Regnskabsmæssig behandling af flere regnskabsposter i årsrapporten, herunder foretage nedskrivning for konstateret værdiforringelse samt værdiforringelsestest på aktiver med indikationer på værdiforringelse - Erria A/S
09-03-2009Regnskabsregler: IAS 2, 16, 32, 36 og 39 og IFRS-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1329 14. december 2004 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af årsregnskabslovenDokumenttype: Årsrapport for 2007Regnskabsår: 2007Afgørelsesdato: 9. marts 2009
Fondsrådets afgørelse
Årsrapporten for 2007 indeholdt væsentlige overtrædelser af lovgivningens regler og krav vedrørende den regnskabsmæssige behandling af flere regnskabsposter.
Fondsrådets afgørelse og reaktion vedrørte overtrædelse af lovgivningen i følgende forhold:
- Regnskabsmæssig behandling af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder i årsregnskabet – indregning af dagsværdiregulering med
påbud
om at opgøre og binde reserven for opskrivning af kapitalandele i overensstemmelse med § 7 i IFRS-bekendtgørelsen.
- Behov for nedskrivning af kapitalandele i datter- og associerede virksomheder i årsregnskabet, med
påbud
om foretage nedskrivning af kapitalandelene, hvor der er konstateret værdiforringelse, jf. IAS 39, afsnit 61.
- Regnskabsmæssig behandling af kapitalandele i associerede virksomheder i koncernregnskabet, med
påbud
om generelt at foretage krævede vurderinger af, om der er indikationer på værdiforringelse på koncernens aktiver, og hvis der foreligger indikationer på værdiforringelse at foretage værdiforringelsestest i overensstemmelse med IAS 36, afsnit 9.
- Indregning af emissionsomkostninger i års- og koncernregnskabet, med
påbud
om at foretage en allokering af de samlede emissionsomkostninger og at omkostninger, som allokeres til kapitaludvidelsen, skal fremgå af egenkapitalopgørelsen, jf. IAS 32, afsnit 39.
- Klassifikation af skibe i koncernregnskabet., med
påbud
om at indregne skibe, som virksomheden løbende erhverver, som varelager i koncernregnskabet, jf. IAS 2, afsnit 6, medmindre skibene er indkøbt med henblik på besiddelse i en længere periode, jf. IAS 16, afsnit 6.
Fondsrådets påbud skal indarbejdes i årsrapporten for 2008, idet Fondsrådet ved valg af reaktion har lagt vægt på, at virksomheden har offentliggjort, at årsregnskabsmeddelelsen for 2008 vil blive offentliggjort den 24. marts 2009.
Se den fulde afgørelse her (pdf)