
Finanstilsynet har i vurderingen af den konkrete sag lagt vægt på, at udleveringen udelukkende vil være i klagerens interesse, samt at der er tale om et eventuelt mellemværende mellem klageren og de kunder, der har indløst checken og fået beløbet indsat på en konto. Et mellemværende som ikke har nogen umiddelbar relation til pengeinstituttet. På den baggrund vil en videregivelse af oplysninger om de to kunders identitet være en uberettiget videregivelse.
Finanstilsynet har endelig tillagt det betydning, klageren i denne sag har mulighed for gå videre med sagen enten ved at indgive politianmeldelse eller ved at anlægge et civilt søgsmål mod den/de personer, hun mistænker for at have tilegnet sig checken.