Regnskabsregler: Bekendtgørelse nr. 1112 af 21. november 2005 om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. § 53
Dokumenttype: Årsrapport fra 2005
Regnskabsår: 2005
Afgørelsesdato: 27. juli 2006
1. Beskrivelse af sagen
Afgørelsen vedrører et pengeinstituts nedskrivninger på udlån og hensatte forpligtelser på garantier.
I forbindelse med kontrol af de af instituttet opgjorte gruppevise nedskrivninger på udlån med driftsvirkning i 2005, hvor Fondsrådet ikke fandt, at de gruppevise nedskrivninger var opgjort i overensstemmelse med reglerne, gjorde instituttet opmærksom på, at de i årsrapporten for 2005 indregnede individuelle nedskrivninger på udlån, gruppevise nedskrivninger i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 samt individuelle og gruppevise hensatte forpligtelser på garantier, ligeledes var fejlbehæftede.
På den baggrund tilsluttede Fondsrådet sig instituttets forslag om, at instituttets revision skulle foretage fornyet gennemgang af åbningsbalancen, driftsvirkningen i 2005 og balancen pr. 31. december 2005 af:
- Individuelt vurderede udlån
- Gruppevist vurderede udlån
- Individuelt vurderede garantier m.v.
- Gruppevist vurderede garantier m.v.
I forhold til individuelt vurderede udlån og gruppevise nedskrivninger på udlån i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 samt individuelt og gruppevist vurderede hensatte forpligtelser på garantier tog Fondsrådet de af instituttet opgjorte og af revisionen reviderede korrektioner til efterretning.
De korrigerede gruppevise nedskrivninger med driftsvirkning i 2005 fandt Fondsrådet imidlertid fortsat ikke var opgjort i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens § 53, jf. nedenfor.
Ved beregning af de korrigerede gruppevise nedskrivninger havde instituttet sondret mellem udlån til private og udlån til erhverv. Fælles for begge modeller var, at der var foretaget inddeling i grupper afhængig af sandsynligheden for misligholdelse (rating), samt at der for hver enkelt gruppe var foretaget et skøn over såkaldte ydelsesreduktioner af de fremtidige forventede betalingsstrømme. Ydelsesreduktionerne repræsenterede de manglende forventede fremtidige betalingsstrømme fra de enkelte grupper.
I modellen for udlån til private havde instituttet fastholdt de pr. 1. januar 2005 fastsatte ydelsesreduktioner for de enkelte grupper pr. 31. december 2005. De beregnede gruppevise nedskrivninger kunne således henføres til, at alle grupperne pr. 31. december 2005 var større end pr. 1. januar 2005.
Instituttet oplyste i den forbindelse, at modellen ikke beregnede gruppevise nedskrivninger alene som følge af udlånsvækst, idet instituttet ikke lod nye udlån indgå i ratinggrupperne før efter ca. 6 måneder.
I modellen for udlån til erhverv anvendtes udlånsporteføljen pr. 1. januar 2005 for ikke at beregne nedskrivninger alene som følge af udlånsvækst.
Pr. 31. december 2005 havde instituttet forhøjet de skønnede ydelsesreduktioner af de fremtidige forventede betalingsstrømme for udlån til erhverv. Forhøjelserne var begrundet med, at der var indtruffet en række begivenheder, herunder f.eks. stigning i renten, stigning i oliepriserne, stigning i lønomkostninger. Der var tale om forhold, som for alles vedkommende ifølge instituttet medførte værdiforringelse for gruppen af erhvervsudlån.
2. Retligt grundlag
Af regnskabsbekendtgørelsen § 53, stk. 3, fremgår, at:
"Ved gruppevis vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse at være indtruffet, når observerbare data indikerer, at der er indtruffet et fald i de forventede fremtidige betalinger fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender, som kan måles pålideligt, og som ikke kan henføres til enkelte udlån eller tilgodehavende i gruppen, herunder
1) forværring af betalingsmønstret fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender eller
2) ændring i forhold, der erfaringsmæssigt har sammenhæng med omfanget af betalingssvigt en gruppe af udlån eller tilgodehavender som den foreliggende."
Af regnskabsbekendtgørelsens § 53, stk. 4, fremgår, at:
"Hvis der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse af en gruppe af udlån… skal den samlede værdi af gruppen… nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger fra gruppen."
Af Finanstilsynets orienteringsbrev af 17. december 2004 fremgår blandt andet:
"Finanstilsynet er opmærksomt på, at datagrundlaget for de gruppevise nedskrivninger i en opstartsperiode - herunder ved udarbejdelse af åbningsbalancen (pr. 1.januar 2005) - ikke er fuldt udbygget, og at det i en sådan periode vil være nødvendigt at foretage visse kvalificerede skøn."
