Nykredit Realkredit A/S
direktionen
ekstern og intern revision
Sagsresumé
Institutter, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer (SDO), kan kun udstede Junior covered bonds (JCB) til brug for instituttets eget nuværende eller forventede behov for at stille supplerende sikkerhed.
Midler, der stammer fra udstedelse af JCB, skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i lov om finansiel virksomhed (FiL) § 152 c, stk. 1, nr. 1 og nr. 3-7, herunder kan midlerne blandt andet placeres i andre kreditinstitutter.
Så længe et tilgodehavende på et andet kreditinstitut ikke anvendes som supplerende sikkerhed, indgår dette aktiv ikke i opgørelsen af 15 % grænsen for tilgodehavender på andre kreditinstitutter i FiL § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7.
Sagsfremstilling
Nykredit Realkredit A/S (Nykredit) har i en orienteringsskrivelse til Finanstilsynet af 3. december 2009 oplyst, at det ikke kan udelukkes, at Nykredit og Totalkredit A/S (Totalkredit) skal stille supplerende sikkerhed for SDO-udstedelserne i løbet af 2010.
Nykredit kan således ikke udelukke at skulle udstede junior covered bonds, jf. § 33 e i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (LRR). Udstedelsen vil afspejle forventningen til behov for supplerende sikkerhedsstillelse i Nykredit efter den planlagte implementering af koncernens nye fælles funding model i henhold til FiL § 16 b.
Provenuet fra udstedelse af JCB vil blive placeret i de aktivtyper, som fremgår af § 152 c, stk. 1, nr. 1 og nr. 3-7 i FiL.
Frem til ultimo 2010 vil en del af provenuet blive placeret i Totalkredit med en kort løbetid. Totalkredit vil anvende provenuet modtaget fra Nykredit til at stille supplerende sikkerhed efter behov. Provenuet kan således blive anvendt til at stille supplerende sikkerhed for de samme lån – først i Totalkredit og efter 2010 i Nykredit.
Det er Nykredit´s opfattelse, at 15 % grænsen for fordringer på kreditinstitutter i § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7 i FiL kun er relevant i forbindelse med opgørelse af sikkerhedsgrundlaget for SDO-udstedelsen og isoleret set ikke finder anvendelse ved placering af midler i overensstemmelse med § 33 e i LRR.
Totalkredit´s eventuelle låneoptagelse sker i medfør af § 33 e i LRR. Det vil fremgå af gældsbrevet mellem Nykredit og Totalkredit, at Totalkredit senest på tidspunktet for overdragelsen af SDO-finansieret udlån fra Totalkredit E til Nykredit E skal tilbagebetale lånet.
Det er endvidere Nykredit’s opfattelse, at der ikke er behov for at justere Nykredit’s JCB prospekt, da der alene er tale om midlertidig placering af midler i Totalkredit.
Retligt grundlag
Udstedelse af JCB
Det fremgår af § 33 e, stk. 1, i LRR, at realkreditinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan optage lån til brug for at opfylde kravet om at stille supplerende sikkerhed.
Af bemærkningerne til § 33 e, stk. 1, fremgår det, at et realkreditinstitut kan optage lån til brug for kravet i § 33 d, stk. 1, om, at instituttet (tilsynets kursivering) skal stille supplerende sikkerhed, hvis de aktiver, der ligger til grund for udstedelsen af en særligt dækket realkreditobligation eller en særligt dækket obligation, ikke længere svarer til værdien af de udstedte obligationer. Låneoptagelse kan ske både før og efter, at kravet om at stille supplerende sikkerhed opstår.
15 % grænsen
Det fremgår af § 33 e, stk. 3, at lånemidler optaget efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c, stk. 1, nr. 1 og nr. 3-7, i lov om finansiel virksomhed (FiL). Ifølge nr. 6 og 7, kan tilgodehavender på kreditinstitutter indgå som sikkerhed for SDO obligationer, idet værdien af tilgodehavender på kreditinstitutter dog ikke må overstige 15 % af værdien af de udstedte SDO-obligationer.
Aktiverne skal fra det tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt depot eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende lån. Når aktiverne anvendes som supplerende sikkerhed, skal de indgå i den pågældende serie eller gruppe af serier med seriereservefond.
Af bemærkningerne fremgår det bl.a., at kravet er begrundet i hensynet til långiverne, der i tilfælde af realkreditinstituttets konkurs har separatiststilling til lånemidlerne, når disse endnu ikke er anvendt som supplerende sikkerhed og derfor ikke indgår i den serie med seriereservefond, hvortil optagelsen af seniorgæld skulle være anvendt som supplerende sikkerhed. Når aktiverne anvendes som supplerende sikkerhed, skal de indgå i den pågældende serie med seriereservefond. Når midlerne placeres, skal de øvrige regler, der gælder for seriens indretning, naturligvis også iagttages.
