Indskud i pengeinstitutter omfattet af garantiordningen i lov om finansiel stabilitet - Lov om finansiel virksomhed § 162 og lov om tilsyn med firmapensionskasser § 46 d

24-07-2003

Finanstilsynets afgørelse af 10. oktober 2008

 Finanstilsynet har i dag afgjort, at livsforsikringsselskabers, tværgående pensionskassers og firmapensionskassers indskud i pengeinstitutter, der er omfattet af garantiordningen i lov om finansiel stabilitet, under visse forudsætninger kan henføres til lov om finansiel virksomhed § 162, stk. 1, nr. 1, henholdsvis lov om tilsyn med firmapensionskasser § 46 d, stk. 1, nr. 1.

Forudsætningen er for det første, at pengeinstituttet skal være tilsluttet garantiordningen. For det andet skal pengeinstituttet udstede et ensidigt gældsbrev, der som minimum angiver indskuddets størrelse, løbetid og rente samt oplysning om, hvortil indskud og tilbagebetaling skal ske. For det tredje skal livsforsikringsselskabet, den tværgående pensionskasse og firmapensionskassen udarbejde en fyldestgørende forretningsgang for håndteringen af indskuddet.

Se også afgørelse af 18. november 2008 om skadesforsikringsselskabers indskud i pengeinstitutter omfattet af garantiordningen i lov om finansiel stabilitet

Senest opdateret 23-02-2009