Finanstilsynet meddelte i vejledning af 18. december 1997 om fondsmæglerselskabernes årsregnskaber for 1997, at det ikke er tilladt for fondsmæglerselskaber at være i besiddelse af kundemidler i mere end 7 dage.
På baggrund af en konkret henvendelse fra et fondsmæglerselskab overvejede Finanstilsynet sagen påny. Ifølge lov om fondsmæglerselskaber, bilag A, må fondsmæglerselskaber ikke modtage indlån, da et fondsmæglerselskab kun må udføre de tjenesteydelser, der fremgår af bilaget. De midler, der indbetales til et fondsmæglerselskab, skal derfor være beregnet til investeringer.
Ifølge artikel 10 i investeringsservicedirektivet skal et investeringsselskab træffe fyldestgørende foranstaltninger vedrørende de midler, der tilhører investorer, med henblik på at beskytte disses rettigheder og forhindre, at investeringsselskaber, der ikke er kreditinstitutter, anvender investorernes midler for egen regning.
Bestemmelsen er implementeret i lov om værdipapirhandel m.v. § 6, stk. 1, nr. 2, hvorefter en værdipapirhandler skal træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre kundernes midler, herunder opbevaring af kontanter som et led i porteføljeplejen for kunder i form af depositum eller forskud på kunders afgivne ordrer om køb af værdipapirer.
På denne baggrund meddelte Finanstilsynet det pågældende fondsmæglerselskab, at bestemmelsen i lov om værdipapirhandel m.v. § 6, stk. 1, nr. 2, bl.a. skal sikre, at fondsmæglerselskaber ikke benytter kunders indestående midler for egen regning.
Et fondsmæglerselskab skal derfor indsætte kunders midler på en konto i et pengeinstitut, hvor indeståendet skal svare til de i selskabet indbetalte kundemidler. Selskabet skal internt bogføre kundernes indbetalinger på personlige kundekonti, hvoraf den enkelte kundes indestående i selskabet skal fremgå.
Dette gælder ikke kunders marginindskud, der er indbetalt i fondsmægler selskabet som uforrentet sikkerhedsstillelse ved options- og futureshandler i kundens eget navn, og som er anvendt til sikkerhedsstillelse hos fondsmæglerselskabets modpart.
Såfremt kunden over for fondsmæglerselskabet har stillet højere margin, end fondsmæglerselskabet har stillet over for sin modpart, skal det overskydende marginbeløb indsættes på den ovenfor nævnte konto i et pengeinstitut, og beløbet bogføres på kundens personlige konto i fondsmæglerselskabet.
Finanstilsynet gjorde opmærksom på, at et fondsmæglerselskabs kundekonto i et pengeinstitut ikke svarer til en seggregeret konto (som f.eks. advokaters klientkonti). Kundernes midler vil ikke være sikret ved fondsmæglerselskabets eventuelle konkurs, men vil indgå i konkursboet tilsvarende fondsmæglerselskabets øvrige aktiver.
Ordningen sikrer, at fondsmæglerselskaber i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 10 i investeringsservicedirektivet og lov om værdipapirhandel m.v. § 6, stk. 1, nr. 2, holder kundernes og selskabets midler adskilt, og at selskaberne dermed ikke anvender kundernes midler for egen regning.
Finanstilsynet meddelte endvidere, at et fondsmæglerselskab kan tilskrive rente på kundernes personlige konti i selskabet. Det er fondsmæglerselskabet, der vurderer om og i givet fald hvilken rente, der tilskrives kundernes konti.
Ifølge § 1, stk. 5, i bank- og sparekasseloven har pengeinstitutter, staten m.fl. eneret til at rette henvendelse til offentligheden om indlån. I den kommenterede bank- og sparekasselov anføres, at en overtrædelse af § 1, stk. 5, kan foreligge ved meddelelser til offentligheden om priser for indlån.
På denne baggrund meddelte Finanstilsynet, at et fondsmæglerselskab ikke må annoncere til offentligheden om, at selskabet tilskriver rente på sine kundekonti.