Vurdering
Udstedelse af JCB
Som det fremgår ovenfor, kan et realkreditinstitut optage lån til brug for at opfylde krav om, at instituttet skal stille supplerende sikkerhed. Det er Finanstilsynets opfattelse, at LRR § 33 e, stk. 1, skal forstås således, at instituttet kan optage JCB til brug for at opfylde krav - til instituttet selv - om at stille supplerende sikkerhed. Instituttet kan således ikke optage JCB udover instituttets eget behov for supplerende sikkerhedsstillelse.
Der er dog intet til hinder for, at instituttet kan optage JCB-lån med henblik på at finansiere behovet for supplerende sikkerhedsstillelse over en længere periode, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt og forsvarligt. Det er i første omgang Nykredit, der selv skal vurdere, om lånoptagelsen sker inden for lovens rammer.
15 % grænsen
Efter § 33 e, stk. 3, i LRR skal lånemidler optaget efter stk. 1 placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c, stk. 1, nr. 1 og nr. 3-7, i FiL.
FiL § 152 c, stk. 1, regulerer efter sin ordlyd hvilke aktivtyper, der kan indgå som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer. Det er tilsynets vurdering, at så længe aktivet ikke aktuelt anvendes som supplerende sikkerhed, gælder 15 % grænsen efter § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7 ikke for placeringen af disse midler.
Tilsynet lægger herudover vægt på, at Nykredit i et brev af 17. december 2009 har bekræftet overfor tilsynet, at ”I det omfang Nykredit Realkredit udsteder junior covered bonds, og hvor Nykredit Realkredit på et tidspunkt placerer midler fra udstedelsen i Totalkredits Kapitalcenter E med henblik på, at Totalkredit kan stille supplerende sikkerhed, erklærer Nykredit Realkredit, at der ikke vil ske en medregning af fordringerne på Totalkredits Kapitalcenter E i opgørelsen af sikkerhedsgrundlaget for Nykredit Realkredits Kapitalcenter E.”
Konklusion
Efter § 33 e, stk. 1, i LRR kan Nykredit optage lån til brug for at opfylde kravet om at stille supplerende sikkerhed. Dette indebærer, at instituttet kan optage JCB lån til brug for at opfylde kravet - til instituttet selv - om at stille supplerende sikkerhed. Nykredit kan således ikke optage JCB lån udover instituttets eget behov for supplerende sikkerhedsstillelse.
Nykredit kan derfor optage JCB lån med henblik på at finansiere behovet for supplerende sikkerhedsstillelse over en længere periode, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt og forsvarligt. Låneoptagelse kan ske både før og efter, at kravet om at stille supplerende sikkerhed opstår. Det er i første omgang instituttet selv, der skal vurdere, om lånoptagelsen sker inden for lovens rammer.
Efter § 33 e, stk. 3, i LRR skal lånemidler optaget efter stk. 1 placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c, stk. 1, nr. 1 og nr. 3-7, i FiL. Det er tilsynets opfattelse, at så længe aktivet ikke aktuelt anvendes som supplerende sikkerhed, gælder 15 % grænsen i § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7 ikke for placeringen af disse midler.
Spørgsmålet om, hvorvidt midler fra JCB lånet kan placeres i Totalkredit i henhold til prospektet, må i første omgang afgøres af Nykredit selv. Betingelserne for, hvornår der skal udarbejdes et tillæg til et prospekt, fremgår af § 26 i prospektbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 885 af 14. september 2009), som gælder både for prospekter og basisprospekter.
Finanstilsynets afgørelse kan, senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget, indbringes for Erhvervsankenævnet, Kampmannsgade 1, Postboks 2000, 1780 København V, tlf. 33 30 76 22, jf. § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og § 38 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer.
Det følger af § 7 i bekendtgørelse om Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn, at det er forbundet med et gebyr på 4.000 kr. at klage til Erhvervsankenævnet. Ved klager over forhold, der ikke vedrører klagerens aktuelle eller fremtidige erhvervsforhold, er gebyret dog 2.000 kr. Efter § 15, stk. 4, i nævnte bekendtgørelse, kan nævnet eller formanden på dets vegne træffe bestemmelse om hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte gebyr, hvis der gives klageren helt eller delvist medhold. Gebyret tilbagebetales, hvis klagen afvises.
Klaus Melby Rasmus Østergreen
specialkonsulent fuldmægtig