Et realkreditinstitut har anmodet Finanstilsynet om fortolkning af realkreditlovens § 42, stk. 1, 1. pkt.
Finanstilsynet præciserede, at låntager skal være ejer af den faste ejendom, og at adkomsten skal fremgå af tingbogen, dvs. at realkreditlån ikke kan ydes til personer, der ikke selv har adkomst til ejendommen. Dette gælder tilsvarende ved omlægninger/konverteringer af eksisterende lån, der er tilbudt eller effektueret før bestemmelsens ikrafttræden den 1. juni 1995, og som derfor ikke før omlægningen opfylder lovens betingelser.