Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassens forretningsmodel består primært i at betjene erhvervs- og privatkunder i lokalområdet.
Sparekassens største branche er landbrug/fiskeri med 15,3 pct. af udlånet. Landbrugsudlånet tegner sig for langt størstedelen heraf. Der er dog en væsentlig spredning i sparekassens udlån til landbrug, idet udlånet fordeler sig til både mælkeproducenter, svineproducenter, planteavl og minkavl.
Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen i alt 197 engagementer bestående af de 34 største engagementer, 10 nedskrivningsengagementer samt udvalgte stikprøver. De gennemgåede engagementer svarer til ca. 35,1 pct. af de samlede udlån og garantier. Derudover blev alle engagementer med direktions- og bestyrelsesmedlemmer gennemgået.
Trods en relativt høj landbrugseksponering i sammenligning med institutter af tilsvarende størrelse er det Finanstilsynets indtryk, at kreditkvaliteten af sparekassens kunder er højere end i gennemsnittet af tilsvarende institutter. Sparekassen har ingen engagementer, der udgør mere end 10 pct. af basiskapitalen.
Finanstilsynet fandt ved kreditgennemgangen yderligere nedskrivninger for 17,8 mio. kr. blandt de større engagementer. Derudover har Finanstilsynet beregnet et yderligere nedskrivningsbehov på 14,6 mio. kr. baseret på gennemgangen af en stikprøve blandt erhvervsengagementer større end 500.000 kr.
Sparekassens interne kontroller, både i form af dokumentation, opbygning, funktionsadskillelse, samt rapportering var på flere områder mangelfulde og sparekassen har som følge heraf fået påbud om at forbedre de interne kontroller, herunder tilføre flere kompetencer til risikostyringsfunktionen og compliancefunktionen.
Finanstilsynet vurderede, at kreditinstruksen til direktionen var høj. Der var ikke i alle tilfælde fastsat kontrollerbare grænser i instruksen, ligesom at der ikke skete rapportering på grænserne i overensstemmelse med angivelserne i instruksen. Finanstilsynet påbød ligeledes sparekassen at udarbejde egentlige forretningsgange for solvensbehovsopgørelsen og opgørelsen af den faktiske solvens, samt foretage nødvendige tilpasninger i kapitalfremskaffelsesplan og nødplan.
Derudover blev der givet en række påbud om bl.a. præciseringer i kreditpolitikken samt i visse forretningsgange på kreditområdet.
Sparekassens typiske niveau for renterisiko er højere end renterisikoen i sammenlignelige institutter, og en udnyttelse af sparekassens grænser for renterisiko vil placere sparekassen blandt de institutter, der er mest eksponeret for renterisiko. Sparekassen modtog en risikooplysning herom.
Sparekassen havde ved udgangen af september 2013 opgjort det individuelle solvensbehov til 10,2 pct. efter individuelle nedskrivninger afledt af inspektionen. Finanstilsynet vurderer, at dette solvensbehov er tilstrækkeligt.