Af Finanstilsynets orienteringsbrev af 8. juli 2005 fremgår blandt andet:
"Har et institut slet ikke indregnet gruppevise nedskrivninger med henvisning til, at datagrundlaget for disse endnu ikke er på plads, er der tale om en ikke anvendelig fremgangsmåde. Instituttet vil i så fald skulle foretage et kvalificeret skøn."
Af Finanstilsynets orienteringsbrev af 19. december 2005 fremgår blandt andet:
"Selv om instituttet ikke kan leve op til dokumentationskravene vedrørende de gruppevise vurderinger, betyder dette dog ikke, at instituttet kan undlade at vurdere dette nedskrivningsbehov. Hvis model og/eller datagrundlag endnu ikke er på plads, er instituttet forpligtet til at udøve et kvalificeret skøn over effekten på nedskrivningsbehovet af indtrufne begivenheder og oplyse, på hvilket grundlag man er nået til den objektive indikation for værdiforringelse (eller til, at der ikke er en sådan objektiv indikation) og det beregnede nedskrivningsbehov."
3. Fondsrådets vurdering
Modellen for udlån til private:
Det var Fondsrådets vurdering, at indplacering af nye udlån i grupper efter ca. 6 måneder - hvad enten disse udlån var forringet siden ydelsen eller ej - medførte, at udlånsvækst i sig selv førte til gruppevise nedskrivninger. At instituttet ventede 6 måneder med at foretage indplaceringen medførte således alene en periodeforskydning.
Dette var efter Fondsrådets opfattelse ikke i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens § 53, stk. 3, hvoraf det fremgår, at der siden ydelsen af de pågældende udlån skal være indtruffet et fald i de forventede fremtidige betalinger, for at der skal - og kan - indregnes en nedskrivning på en gruppe. Fondsrådet fandt derfor ikke, at instituttet havde sandsynliggjort, at der var grundlag for indregning af gruppevise nedskrivninger med driftsvirkning i 2005 på udlån til private.
Modellen for udlån til erhverv:
Det var Fondsrådets vurdering, at de af pengeinstituttet fremførte begrundelser for at forhøje ydelsesreduktioner fra 1. januar til 31. december 2005 ikke gav noget fuldstændigt billede af udviklingen for de definerede grupper. De nævnte faktorer fortalte alene om udviklingen i erhvervskundernes omkostningsbase, og instituttet forholdt sig ikke til, om kundernes indtægtsside var steget tilsvarende eller mere.
Efter Fondsrådets opfattelse fortalte stigningen i disse omkostningsfaktorer således ikke i sig selv om udviklingen i boniteten af pengeinstituttets erhvervskunder. Kunne kunderne modstå de øgede omkostninger som følge af øgede indtægter, ville instituttet således ikke komme til at lide et tab på den pågældende gruppe.
Fondsrådet fandt derfor ikke, at instituttet havde sandsynliggjort, at der var grundlag for indregning af gruppevise nedskrivninger med driftsvirkning i 2005 på udlån til erhverv.
I den forbindelse spillede det også en rolle, at instituttet i tidligere korrespondance havde anført, at konjunkturforholdene i 2005 generelt havde været gunstige, at boniteten af udlånsporteføljen var blevet bedre, samt at den væsentligste årsag til de gruppevise nedskrivninger med driftsvirkning i 2005 var udlånsvæksten.
4. Fondsrådets afgørelse og reaktion
Fondsrådet meddelte, at de opgjorte og reviderede korrektioner var taget til efterretning for så vidt angår instituttets individuelt vurderede udlån, gruppevist vurderede udlån i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 samt individuelt og gruppevist vurderede garantier. I den forbindelse påtalte Fondsrådet, at korrektionerne ikke var foretaget allerede i årsrapporten for 2005.
I forhold til de gruppevise nedskrivninger i årsrapporten for 2005 påtalte Fondsrådet, at de ikke var opgjort i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens § 53, idet instituttet ikke havde sandsynliggjort, at der var et grundlag for at foretage de indregnede nedskrivninger med driftsvirkning i 2005. Fondsrådet påbød derfor instituttet at undlade at foretage indregning af gruppevise nedskrivninger på udlån med en driftsvirkning i 2005.
Det samlede fejlbeløb som følge af de fejlagtigt indregnede gruppevise nedskrivninger med driftsvirkning i 2005 og de af instituttet selv identificerede fejl, jf. ovenfor, svarede til ca. 11 % af instituttets offentliggjorte resultat før skat for 2005, hvilket efter Fondsrådets opfattelse var at betragte som en væsentlig fejl.
Fondsrådet påbød på den baggrund pengeinstituttet at offentliggøre korrigerende/supplerende information til årsrapporten for 2005, hvor pengeinstituttet ud over de af instituttet selv identificerede korrektioner skulle undlade at foretage indregning af gruppevise nedskrivninger på udlån med en driftvirkning i 2005.