1. Indledning
Finanstilsynet var i oktober-november 2011 på inspektion i Sparekassen Hobro.
Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentligste områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der efter Finanstilsynets opfattelse har den største risiko.
Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden.
2. Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassens forretningsmodel består fortrinsvis i at betjene kunder i lokalområdet med almindelige ind- og udlån.
Finanstilsynet gennemgik på inspektionen sparekassens 86 største engagementer samt alle engagementer med direktion og bestyrelse.
Sparekassen har ingen store engagementer, det vil sige engagementer på mere end 10 pct. af basiskapitalen. Udlån til erhverv udgør ca. 67 pct. af de samlede udlån.
Sparekassens ejendomseksponering udgør 20,5 pct., og ligger dermed over gennemsnittet for pengeinstitutter i gruppe 3 (mindre pengeinstitutter). Sparekassens udlån til landbruget udgør cirka 15 pct. af engagementsmassen og ligger ligeledes over gennemsnittet for de mindre institutter. Sparekassen fik risikooplysning om den samlede eksponering mod disse to risikofyldte erhverv.
Sparekassens kunder er, som i de fleste af landets pengeinstitutter, ramt af konjunkturtilbageslaget. Formueforholdene og indtjeningsforholdene hos sparekassens største engagementer er derfor som i mange institutter forholdsvis spinkle. Det er dog tilsynets vurdering, at boniteten af sparekassens kunder på undersøgelsestidspunktet ligger over gennemsnittet. Engagementsgennemgangen viste endvidere, at der generelt er en stor blanco i engagementerne.
Finanstilsynet konstaterede, at sparekassen i en række tilfælde havde foretaget for små nedskrivninger på de større engagementer med objektiv indikation for værdiforringelse bl.a. som følge af forkert modelanvendelse. Sparekassen har efterfølgende indsendt nye nedskrivningsberegninger, og Finanstilsynet har baggrund heraf givet påbud om forøgede nedskrivninger på cirka 60 mio. kr. Sparekassen har endvidere fået en række påbud om forbedringer af forretningsgangene for nedskrivninger.
Sparekassen havde ved udgangen af september 2011 opgjort det individuelle solvensbehov til 10,8 pct. Finanstilsynet vurderede på baggrund af inspektionen, at solvensbehovet ikke var tilstrækkeligt.
Finanstilsynet har efterfølgende modtaget sparekassens opgørelse af solvensbehovet pr. ultimo september 2011. Dette er opgjort til 11,5 pct. efter udgiftsførsel af de forøgede nedskrivninger på ca. 60 mio. kr. Finanstilsynet har taget sparekassens opgørelse til efterretning. Sparekassens faktiske solvens ultimo september 2011 kan efter udgiftsførsel af disse nedskrivninger opgøres til 22,6 pct.
Sparekassens likviditetsoverdækning var ved undersøgelsen solid.